5. marts 2019

Næste udgave 03:20:08

(FILES) In this file photo taken on July 18, 2015 British band The Prodigy, Keith Flint (L), Maxim (C) and Liam Howlett (R) perform on July 18, 2015 in Carhaix-Plouguer, western of France, during the Vieilles Charrues music festival. - Keith Flint from British band The Prodigy has died at the age of 49, it was reported on March 4, 2019. (Photo by Fred TANNEAU / AFP)

Kære læser

Fanget i nostalgien

Da det pludselig i går dukkede op i nyhederne, at hele to af halvfemsernes største ikoner var blevet erklæret døde inden for ganske kort tid af hinanden, var det, som om det ikke bare var en alt for tidlig afslutning på to liv, men også den endegyldig afslutning på et årti. I går døde 90’erne […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

2

Hillary Clinton stiller ikke op igen. Demokraterne er i fuld gang med at udvælge den kandidat, som skal udfordre præsident Donald Trump næste år. Men det bliver ikke Hillary Clinton. For hun afviser at stille op. I stedet fører to ældre, hvide mænd i meningsmålingerne: 77-årige Bernie Sanders og 76-årige Joe Biden. Den tredje topfavorit er 54-årige Kamala Harris, som kan blive USA’s første kvindelige præsident.

3

Svagere vækst i Kina i 2019. Umiddelbart lyder det måske ikke som en økonomisk katastrofe: Det kinesiske bruttonationalproduktet ventes at vokse med op til 6,5 pct. i år. Men målsætningen, der netop er blevet præsenteret i forbindelse med åbningen af Folkekongressen i Beijing, er den laveste siden 1990 – og den svagere vækst i Kina har sendt chokbølger gennem de globale aktiemarkeder.

4

Kønsneutrale trafiklys på vej i flere byer. I europæiske storbyer som London og München er de stereotype mande- og kvindefigurer i trafiklysene for længst blevet skiftet ud med mere mangfoldige kønsudtryk. Nu breder tendensen sig også til København og Aarhus, hvor politikerne overvejer kønsneutrale figurer i grøn og rød.

5

Skattekommission begynder afhøringer i dag. Danmarkshistoriens største og dyreste undersøgelseskommission, som skal afdække sammenbruddet i Skat, åbner i dag i Retten på Frederiksberg. Førende eksperter vurderer på forhånd, at kommissionen vil dokumentere alvorlige svigt men alligevel ikke vil placere et retligt ansvar. Heller ikke blandt de ministre, der skal afhøres senere på året.

Nyhedsanalysen

Bibi under anklage: Israels stærke mand kan snart være fortid

FILE PHOTO: Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahu (C) and his wife Sara (2nd R) attend the Mimona ceremony, traditionally celebrated by Jews from North Africa at the end of the Passover holidays, at the Israeli town of Or Akiva near Caesarea April 11, 2015. REUTERS/Amir Cohen/File Photo

Af Andreas T. Kønig
Valg i Israel. Om blot fem uger går israelerne til valg for at sammensætte deres parlament Knesset og dermed også afgøre, hvem der skal være landets premierminister. Egentlig var der ikke lagt op til, at valget skulle udløse nogen større spænding. De sidste ti år har landet været styret af Benjamin ”Bibi” Netanyahu, der udover at […]
Læs mere

Det bedste vi har set

USA’s nye socialister

USA’s nye socialister

Engang for ikke så længe siden var man stadig sortlistet i USA, hvis man kom for skade at kalde dig selv for socialist. Men tides are changing, som de siger blandt de unge og smarte, og nu synes de at være over det hele. New York Magazine har en lang (smart og lækker) feature om den nye bølge af unge socialister, og hvad der er på spil for dem. Og tro det eller lad være, men rygtet vil vide, at Føljeton (fandme) skulle være nævnt i papir-udgaven. Det håber vi meget er et sandt rygte.

Selvhenter

Selvhenter

Det er svært ikke at have et soft spot for brødrene Magnus og Emil Millang. De har måske ligget lidt lavt på radaen omkring den danske comedy/film/tv-scene, men efterhånden er de med virkelig vellykkede serier og mindre filmroller blevet så stabilt sjove og præcise, at de er klar til deres første helt egen rigtige spillefilm. Og det kan godt gå hen og blive rigtig godt. ‘Selvhenter’ hedder filmen, der er en komedie (meget) løst baseret på deres egne oplevelser med en alkoholisk far. Traileren ser sjov ud, og interviewet her er interessant, så man kunne godt unde sig selv en tur i biografen sidst på ugen, hvor filmen får premiere.

Det nye normal

Det nye normal

Det er ikke så tit, man ser en reklamefilm for cannabis, og det er slet ikke så tit, den er lavet af en verdensklasseinstruktør. Spike Jonze har lavet denne fine to minutters sag for MedMen, der producerer og sælger cannabis. Lækkert – og så har han endda haft frækheden til at stjæle Danske Banks udskældte slogan New Normal.

Et sidste ord

Vi starede med Prodigy, og så kan vi vel også passende slutte med dem. Som en vuggevise. For det viser sig at være oplagt musik til at få tyske børn til at sove. Godnat og sov godt.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12