Nahles afgang udstiller den ulmende krise i tysk politik

Auf Wiedersehen. Europa-Parlamentsvalget har krævet endnu et offer. Lederen for det tyske socialdemokrati, Andrea Nahles, meddelte i går, at hun med øjeblikkelig virkning forlader posten som formand for SPD. Nahles har ellers kun stået i spidsen for det røde regeringsparti i lidt mere end et år, men et historisk dårligt valgresultat i sidste uge har sendt hende ud i kulden i utide. ”Efter diskussioner i parlamentsgruppen og feedback fra baglandet står det klart, at jeg ikke nyder den nødvendige opbakning for at kunne fortsætte på min post,” fortalte Nahles i en pressemeddelelse i går. De tyske socialdemokrater fik sølle 15,8 pct. af stemmerne ved det netop afsluttede EU-valg, og dermed indkasserede partiet det dårligste valgresultat siden 1887. For første gang i historien har SPD ligeledes måttet se sig overhalet af De Grønne, der fik 20,5 pct, og det er fuldstændig uacceptabelt for de tyske socialdemokraters selvopfattelse. Den socialdemokratiske krise og Nahles exit kan komme til at få stor betydning for hele Tyskland, hvor regeringssamarbejdet såvel som landets status som europæisk leder hænger i en tynd tråd.

GroKo-krise. Siden 2013 har Tyskland været regeret af en såkaldt große koalition (GroKo), hvor Tysklands to store partier SPD og det kristenkonservative CDU/CSU sammen har styret landet med en regering over midten. Men magten har tæret på de store gamle partier. I slutningen af 2018 valgte forbundskansler Angela Merkel ikke at genopstille som CDU-formand, ligesom hun gjorde klart, at hun var trådt ind i sin sidste periode som leder af Tyskland. Ligesom hos Nahles kom beslutningen efter, at partiet havde fået gedigne tæsk af vælgerne. Ved et delstatsvalg i Hessen i oktober 2018 gik CDU tilbage med mere end 11 procentpoint, og få uger forinden var deres bayerske søsterparti CSU gået tilbage med mere end 10 procentpoint ved et delstatsvalg i Bayern. Selvom CDU har fået ny leder i form af Annegret Kramp-Karrenbauer, indkasserede de også et skuffende resultat ved det netop afsluttede EU-valg. GroKo-regeringen synes at være lige ved at gå op i limningen, og den aktuelle krise hos socialdemokraterne vil igen puste til den debat, der har hersket hos CDU/CSU og især hos SPD: Kan regeringspartierne leve med at føre kompromispolitik over midten med deres politiske modstandere? Noget kunne umiddelbart tyde på, at svaret er nej.

Øst og vest. Det store spørgsmål er så, hvad alternativet til GroKo er i Tyskland. Efter sidste valg til forbundsdagen afsøgte Merkel flere mulige regeringskonstellationer, men i sidste ende blev det alligevel GroKo, som forsatte – mere af nød end af egen fri vilje. For i takt med at de gamle store partier mister deres vælgere, vokser et broget politisk billede frem i Tyskland. Det højrenationale Alternative für Deutschland har stjålet mange stemmer, men som Europa-Parlamentsvalget viste med al tydelighed, er De Grønne også på vej til at blive en afgørende magtfaktor i tysk politik. De nye politiske strømninger er i høj grad et udtryk for, at Tyskland stadig er delt i et øst og vest. AfD står stærkt i øststykland, og her ser man De Grønnes vælgere som verdensfjerne overklasseløg, der ikke forstår arbejdernes udfordringer. Omvendt har De Grønnes vælgere i Vest ikke meget tilovers for AfD, der ses som et farligt og fremmedfjendsk parti. Med nedsmeltningen af GroKo risikerer Tyskland at ende i en situation, hvor det politiske billede er så mudret og pluralistisk, at det bliver svært, hvis ikke umuligt, at stable en manøvredygtig regering på benene. Den slags politisk ustabilitet kan ende med at koste Tyskland dyrt, og hvis GroKo rent faktisk krakelerer inden for de næste par uger, kan det være begyndelsen på enden for Tysklands rolle som den store europæiske magtmotor. /Andreas T. Kønig