Befriet for hensyn til andre partier har Løkke i dag gjort, hvad han åbenbart har haft lyst til længe: Han har kastet håndklædet i ringen.
Dagens opsigtsvækkende kapitulation fra en fortsat siddende statsminister er ikke engang afstemt med de andre topfolk i Venstre. Først i går aftes lod han inderkredsen vide på et møde i Prins Jørgens Gård, at han har opgivet ævred. Den dramatiske udmelding fra Lars Løkke Rasmussen – som går stik modsat alt, hvad Venstre hidtil har sagt i valgkampen – blev da også straks afvist af næstformand Kristian Jensen. Løkke udtaler sig tilsyneladende alene på egen hånd.
Venstres formand er spundet helt ud af kontrol og har nu sluppet forbindelsen til sit eget parti: Med meldingen har Lars Løkke Rasmussen dermed også reelt kortsluttet Venstres valgkampagne, og signalerer nu umisforståeligt til sit Venstre-bagland, at han ikke selv tror på en valgsejr. Alene titlen på den nye portrætbog ‘Befrielsens Øjeblik’ udstiller, at han allerede føler sig befriet for magtens åg.
Kronprinsen var ikke taget i ed i god tid på forhånd, og finansministeren taler da også på de fleste Venstrefolks vegne, når han siger, at en SV-regering ikke engang er hans andenprioritet: ”Nej. Jeg forestiller mig at lægge kræfter i, at førsteprioriteten bliver en realitet”. Kristian Jensen tilføjer: ”Jeg har ikke læst bogen. Jeg kan ikke forholde mig til ting, jeg ikke har læst, på baggrund af brudstykker”.
I selve bogen udtaler Lars Løkke om det umulige SV-regeringsprojekt: ”Det er en refleksion over tingenes tilstand, og jeg ved, at det er en refleksion, der findes bredt. Men det er en svær diskussion – og i hvert fald svært at offentliggøre refleksioner, inden reaktionerne er stemt af. For så god er verden jo heller ikke. Jeg kan ikke lukke det inde i en lille parentes, at det bare er noget, jeg har siddet og snakket med Kirsten om, og hov, nu er der valgkamp, og så må vi se, hvordan det ender,” siger Løkke, med henvisning til bogens forfatter Kirsten Jacobsen:
”Derfor er jeg også nødt til at få skrevet mig selv ud af ligningen, så jeg ikke bliver beklikket på mine motiver, hvis jeg prøver at operationalisere denne tanke. Den er nødt til at blive formidlet med et overskud og med de nuancer, der er i den. Så nu gør jeg det, uden at det er noget, jeg matematisk er tvunget ud i. Jeg gør det, fordi jeg tror, det er godt for Danmark,” siger Lars Løkke Rasmussen, hvortil Kirsten Jacobsen spørger: Skriver du dig selv ud af ligningen?
Hertil svarer Løkke endnu mere kryptisk: ”Forhåbentlig ikke, for jeg synes, jeg har meget at tilbyde, men min person skal ikke stå i vejen for den bedste løsning for Danmark. Det er svært at tale om, for det handler jo også om, hvilken tale jeg skal holde på valgaftenen, og den er svær at skrive på så lang afstand. Det er i hvert fald svært at læse den højt for dig allerede nu.” Men indholdet er allerede færdigt.
For her siger Venstres formand faktisk, at han vil træde tilbage og overlade magten til Socialdemokratiet – på samme måde som Poul Schlüter i 1982 trådte tilbage og lod Poul Nyrup Rasmussen overtage Statsministeriet. Men helt så langt er Løkke ikke villig til at gå. I stedet for at trække sig allerede nu, har Lars Løkke valgt at trække pinen i langdrag. I stedet for at lade en anden og mere sejrsikre kandidat træde til i valgkampens slutspurt, har Løkke nu i et opgivende træk valgt at gå ‘rogue’, altså valgt at improvisere anarkistisk og individuelt, efter hvad han selv tror kan gavne ham selv helt personligt.
Selve idéen om en SV-regering er umuligt dagdrømmeri – udtænkt af en mand, der har læst skriften på væggen. Til gengæld har han i dag givet alle andre i Venstre en brat opvågnen til et akut mareridt. De ubekvemme, men uundgåelige spørgsmål melder sig: Skal Venstre have en ny formand allerede her inden valget om 20 dage?
Substantielt er der intet i udmeldingen fra Lars Løkke: Det er et rent taktisk og kamikaze-agtigt forsøg på at klynge sig til magten til det sidste. Formandsopgøret er skudt i gang i Venstre. For åbent tæppe.