Starthjælpen var hverken en start eller en hjælp

Var det så glædeligt? ”Starthjælpen virker. Uden tvivl.” Sådan indledtes et telegram fra nyhedsbureauet Ritzau i 2007, som var blevet til på baggrund af en undersøgelse foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Telegrammet var i princippet holdningsløst, ja, neutralt – eller i hvert fald ”tilstræbt objektivt” (for at bruge et irriterende journalistisk credo), og selv om det var uklart, hvad det præcis var, der virkede ved den ‘starthjælpsreform’, som regeringen og Dansk Folkeparti indførte i 2002, og som reducerede ydelserne til nyankomne flygtninge med 35-40 pct., så blev den præsenteret som en faktuel succes. Det handlede hovedsageligt om, at af de flygtninge og indvandrere, der var kommet til landet inden 1. juli 2002 og dermed havde ret til kontanthjælp, var ni pct. kommet i arbejde. Det tilsvarende beskæftigelsestal for dem, der var kommet efter 1. juli, var 14 pct, viste undersøgelsen. ”Det er utroligt glædeligt,” udtalte daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i artiklen, ”fordi baggrunden for, at vi indførte starthjælp, var, at vi kunne se, at det ikke kunne betale sig at arbejde, og derfor tog vi fat i det.”

Omfattende materiale. Men i en stor rapport, som er blevet udsendt i dag, slår Rockwool Fondens Forskningsenhed ret meget om, hvad angår beskæftigelsen. Efter små ti år udlignede tallene sig nemlig, og det var uden betydning, om folk var på den ene eller den anden ydelse. Formålet med starthjælpen var at give flygtninge et ekstra incitament for at tage et job, og det virkede også på den korte bane, hedder det i rapporten, ”men denne effekt var et forbigående fænomen”. Undersøgelsen, der er udarbejdet af professor Christian Dustmann fra University College London og seniorforskerne Lars Højsgaard Andersen og Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, er baseret på tal fra 5.000 personer af ikke-vestlig herkomst (næsten alle fra Mellemøsten) i årene 2000-03, og gruppen er ligeligt fordelt før og efter starthjælpsreformen i 2002, så analysematerialet er temmelig omfattende. Der er flere hovedlinjer i rapporten. En er, at det hovedsageligt er mændene, det lykkes at finde et job. Det kan skyldes, at de jobs, kvinder kan bestride, ikke nødvendigvis findes på det danske arbejdsmarked. Og som Weekendavisens Arne Hardis er inde på i en analyse i dagens avis, kan selve kontanthjælpssystemet også være en hurdle: ”Når en kontant- eller starthjælpsmodtager får et arbejde, reduceres ydelserne først for dem selv og dernæst for deres ægtefælle nærmest en-til-en, som lønindkomsten stiger, hvilket skaber en ‘marginalskat’, som langt overstiger topskatten.” Det fører til en voldsom isolation af kvinderne i flygtningefamilierne. Oveni kommer mere kriminalitet, et stort fald i antallet af børn i vuggestue og børnehave og en overrepræsentation af børn, der klarer sig dårligt i folkeskolens nationale tests.

Afledte effekter. Folkene bag rapporten slår fast, at hvis der fokuseres på de afledte effekter af starthjælpsreformen, så ”er de samlede konsekvenser negative”. Men medregner man, at starthjælpen giver lavere offentlige udgifter og lignende, ”kan det ikke entydig siges, om starthjælpen har stillet personer i Danmark bedre eller dårligere”. Som Hardis i Weekendavisen også er inde på, vil rapporten nok blive brugt af Folketingets venstrefløj og Radikale Venstre til at presse Socialdemokratiet til at genoverveje, om partiet skal holde fast i fattigdomsydelserne – i hvert fald her op til valget. /Oliver Stilling