FV19: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet taler ved Dansk Erhvervs Årsdag, i Øksnehallen i København onsdag den 8. maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Så er der valg! Og hvor bliver det dog en vild oplevelse endelig at kunne vove sig uden for døren, uden at blive oversvømmet med utallige tvivlsomme valgkampsbudskaber. Det er jo som at se det grønne græs langsomt spire frem efter alt for mange grå og triste vintermåneder.
En anden ting, der længe har været gemt væk og nu er kommet frem, er noget så sensationelt som en norsk skakbrik fra 1100-tallet vurderet til 8,5 mio. kroner. Som Politiken fortæller, er der nemlig breaking news-stemning i arkæologiens verden, efter en lille, umiddelbart undseelig skakfigur af hvalrostand pludselig er dukket frem af en brites private gemmer. Brikken blev købt til den nette sum af fem pund i et antikvariat i 1964 og er siden hen sygnet hen i en skuffe. For nylig kom den så til vurdering, og Alexander Kader fra auktionsfirmaet Sotheby’s troede næsten ikke sine egne øjne, da han først så den. For som han udbrød: ”Du store Gud, det er en af Lewis-skakbrikkerne.”
Ja, skakfiguren viste sig simpelthen at være en af de fem manglende brikker til det såkaldte Lewis-skaksæt, et britisk nationalklenodie, der første gang blev fundet i 1831, og til daglig kan ses udstillet på British Museum i London og nationalmuseet i Edinburgh. Tænk sig sådan at finde den manglende, ultra-værdifulde skakbrik ved et lykketræf.
Løkkes tvivlsomme skaktræk
Hvis der er noget, der har kendetegnet denne valgkamp, er det vel netop det: Lars Løkke Rasmussens evindelige jagt på den forsvundne skakbrik, der pludselig kunne genvinde ham mere end det halve kongeriges stemmer. Først var der det mærkværdige pressemøde allerede inden valgets udskrivelse, hvor ministre fra Venstre ihærdigt forsøgte at maskere åbenlyse angreb på rød blok som ”folkeoplysning.” Siden hen kom Løkkes nu notoriske ”Befrielsens øjeblik,” hvor Løkke tilsyneladende gik ”rouge” på partilinjen og pludselig luftede tanker om et S-V-samarbejde i det fri.
Og i går rodede Løkke så en sidste desperat gang rundt i den rustne politiske værktøjskasse i håbet om at finde sin helt egen hengemte Lewis-brik: Han opgav helt håbet om en ny blå regering og rakte i stedet indover midten mod de Radikale. Men den gik altså ikke på Morten Østergaards vagt: Østergaard har kategorisk afvist at kaste Løkke en redningskrans, og med det må Løkke nu endegyldigt se langt efter den manglende skakbrik, der med ét ville kunne vinde ham valget.
I anledning af valgdagen ville vi her gerne have givet et eller andet bevinget citat om selve det at vælge. Vi har kigget til de franske eksistentialister, og vi har selvfølgelig også overvejet Søren Kierkegaards eviggrønne ”gift dig-gift dig ikke”-dilemma. Men altså, det er jo næsten for letkøbt.
Nej, lad os i stedet gå tilbage til Lewis-brikkernes tid, og se til den gode gamle middelaldermunk William af Ockhams filosofiske claim to fame: Den såkaldte Ockhams ragekniv, der groft sagt dikterer, at ting og forklaringer ikke skal gøres mere komplicerede, end de behøver at være. Eller sagt på latin: Frustra fit per plura quod potest fieri per pauciora – ”det er nytteløst at gøre med flere elementer, det som kan gøres med færre.”
Uanset hvor mange tvivlsomme manøvre Løkke forsøger at rode sig ud i, ser konklusionen i afgørelsens stund ud til at være den samme: Løkke taber langt om længe magten. Men lad os nu ikke gøre det mere kompliceret end det behøver at være: Det faktiske valgresultat, det har vi i morgen. /David Dragsted