Grådighed: Kapitalfonde som amerikanske Blackstone er ved at opkøbe storbyer over hele kloden. Omvæltningen kan være svær at se med det blotte øje, for umiddelbart er det usynligt, når stadig flere lejeboliger og forretningslokaler pludselig bliver opkøbt af globale investeringsfonde. Udefra kan ingen jo se, hvem de bagvedliggende pengemænd er. Og måske er det derfor, at kapitaliseringen af ejendomsmarkedet endnu ikke har skabt større folkelig opstandelse. Men gå en tur ned ad Strøget i København, og den brutale udvikling træder pludselig frem: Flere og flere butikker ligger øde hen, tomme, forladte og uden liv. Indre by i København er ganske enkelt ved at blive forvandlet indefra til en død provinsby. Årsag? Boligmassen opkøbes ikke længere af hverken folk, der vil bruge lejligheder til beboelse, eller af virksomheder, der vil drive forretning, men derimod af fjerne og anonyme kapitalfonde, som investerer milliardsummer i ejendomme. De gambler på, at mursten, beton og glasfacader vil stige vildt i værdi over de kommende år. Med et begrænset udbud og stigende efterspørgsel i de største byer kan der være store penge at tjene, og ejendomme har dermed forvandlet sig fra at være et brugsgode til at blive et investeringsobjekt på linje med guld og aktier.
Øjenåbner: En ny dokumentarfilm, der vises i aften i Bremen, skaber til gengæld tiltrængt synlighed – fængslende og øjenåbnende – og sætter det skelsættende fænomen overbevisende til debat. Filmen Push, som er instrueret af svenskeren Fredrik Gertten, er et af de mest markante bidrag til årets CPH:DOX-festival og udstiller stilfærdigt den voldsomme forvridning af ejendomsmarkederne, der er i fuld gang på globalt plan. I filmen skildres, hvad der konkret sker, når folk ikke længere har råd til at blive boende i deres lejligheder eller fortsat drive forretning i erhvervslokaler – simpelthen fordi udenlandske kapitalfonde aggressivt opkøber ejendomsmassen, dernæst hæver priserne eksplosivt og til sidst driver de eksisterende lejere på gaden. Familier bliver skubbet ud af deres hjem. Politi- og brandfolk har ikke selv råd til at bo i de byer, de skal beskytte. Og samtidig står store bygninger som tomme investeringsobjekter i verdens største byer. FN-menneskerettighedsadvokaten Leilani Farha følges rundt i bl.a. Toronto, London, Valparaíso, Berlin, Barcelona og Stockholm, og hun kæmper i første omgang en ensom kamp. Men langsomt får hun råbt borgmestre fra en række toneangivende storbyer op. Spørgsmålet er dog: Kan processen stoppes?
Næste bølge: I bedste fald kan en film som Push være med til at skabe den aha-oplevelse, der tydeligvis er brug for, hvis borgere, græsrødder og politikere skal vågne op til dåd og konfrontere udviklingen. Det er nemlig en vanskelig kamp at mobilisere folk til, da kapitaliseringen af bygningsmassen både er usynlig og spredt ud over enkeltstående opgange eller butikslokaler. Det er enkeltpersoner, der ofte står alene over for multinationale kapitalfonde, og derfor har det hidtil vist sig mere end vanskeligt at organisere folk til modstand. Men første skridt er at forstå – og dernæst reagere i større flok. Og første skridt kan oplagt være at se den nye dokumentarfilm. Push vises i aften i Bremen kl. 18, hvor FN-menneskerettighedsadvokaten Leilani Farha, den verdensberømte hollandsk-amerikanske sociolog Saskia Sassen og den svenske filminstruktør Fredrik Gertten diskuterer de kalejdoskopiske udfordringer fra kapitalfondenes angreb på livet i vores byer. Klik straks ind og køb en billet. /Lars Trier Mogensen