A video grab from footage broadcast by the UK Parliament's Parliamentary Recording Unit (PRU) shows shows MPs as they listen to closing statements in the House of Commons in London on March 29, 2019, following a debate on the Government's Withdrawal Agreement, ahead of a vote on it today. - MPs are set for a momentous third vote Friday on Prime Minister Theresa May's Brexit divorce deal, which could end a months-long crisis or risk Britain crashing out of the EU in two weeks. The House of Commons has twice rejected May's withdrawal agreement, both times by large margins, but has been unable to agree any alternative - - and time is running out. (Photo by - / PRU / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT " AFP PHOTO / PRU " - NO USE FOR ENTERTAINMENT, SATIRICAL, MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS - EDITORS NOTE THE IMAGE HAS BEEN DIGITALLY ALTERED AT SOURCE TO OBSCURE VISIBLE DOCUMENTS
Ingen aftale: Afgrundens rand nærmer sig med stormskridt. Det er et tragikomisk reality-dramashow at følge med i – aften efter aften, på tv eller nettet – når de 646 medlemmer af det britiske underhus helt rituelt nedstemmer hinandens mere eller mindre urealistiske bud på, hvordan Storbritannien skal forlade EU-samarbejdet. I går aftes var antallet af exit-modeller skåret ned til blot fire efter tidligere at have været oppe på hele 16 vidt forskellige forslag. Men selv disse sidste fire exit-modeller blev stemt ned, dog med meget snævre flertal. Eksempelvis tabte forslaget om, at Storbritannien skal forblive i toldunion med de resterende EU-lande nu kun med stemmerne 273 for og 276 imod, altså et flertal på sølle tre stemmer. Forslaget om en ny folkeafstemning tabte også kun med 12 mandater. Men et flertal er et flertal, og dermed er der fortsat ingen forslag til en ordnet skilsmisse, efter premierminister Theresa Mays forhandlingsresultat er blevet underkendt ved i alt tre afstemninger. Formelt nærmer Storbritannien sig derfor nu den skæringsdato, som EU-landene har sat: Hvis briterne ikke er blevet enige om en mindelig løsning forinden, ryger det gamle imperium ud af EU-samarbejdet fredag 12. april – uden nogen som helst juridisk ramme eller økonomisk overgang. Dette ‘no deal’-scenario er efterhånden det mest sandsynlige.
Fjerde forsøg: Premierminister Theresa May har insisteret på, at hun ikke har og aldrig har haft en plan B. Fra begyndelsen og tilsyneladende til den bitre ende satser hun på, at den aftale, som den britiske regering har forhandlet på plads med EU, vil blive godkendt af underhuset. Positivt udlagt forsøger hun at kalde parlamentarikernes bluffnummer, og hun vil i sidste ende tvinge dem til at stemme – for fjerde gang – om den officielle separationsaftale, og hun vil dermed triumfere til allersidst. Konkret mødes den britiske regering til et maratonmøde i Downing St. 10 her i dag tirsdag med henblik på at kunne fremlægge Brexit-aftalen for det genstridige underhus igen på torsdag. Intet tyder på, at Theresa Mays kamikaze-taktik virker. Ved sidste afstemning blev aftalen afvist med stemmerne 344 imod og 286 for, og det er højst tvivlsomt om balancen er tippet afgørende sidenhen. Men presset stiger, og Theresa May har trods alt det trumfkort, at hendes Brexit-aftale nu er det eneste aktuelle alternativ til ‘no deal’-scenariet. Rent parlamentarisk er hendes kontante udfordring dog, at særligt det nordirske støtteparti DUP helt kategorisk afviser Brexit-aftalen, som de mener vil isolere Nordirland fra resten af Storbritannien. Og uden deres stemmer kan valgmatematikken næppe gå op. Derfor virker Brexit-aftalen til at være endeligt død nu. Men man skal aldrig sige aldrig i britisk politik for tiden. Netop fordi det er kropumuligt, kan det pludselig være den absolut eneste mulighed.
Forlængelse: Storbritannien har fået en sidste mulighed, som imidlertid mest er teoretisk. Eller i hvert fald virkede mest fortænkt, indtil alt andet ramlede. EU-landene har givet Storbritannien muligheden for at udskyde beslutningen om, hvordan separationsforhandlingerne skal forløbe – på hele to forskellige måder. Enten kan premierminister Theresa May med opbakning fra underhuset vælge at trække udmeldelsen tilbage, altså annullere alt, og igen være medlem af EU på almindelige vilkår, og så selv sætte en proces i gang om, hvordan man senere vil melde sig ud. Eller premierminister Theresa May kan på det ekstraordinære topmøde med de 27 andre EU-regeringsledere på næste onsdag 10. april vælge at anmode om en formel forlængelse, mod så til gengæld at forpligte sig på, at Storbritannien skal afholde valg til Europa-parlamentet 23.-26. maj. Begge løsninger til forlængelse er stærkt upopulære blandt både britiske vælgere, parlamentarikere og i regeringen. Ud fra en normal politisk logik ville man sige, at de dermed er udelukkede. Men måske er det kun det, som alle er lodret imod, som de så – på omvendt og bizar vis – kan blive enige om? Kun de færreste ønsker en forlængelse, og netop derfor kan den ske. The show must go on. /Lars Trier Mogensen