Nyhedsanalysen

Revolutionen lurer i Algeriet

People carry national flags and banners during a protest calling on President Abdelaziz Bouteflika to quit, in Algiers, Algeria March 26, 2019. REUTERS/Ramzi Boudina

Magtsyge. Algeriet har en præsident. Altså, i hvert fald sådan på papiret. Siden et slagtilfælde i 2013 har den 82-årige Abdelaziz Bouteflika siddet i kørestol, delvist lammet og stum. Forståeligt nok har det sat sine begrænsninger på præsidentens optrædener i offentligheden. Faktisk har han ikke afholdt én eneste tale siden 2013, og ved vigtige begivenheder har han været repræsenteret af et portrætbillede, der populært bliver omtalt som ”rammen”. Endnu mere forståeligt har Bouteflikas begrænsede tilstedeværelse fået algerierne til at stille en del spørgsmål til, hvem der egentlig har magten i landet. Og én ting er helt sikkert: De har i hvert fald fået nok af at have Bouteflika som præsident. Det er lidt af et nybrud.

Oliepenge. Bouteflika har i nu 20 år været præsident i Algeriet, siden han i 1999 kom til magten og i den forbindelse hjalp landet med at bryde ud af den mangeårige borgerkrig, der i alt kostede mere end 200.000 mennesker livet. Ifølge flere eksperter har den rolle, Bouteflika dengang spillede, hjulpet ham betydeligt sidenhen, idet de fleste algerier har foretrukket stabiliteten Bouteflika gav over politisk usikkerhed og potentialet for nye voldelige konflikter – også selvom Bouteflika reelt har betydet indførslen af et politisk restriktivt regime. I den forbindelse har det nok også hjulpet på det, at Algeriet samtidig har været et forholdsvist olierigt land, der gennem 00’erne har kunnet bruge oliepengene på indførslen af adskillelige sociale ydelser. Faldet i oliepriserne i 2014 har dog sat sine spor i landets økonomi, og det har blandt andet resulteret i en stor arbejdsløshed blandt landets unge, der udgør størstedelen af befolkningen – mere end 70 pct. af algerierne er under 30 år. Det, kombineret med desillusionen over at have en dødsyg præsident, har nu gødet vandene for et for Algeriet opsigtsvækkende folkekrav om et afgørende systemskifte.

Nytænkning. Den seneste måneds tid har der således været afholdt massive og overvejende fredelige demonstrationer rundt om i landet med det entydige krav, at Bouteflika skal gå af som præsident. Demonstrationerne opstod i første omgang i forbindelse med, at Bouteflikas repræsentanter annoncerede, at han genopstillede for femte gang til det planlagte valg den 18. april. Sidenhen har demonstrationerne fået præsidenten til at trække sit kandidatur tilbage – dog med den smarte finte, at Bouteflikas talsmænd nu meddelte, at han ville blive på posten indtil en ny præsident var blevet valgt, samtidig med, at valget blev udskudt på ubestemt tid. Med den manøvre synes selv Bouteflikas tætteste støtter at have fået nok. Tirsdag meddelte hærchef, forsvarsminister og generalløjtnant Ahmed Gaid Salah således, at det var på tide at iværksætte en konstitutionel proces, der ville kunne erklære Bouteflika uegnet til at varetage sit embede. Hvad der sker herfra er ingen helt sikre på. Men én ting er sikkert, hvis man ellers spørger befolkningen: Det er på tide at Algeriet prøver noget nyt. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12