
Jylland blev ramt af snevejr - her er det imellem Ikast og Viborg, fredag den 3. maj 2019. DMI lover spredte byger, som kan være med slud, sne, hagl og torden fredag aften og nat. Det er kold luft fra Polarhavet som driver ned langs Norges vestkyst og er skyld i det vinterkolde vejr i maj. Blandt andet i 2010 og 2011 blev Danmark ramt af snebyger i maj. Og sidste år sneede det i begyndelsen af april. Går man længere tilbage var der i 1966 en regulær snestorm i midten af april, hvilket hører til de absolutte sjældenheder, skriver Ritzau fredag den 3. maj 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Da den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg var Paris i februar i forbindelse med en demo, skinnede solen fra en skyfri himmel, og da det tillige var så varmt, at man kunne gå rundt i skjorteærmer, lagde hun et billede af sig selv ud til sine halvanden million følgere på Instagram, hvor hun havde lagt sit ansigt i ‘nu vanker der altså’-folder. ”Næsten sommertemperaturer i Paris,” skrev hun i opslaget. Det lød begejstret, men en tilføjelse punkterede det straks: ”I februar…”
Nå, men altså… hvis du var tidligt oppe lørdag morgen, observerede du måske fra et vindue på din matrikel, at det sgu sneede og haglede som en vanvittig derude i landskabet. Det ville have været hyggeligt nok i marts, men nu skriver vi jo maj, siger og skriver maj, og så føles det en smule ildevarslende, ja, uheldsvangert. Man kan varme sig ved, at det ikke er første gang, det sner i maj – meteorologerne snakker med veneration om snevejret i Nordjylland 4. maj 2010. Men alligevel.
Uglerne er ikke, hvad de ser ud til, og selv om det nok er indbildning, er det, som om der bliver mere og mere at demonstrere imod i disse år. Klimaforandringer, faretruende politiske skred, hadtale og suspekte eller bare bindegale opmærksomhedshungrende aktører i offentligheden, der vil rive ned og smadre uden at fatte en brik af, hvad det er, de ødelægger.
Greta, vores lille svenske Aspergers-superhelt, deltog også i en demonstration mod en flok marcherende nynazister i Ludvika i Dalarnas län i Sverige forleden. Greta er overalt, det hele hænger sammen, hun står forrest, hvor der er brug for hende. Tak for det. Men hun er gudskelov ikke den eneste, der leverer modstand.
Fredag var folket på gaden i Algeriet for at demonstrere mod landets politiske elite. For en måned siden tvang de folkelige protester Abdelaziz Bouteflika til at trække sig fra præsidentposten, men folket vil have mere, de forstår, at Bouteflika nok var en stærk mand, men at han også bare er et symptom på en dybere råddenskab. Ifølge nyhedsbureauet Reuters var der flere hundrede tusinde mennesker på gaden, og de råbte ”tyve, I har ødelagt vores land!” De vil have Abdelkader Bensalah, den midlertidige præsident, til at gå af, for heller ikke han gør nogen nytte.
StalinGulag giver regeringen lammere
I Rusland er der også brave folk, som gør modstand mod præsident Putins regimente. Brave, fordi vi ved, at det er med livet som indsats. I 2013 var der en anonym person, som startede Twitter-profilen StalinGulag. På Twitter og den krypterede beskedtjeneste Telegram begyndte StalinGulag at latterliggøre regeringens gøren og laden med ironiske kommentarer, ligesom han leverer ætsende bemærkninger om det til tider absurde daglige liv i Rusland.
StalinGulag har gjort mod Kreml, hvad Kreml ellers excellerer i: at trolle. For eksempel kunne han finde på at skrive: ”Sundhedsminister Veronika Skvortsova siger, at russerne stopper med at drikke, når de finder et interessante jobs og hobbyer. Med andre ord: Vi stopper aldrig med at drikke.” Oppositionslederen Alexej Navalnyj har kaldt StalinGulag for ”Ruslands vigtigste politiske klummeskriver”.
Forleden afslørede StalinGulag så sin identitet. Alexander Gorbunov er 27 år og er bundet til en kørestol på grund af en alvorlig muskelsvindsygdom, som han har haft det meste af sit liv. Han virker temmelig opvakt. Allerede som 13-årige begyndte han at lave forretninger på nettet og har haft stor succes med børshandel. Han bor i Moskva med sin kone, og de har efter omstændighederne et godt liv. Når han står frem nu, er det ikke helt frivilligt: Han er bange for, at hans familie kan blive udsat for repressalier på grund af hans regeringskritiske aktiviteter og tænkte, at det ville være sikrere for dem, hvis han afslørede sin identitet.
BBC Rusland har et stort interview med ham, og de beskriver ret fint, hvordan han kommer rullende ind på deres kontor: Han er ”velartikuleret, dannet og tænksom” og bærer en ”sort polotrøje og en tweedjakke. Han taler roligt og med den stille selvtillid, som kendetegner folk, der er vant til at blive lyttet til”.
Om Alexander Gorbunov er bange? Haha. ”Jeg frygter ikke for mig selv,” siger han. ”De kan ikke gøre noget for at begrænse mig, for jeg har levet med begrænsninger hele mit liv.” Han tilføjer, at han vil fortsætte med at skrive, som han plejer.
Helte kommer i mange afskygninger. /Oliver Stilling