Blændet af solen

Uden nogen videre grund skyder og dræber Albert Camus’ hovedperson Meursault en araber på en strand i Algeriet. Det sker omtrent halvvejs inde i romanen Den Fremmede og er et udtryk for total meningsløshed. Meursaults handling er absurd udi det ekstreme og skyldes ifølge ham selv noget så banalt, som at han fik solen i øjnene og havde det for varmt. En værre undskyldning skal man lede længe efter. Måske blev den fundet fredag i Christchurch, New Zealand, hvor en 28-årig mand står sigtet for at have skudt og dræbt 50 mennesker i to moskéer under en fredagsbøn.

Undervejs blev angrebet livestreamet på Facebook, og efterfølgende kom det frem, at der forud for angrebet var blevet publiceret et 74-siders langt manifest på internettet. Lige så rablende, skræmmende og forkert manifestet var, lige så symptomatisk var det for en højrenational, ekstremistisk og racistisk internetkultur, der desværre er lykkes med at radikalisere og sprede had in absurdum. Manifestet var simpelthen proppet med meme-referencer og inside-jokes med det formål delvist at dække over den bagvedliggende hadske, islamfjendske ideologi. Det er næsten umuligt at komme i tanke om noget lige så blottet for mening, som at en internetjoke skulle kunne afstedkomme 50 tabte menneskeliv.

Selvfølgelig ville sådan en forklaring dog også i sig selv være en reduktionisme, et forsøg på at tilskrive noget større betydning, end det nødvendigvis har haft. Nej, lige så lidt som andre ting kan højreekstremistiske internetfora ikke entydigt siges at bære skylden for terrorangrebet. Men at et had til det fremmede langsomt kan få lov til at vokse frem, hvis ikke det bliver modsagt, det skal ikke kunne udelukkes. Et eller andet synes i hvert fald at være gået grueligt galt, når en australsk senator som Fraser Anning i ramme alvor kan få sig selv til at sige, at angrebet i Christchurch i første omgang skyldes muslimsk indvandring. Eller når politikere kan halse op om den ene mur, stramning og  flygtninge-ø efter den anden, alt imens medierne ivrigt sværmer efter.

Det er selvfølgelig skønt at se, at politikerne i New Zealand tager terrorangrebet alvorligt nok til, at de allerede nu varsler stramninger af landets våbenlovgivning. Det er da en handlingsvillighed, som man som oftest skal lede længe efter i eksempelvis USA mellem alle deres ”tanker og bønner”. Men lige så vigtig er potentielt set også den fredsring, som borgere i København søndag valgte at slutte omkring Imam Ali Moskéen til minde for ofrene i Christchurch, alt imens de fordømte ”den hadske retorik”. På et eller andet tidspunkt kan det være nødvendigt at anfægte den blændende sol, som et vedvarende, systematisk had til vores medmennesker kan skabe. Handlinger foranlediget af had vil altid være absurde. Men som Camus også ville have sagt, er det helt store spørgsmål, hvordan vi nu vælger at skabe en mening ud af det meningsløse. /David Dragsted