Radikale rykker til venstre

Socialdemokratiet må have svært ved at tro deres eget held, for nu er selv Radikale Venstre begyndt at neddæmpe deres krav til en kommende S-regering. De interne spændinger i gruppen af partier omkring Mette Frederiksen er på forunderlig vis ved at løsne op. Særligt Radikale virker mere medgørlige, end de har gjort fra i hvert fald langt før Margrethe Vestager i sin tid blev leder.

Fra morgenstunden i går kom den første håndsrækning: Radikale er pludselig blevet tilhængere af en skat på finansiel spekulation og støtter nu socialdemokraternes forslag. Dernæst anerkendte Morten Østergaard, at Socialdemokratiets nye udlændingeudspil kan danne grundlag for et samarbejde. Ja, Radikale er yderst medgørlige.

Under normale omstændigheder ville støttepartierne til en kommende regering forsøge at sælge sig så dyrt som overhovedet muligt i valgkampen. Men ikke Radikale Venstre, der tilsyneladende også er blevet påvirket af sammenbruddet i den borgerlige blok. Uden et gangbart alternativ i den selvdøde borgerlige blok er Radikale Venstre ved at besinde sig på, at Mette Frederiksen bliver statsminister – og så kan man lige så godt forsøge at få det bedste ud af situationen.

Radikales finansordfører Martin Lidegaard, som også internt i partiet er den mest samarbejdsvillige, skabte glæde i den socialdemokratiske valgbus, da han i går morges udtalte om en ny finansskat til Børsen: ”Nu er vi klar til at se på det, hvis det kan komme på et europæisk niveau. Vi har rykket os fra, at det skulle være internationalt, til at vi også er med på en europæisk løsning, hvis den kan skabes”.

Han fremhæver de mange skandaler, der har hærget finanssektoren i de senere år, som hovedårsagen til, at Radikale Venstre nu skifter kurs – og imødekommer sosserne: ”Vi har oplevet en finansiel sektor, hvor vi har set en lang række problemer i form af skatteunddragelse, som måske også har rykket ved vores position. Og så er det også, fordi vi har et ret stort ønske om at lette skatten på arbejde for flere, og det vil i givet fald være noget af det, vi gerne vil anvende provenuet til”.

Ikke overraskende vækker det jubel i rød blok, at Radikale Venstre er parat til at støtte dansk deltagelse i en europæisk finansskat: ”Det glæder mig ualmindeligt meget, og det er rigtigt vigtigt,” siger Peter Hummelgaard, EU-ordfører for Socialdemokratiet, som mener, at de finansielle markeder fungerer alt for spekulativt: ”Jeg synes, at behovet er blevet større på alle måder,” siger han og uddyber:

”Både fordi vi kan se, at de algoritmestyrede højfrekvente handeler stadig fylder mere og mere på de finansielle markeder. Og også det forhold i bred forstand, at den finansielle verden efter mere end 10 års krise stort set ikke har bidraget til den kæmpe genopretning, der har været herhjemme og i resten af verden,” siger Peter Hummelgaard, som nu har fået 10-11 mia. kr. ekstra at rykke rundt med.

Men lyksalighederne stoppede ikke her. Efter Socialdemokratiet i efteråret relancerede deres udlændingepolitik, og særligt betonede behovet for øget integration herhjemme og nødhjælp i Nordafrika, lød det forsonende fra Morten Østergaard, at Radikale ser muligheder for et samarbejde med sosserne, også på udlændingeområdet:

”Jeg glæder mig over, at Socialdemokratiet føler behov for at fremlægge en politik. For det betyder vel, at den nuværende politik ikke bare skal videreføres,” siger Østergaard, inden han udbryder optimistisk: ”Det er jo næsten epokegørende, at begge statsminister-kandidater taler om, at man kan gøre det bedre på Sjælsmark, tage kvoteflygtninge, og at Mint fra Køge kan komme tilbage”.

Med hele to indrømmelser til Socialdemokratiet i dag har Radikale Venstre gjort slutspurten af valgkampen betydeligt lettere for Mette Frederiksen, og Venstres kampagne om kaos i rød blok begynder allerede at virke parodisk. Selv om han oplagt kunne have en interesse i at presse Socialdemokratiet, har Morten Østergaard valgt i stedet at byde sig til og sænke de politiske krav til en ny S-regering.