På klods. Kreditkortet er tilbage

Apple Card. Da Apple tidligere på ugen holdt en af deres jævnlige keynote-konferencer, var alt som det plejede. Nye services, kendte mennesker, flotte animationer og stående bifald. Men reelt var der kun ét nyt fysisk produkt i porteføljen, og det var noget så gammeldags som et kreditkort. Alle firmaer bliver åbenbart til banker, når de bliver store nok. Apple Card, som udbydes i samarbejde med Goldman Sachs, er mere end bare historien om friktionsløse betalinger og bankdrift. Det er historien om, hvordan man sælger eksklusivitet til masserne.

Gamle penge. Ordet ‘Credit Card’ og også fænomenet optræder første gang i den amerikanske forfatter Edward Bellamys fremtidsroman Looking Backward fra 1887. Ideen var faktisk nogenlunde tæt på det, vi kender i dag, selvom det ikke var et decideret kreditkort – altså et kort der giver bankkunder eller butikskunder kredit – men tættere på det, vi kender som det lidt mere usexede debitkort eller hævekort. Vi skal dog helt op i 1930’erne før de første gangbare kreditkort blev brugt i handlen i enkelte butikskæder, og først i 1934 kommer det første egentlige plastikkort, med et ‘Air Travel Card’ for tilbagevendende kunder i American Airways. I 1950 kommer Diners Club til som det første alment brugbare kort, der garanterede din kreditværdighed og gjorde det muligt at betale direkte via kort. Sidst i 60’erne blev det for alvor bredt anerkendt som betalingsenhed for de særligt kreditværdige med skarp konkurrence mellem Visa, MasterCard, American Express på det amerikanske marked, hvorfra det bredte sig til resten af verden.

Nye penge. De store kreditkort var helt frem til 1980’erne kun for de mere velhavende, men efterhånden blev det også en bredere og mere folkelig betalingsenhed, hvorfor der opstod behov hos de rigeste for at kunne differentiere sig fra resten. Det er her vi møder de første ‘guld’- og ‘platin’-kort – eller det ultimative, Amex Black Card, som man skal inviteres til, og hvor man skal have et forbrug på over 1.500.000 kroner om året for at være med. Men så kan du også komme foran i køen til fly, hoteller, lejebiler, sportsbegivenheder og den slags. De senere år har plastikkort-trenden gået i en anden retning. Det er ikke de rigeste, der er de mest interessante for bankerne, men de generelt ikke specielt velhavende unge mennesker, som også er mere skeptiske omkring kredit end tidligere generationer. Derfor er hævekortet – og altså ikke kreditkortet – blevet den nye nøglegadget og det ultimative selling point for en ny skole af store fintech startups i Silicon Valley. Her diffentierer man sig ikke på penge, men på stil og teknologisk brugervenlighed. Acorns, som for alvor har fået krog i de umulige millennials, tilbyder et af de mest veldesignede kort, som i sig selv er blevet en statusmarkør; kunderne står på venteliste for at få fat i det. Det samme gælder SoFi og Venmo, mens vi herhjemme kender Lunar Way, der arbejder under licens af Nykredit. Fælles for de nye firmaer er, at de er forsøger at samle, ordne og tjene penge på hele kundens økonomiske liv i brugervenlige apps. Kapløbet om at eje de unges økonomiske hverdag er skudt i gang, og det er det spil, Apple har meldt sig ind i med Apple Card. /Lasse Lavrsen