Nyhedsanalysen
Mandag Notre Dame
En kortslutning i nogle el-kabler var formentlig årsagen til, at en storbrand udviklede sig i Notre Dame i Paris mandag aften. I adskillige timer kæmpede op imod 400 brandmænd for at få flammerne under kontrol, og Frankrigs præsident Emmanuel Macron, der skulle have holdt en tale til nationen i fjernsynet, kom forbi Île de la Cité og sagde, at de voldsomme skader på den mere end 800 år gamle domkirke vil blive udbedret. Tre franske rigmænd har tilsammen doneret flere milliarder kroner til arbejdet, som forventes at tage flere år. Da 8,8 mio. franskmænd lever under fattigdomsgrænsen, har de løstsiddende midler vakt bestyrtelse hos nogle. ”Hvis der er så mange penge til Notre Dame, må der også være råd til at bekæmpe den sociale ulighed,” lyder kritikken fra fagforeningslederen Philippe Martinez.
…