Svindelkarrusellen kører i alle verdenshjørner

Trods de mange rygter om, at folketingsvalget ville falde sammen med Europa-Parlamentsvalget søndag d. 26 maj, så ser det nu ud til, at Lars Løkke Rasmussen trækker den til det allersidste. Senest d. 17. juni skal valget være afholdt, og sker det ikke, så sender statsministeren sig selv og hele landet ud i en forfatningsmæssig krise.

Den slags ting sker heldigvis ikke i Danmark. Vi vil gerne vædde hele vores realkreditlån på, at statsministeren ikke har tænkt sig at klamre sig fast til taburetten i sådan en grad, at han går mod grundloven og formentlig ender for en rigsret. Bevares, han klamrer sig godt nok fast til den statsministerpost, men han gør det da i det mindste inden for demokratiets regler.

Det er ikke alle landes befolkninger, der har det udsøgte privilegie. Tag nu bare Nordkorea. Det er ganske givet ikke verdens bedste eksempel på et velfungerende demokrati (nok nærmere det værste), men de har faktisk en form for valg. Sidste måned var den kinesiske præsident Xi Jinping sågar ude og lykønske Kim Jong-un med genvalget. Man kunne lige så godt lykønske ham med, at har var vågnet op til endnu en dag, eftersom Kims død vist er det eneste, der kunne tabe ham det valg.

Det virker ikke så lidt mystisk, at åbenlyse diktaturer afholder ligegyldige valg, hvor man er tvunget til at sætte krydset i stemmesedlens eneste boks. Men det er en gammel taktik blandt autokratiske styrer. Valget (selv et ufrit et af slagsen) er en måde at legitimere systemet på. Lige i Nordkorea prøver de ikke engang at få det til at se demokratisk ud. Men i andre lande har de perfektioneret det diktatoriske demokrati.

Tyrkiet er et glimrende eksempel. Der er valghandlingen i og for sig fri, men det er der er ikke så meget andet, der er. Når et parti styrer medierne, sender oppositionen i fængsel, fyrer systemkritiske undervisere og på alle måder gemmer kritiske røster væk, så bliver det pludselig meget nemmere at vinde et valg. På den måde kan det lade sig gøre at være god gammeldags diktator men alligevel legitimere sig med en folkeafstemning i ryggen.

Til gengæld er det så bare dødbøvlet, når vælgerne alligevel stemmer på en anden. Det skete for nylig ved et tyrkisk lokalvalg, da præsident Erdoğans parti tabte landets største by Istanbul. Så er der jo ikke andet at gøre end at skrue lidt op for diktator-knapperne og helt annullere valget. I går kom det nemlig frem, at der skal være omvalg i Istanbul. Det er ikke helt lige så elegant som at vinde det på unfair vis i første omgang, men mon ikke Erdoğan kan overleve denne æstetiske smutter. Den tyrkiske valgsvindelkarrusel skal nok køre videre.

Den store svindelkarrusel

Nej, den slags valgfifleri holder vi os heldigvis for gode til i det meste af Europa. Til gengæld bliver der fusket og snydt på masser af andre måder i vores baghave. Information og Jyllands-Posten Finans har som en del af et internationalt mediesamarbejde gravet endnu en stor svindelskandale op. Ligesom med udbytteskat-skandalen handler det igen om en gruppe lyssky mænd, der udnytter huller i den europæiske lovgivning til at hive svimlende summer op af statskasserne.

Svindlernes metode kaldes momskarrusellen, men der er desværre ikke megen sjov over den. Tricket foregår således:

Når en vare importeres over en EU-grænse, betaler køber ikke moms. I stedet får sælgeren/eksportøren refunderet momsbeløbet af staten. Når den importerede vare så sælges videre, skal der betales moms af den, som ryger i statskassen. Med andre ord så lægger statskassen nogle penge ud ved salget af en vare til eksport og forventer at få pengene igen fra salget af en importeret vare.

I momskarrusellen står samme firma bag både eksport og import af varen. Firmaet får penge i momsrefundering for at eksportere varen, og ”importøren” er blot et skuffeselskab med en stråmandsdirektør, der forsvinder, når det nye lands statskasse kommer for at opkræve momsen. Dette kan i princippet gøres igen og igen.

Det anslås, at EU-landene hvert år mister 50 mia. euro på grund af momssvindel. Det er et fuldkomment svimlende beløb, og det gør endnu mere ondt i hovedet, når man tænker på de andre sager, der har været. Så ja, Lars Løkke Rasmussen skal nok invitere til frit og fair valg til tiden, men vi har i den grad alligevel vores svindelsager at kæmpe med i Europa og Danmark. /Andreas T. Kønig