Nyhedsanalysen

Månederne efter May: Tre bud på den næste Tory-leder

Former London Mayor Boris Johnson drinks from a pint of beer after arriving at a Vote Leave event in Chester le Street, northern Britain May 30, 2016. REUTERS/Phil Noble

Boris Johnson. Da Theresa May i sidste måned sagde, at hun vil træde tilbage som premierminister og leder af det konservative parti, når Brexit går ind i sin næste fase, var der især én britisk politiker, der pludselig kunne vejre den søde duft af magt. Faktisk i sådan en grad, at britisk politiks notoriske bulderbasse, Boris Johnson, gik med til at stemme for Mays brexit-aftale, som han ellers tidligere har kaldt en ”selvmordsvest” om livet på den britiske nation. Johnson kendes især for sin flamboyante politiske stil med bombastiske udtalelser, grinagtige stunts og vrede mod Den Europæiske Union. Han var borgmester i London fra 2008 til 2016, og under brexit-valgkampen var han én af ”leave”-fløjens fremmeste fortalere. Da Brexit pludselig blev Storbritanniens officielle politik, endte han som udenrigsminister i Theresa Mays regering. Den stilling forlod han dog i 2018 i protest over Mays brexit-strategi, som han efterfølgende har talt dunder imod. Hans hårde linje giver ham støtter blandt det konservative partis ydre brexit-fløj, og det kan måske hjælpe ham til magten. Omvendt vil han få svært ved at samle partiets moderate kandidater om sig. Vi husker ham bedst for at tackle en 10-årig rugbyspiller, at sidde fast i et kabel og servere te for nysgerrige journalister. Men skør kandidat eller ej: Johnson er lige nu favorit hos bookmakerne.

Michael Gove. Hvor Boris Johnson har været en hovedpine for Theresa May, har Michael Gove været en anderledes stærk støtte. Hans position som trofast soldat for premierministeren lå som sådan ikke i kortene, eftersom han tabte sidste formandsvalg i det konservative parti til netop May. Gove er nuværende miljøminister i Mays regering og har tidligere haft poster som justitsminister og undervisningsminister. Han var også en stærk stemme på leave-fløjen i forbindelse med brexitvalgkampen, men til gengæld har han trofast støttet op om Mays brexit-aftale, og han har dermed ikke kørt sig i stilling som brexit-hardliner på samme måde som Johnson. Der har været snak om, at Gove måske kunne blive en kompromiskandidat, hvis May pludselig skulle blive væltet, men selv da rygterne var på sit højeste, var han ude og støtte premierministeren. Gove ligger lige nu nummer 2 hos bookmakerne.

Dominic Raab. Nummer tre hos bookmakerne er den tidligere brexitminister Dominic Raab. På mange måder er Raabs udgangspunkt meget lignende Boris Johnsons. Han forlod Mays regering, fordi han var utilfreds med hendes brexit-plan, han er populær på partiets brexit-fløj, men modsat Johnson er han på intet tidspunkt kommet kravlende for at støtte Mays aftale, hvilket kan ende med at gøre ham til en stærkere kandidat end Johnson. Ifølge Business Insider er Raab allerede godt i gang med at køre sig i stilling til posten, og op mod 40 af underhusets konservative medlemmer skal have tilkendegivet, at de er klar til at støtte ham i formandsopgøret. Men Raab har ligeledes det samme problem, som Johnson roder med. De moderate medlemmer af partiet frygter, han er for højreorienteret og kommer til at skubbe de moderate stemmer væk. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12