Kære læser

Henrik har glemt, at han var sociolog (og socialist)

Afslutningsdebat i Folketinget. Henrik Dahl (Liberal Alliance)

Det lugtede af en lovende tilføjelse til den danske gruppe af lovgivere, da sociolog, forfatter og ph.d Henrik Dahl blev valgt til Folketinget for partiet Liberal Alliance. Det er altid dejligt med lidt ekspertise på Borgen, og en anerkendt sociolog burde om nogen kunne se de større sammenhænge og skille populisme fra kanel.

Nå, men da vi åbnede gårsdagens Berlingske gik det op for os, at vi måske har haft for høje forventninger til Henrik (ok, vores bange anelser dukkede op lidt tidligere, men det er en anden snak). I et interview til avisen får Henrik Dahl sjusset sig frem til den værste sociologiske analyse i mands minde. Det hele handler om en ny undersøgelse, der viser, at københavnske gymnasieelever har højere fraværsprocent end deres jyske medstuderende.

Hvad kan årsagen hertil være? Uha, der er sikkert mange. En god sociolog ville bruge en masse tid på at undersøge en årsagssammenhæng, teste for kontrolvariable, osv. osv. Men ikke Henrik. Han hopper direkte til konklusionen: ”Det er arbejdsmoralen, det drejer sig om, hvilket igen hænger sammen med jyders og københavnernes politiske ståsted. I de borgerligt prægede dele af Danmark og fremfor alt i Jylland, melder man sig kun syg, hvis man er syg, mens socialisterne pjækker, fordi de er ligeglade,” siger Henrik til Berlingske.

Nå da da. Hvad er bevisførelsen herfor? Det kommer fra et gammelt ordsprog/vittighed, Henrik engang har hørt: ”Hvordan finder man en jyde i København? Man spørger efter chefen.

Der er så mange ting galt med det her, at vi næsten ikke ved, hvor vi skal starte.

Lad os bare se bort fra det åbenlyst absurde i, at Henrik Dahl jo for fanden som tidligere SF’er selv har været socialist, og derfor enten tidligere har været doven, ligeglad og syg eller var et overmenneske, der gjorde det umulige ved at være arbejdsom jyde og rød lejesvend samtidig. Måske er Henrik Dahl undtagelsen, der bekræfter reglen – det skal vi jo ikke skyde ham i skoen.

At han til gengæld som sociolog og folketingspolitiker bygger sine argumenter på total anekdotisk bevisførelse og en vittighed så dum, at selv ansvarshavende for Gajol-pakkerne ville sige ”hold kæft, en udvandet joke,” det er ganske enkelt et problem. Det er i øvrigt ikke engang sikkert, at Henrik tager fejl. Måske ér københavnere og socialister mere dovne, syge og ligeglade. Men han må da som det mindste undersøge det, inden han slynger det ud. Han er nemlig ikke hvem-som-helst. Han er lovgiver i et land, hvor der allerede er en uhensigtsmæssig åndelig krig mellem Sjælland og Jylland. Der er ingen grund til at puste til den ild på et uoplyst grundlag.

Død over eller ved anekdoter

Politiske udmeldinger, der bygger på en blanding af mavefornemmelse, anekdoter og arrogant tro på, at man har fingeren på folkestemningen, er noget, fanden har skabt. Det er populismens rod.

Nu er det altså ikke, fordi vi taler for teknokratisk styre eller lignende. Der må hellere end gerne være følelser i politik. Men man må også gerne trække vejret og tænke sig om. Henrik Dahl skal forresten have, at han langt fra er Folketingets eneste synder. Den slags sker desværre overalt i politik – på begge fløje.

Det bedste eksempel på, hvor galt det kan gå, når man på den måde sjusser om sig med mystiske udmeldinger, der ikke er underbygget, er selvfølgelig brexit. Her tog man også udgangspunkt i et gammelt ordsprog: ”Storbritannien er riget, hvor solen aldrig går ned.” Da kongeriget meldte sig ud, mente de stadig, de var en stormagt, et imperium, og derfor havde de ikke brug for EU. Læg dertil de mange argumenter mod EU, der byggede på mavefornemmelse og anekdoter, og så har man den krise, som Storbritannien står i i dag.

EU gav i går briterne lov til at udsætte brexit til d. 22. maj, hvis premierminister May får godkendt sin brexit-aftale i parlamentet næste uge. Sker det ikke, kan brexit udsættes til 12. april. I mellemtiden har en britisk underskriftindsamling for at aflyse brexit fået 2.5 mio. underskrifter på én enkelt dag. Hvis bare man havde sat en sociolog til at undersøge konsekvenserne, inden man gik i gang. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12