Glædelig kvindernes internationale kampdag! Vi vil gerne starte dagen med en lille historie, som vi synes er en fin lille allegori på, hvorfor der stadig i allerhøjeste grad er brug for 8. marts.
For en lille uge siden løb det årlige Omloop Het Nieuwsblad-cykelløb af stablen i Belgien, og desværre blev 2019-udgaven lidt af en farce. Løbet er delt op i et mandeløb og et kvindeløb, og det er organiseret på den måde, at mændenes cykelløb sættes i gang først, og kvindernes cykelløb så sættes i gang på samme rute 10 minutter siden. Du kan måske allerede lugte, hvor det her bærer henad, men det kunne løbsarrangørerne selvfølgelig ikke.
Den førende kvindelige cykelrytter var så hurtig, at hun indhentede mændene, og det resulterede i, at kvindernes løb blev stoppet, sat på pause og fik lov til at vente på, mændene var kommet tættere på målstregen. Og her har vi altså grundstrukturerne i dagens samfund. Kvinderne starter sidst, og skulle de, Gud forbyde det, ende med at indhente mændene, så har de værsgo at stoppe op og holde pause.
Kæmp, kvinder. Kæmp!
Manafort i fængsel
Vi vender tilbage til kampdagen igen senere i nyhedsbrevet, men nu har vi også lige brug for at vende nogle mennesker, der godt kunne bruge noget mere feminisme i deres liv. Vi snakker selvfølgelig om den amerikanske præsident Donald Trump og hans entourage.
Trumps tidligere kampagnerådgiver, Paul Manafort, har i dag fået sin dom. Har har været under efterforskning af specialanklager Robert Mueller, der er ved at endevende hele Donald Trumps kampagne for mulige forbindelser til Rusland og urent trav i forbindelse med præsidentvalget. Det lykkedes ikke Mueller at bevise, at Manafort konspirerede med Rusland, men til gengæld dukkede der andre forbrydelser op, som Manafort har begået. For syv måneder siden blev han ved en føderal domstol i delstaten Virginia kendt skyldig i blandt andet bedrageri, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge. I dag fik han sin straf.
I USA siger retningslinjerne for strafudmåling, at den slags forbrydelser skal give mellem 19 og 24 år i fængsel. Men det fik Paul Manafort ikke. Han fik 47 måneder i fængsel. Altså godt fire år. Den foreslåede straf fra Manaforts egene forsvarsadvokater var hårdere, end det endelige resultat.
Dommeren, T.S. Ellis, begrundede den milde straf med, at retningslinjerne er ”overdrevne” og ”ubrugelige.” I stedet lagde han vægt på, at Manafort ”derudover har levet et ulasteligt liv” og har ”været en god ven for andre og et generøst menneske.” Dommeren annoncerede desuden straffen med følgende ord: ”Jeg forventer ikke, at den straf, jeg er ved at annoncere, vil blive godt modtaget af alle.” Heri havde han helt ret.
De hvide kravers kriminalitet
Den korte fængselsstraf til Manafort har nok engang sat ild til debatten i USA om, hvorvidt man dømmes mildere ved de amerikanske domstole, hvis man er hvid og/eller rig.
Den nye demokratiske superstjerne Alexandria Ocasio-Cortez skrev på Twitter, at dommen viser ”det nærmest er umuligt for rige mennesker at komme i fængsel lige så længe som personer med lavere indkomst.” Hun afslutter sit tweet med ”retfærdigheden er ikke blind. Den er købt.”
Rundt omkring på nettet bliver der også brugt tid på at trække andre domme frem, for at sætte Manafort-dommen i perspektiv. Fx blev en kvinde idømt 5 år for at forsøge at stemme til præsidentvalget i 2016. Det måtte hun ikke, fordi hun var tidligere straffet for skattesnyd.
Ligeledes bliver der stillet spørgsmålstegn ved, hvor ”ulasteligt” et liv Manafort egentlig har levet. Tilbage i 2017 blev en række hackede SMS-korrespondancer lækket, hvor Manaforts ene datter skal have skrevet til den anden datter, at deres far ”har intet moralsk eller juridisk kompas.” Sagen er nemlig, at Manafort som lobbyist har repræsenteret statsledere, der har haft et meget tvivlsomt syn på menneskerettigheder.
Det piller ved retsfølelsen, når rige mennesker får alt for milde fængselsstraffe (om overhovedet nogen). Det piller også ved retsfølelsen, når kvinder bliver forfordelt på grund af deres køn. Alle skal have lige muligheder for at vinde det skide cykelløb. /Andreas T. Kønig