Ring ring, ring ring. I går inviterede den russiske præsident Vladimir Putin endnu engang til koreograferet forsamlingshus. Siden 2001 har den russiske magtmand en gang om året svaret på spørgsmål fra russiske borgere direkte på tv i programmet ”direkte linje.” For Putin er målet med det ofte meget lange tv-program at fremstå som en folkelig og nærværende præsident, der har fingerspidsfornemmelse for, hvad den almene russer går og bøvler med. Derfor var årets udsendelse måske vigtigere end nogensinde før for præsidenten. Sagen er nemlig, at Putins popularitet ikke er, hvad den har været. I Rusland kan det være vanskeligt helt præcis at finde ud af, hvor populær præsidenten er. (Fx kunne Kremlin for nylig ikke acceptere en måling, der viste, at kun 31,7 pct. af befolkningen stoler på Putin. Målingsinstituttet fik en reprimande, og en uge efter var tallet 72,3 pct. i en ny måling). Men det meste peger på, at populariteten kun går én vej – og det er ned ad. Hvad er der sket for den engang så populære præsident?
Putins paradoks. ”Hvornår bliver livet bedre,” spurgte en af dem, der i går blev stillet igennem til Putin på telefon. Vedkommende beklagede sig over, at det var svært at forsørge en familie for sølle 10.000 rubler om måneden (ca. 1000 kroner). På samme vis ringede en brandmand ind og beklagede sig over sin løn på 12.000 rubler. Han fortalte, at han ser sig nødsaget til at tage to eller tre jobs for at få det til at løbe rundt. Spørgsmålene indkapsler Putins klart største problem som præsident. Den russiske økonomi er dårlig, og det er noget, som den almene russer i den grad kan mærke. Intet gør en politiker upopulær som dårlige økonomiske forhold for befolkningen. Putin blev da også nødt til delvist at krybe til korset og sige, at ”det er sandt, realindkomsten har været faldende i flere år.” Han sagde dog også, at russerne kunne regne med, at levestandarden nu igen vil stige på grund af det store udgiftsprogram, som staten har rullet i gang. Det ændrer dog ikke ved, at Putin står i en penibel situation, når det kommer til landets økonomi. Han er tilsyneladende ved at have viklet sig ind i et politisk paradoks: Han skal bruge økonomisk vækst for at blive populær igen, men den politik, der skal til at skabe vækst, gør ham upopulær. Fx kræver han, at russerne arbejder mere effektivt. Produktiviteten i den russiske arbejdsstyrke er en af de laveste blandt verdens store økonomier. Desuden har Putin forsøgt sig med at hæve pensionsalderen for at styrke økonomien. Skal man pege på en ting, der for alvor gjorde ondt på Putins popularitet, er det netop den ændring.
Masser af problemer. Men det er ikke kun økonomien, der er en hovedpine for Putin. Han har ofte haft problemer med de massive protester, der kom, efter de russiske myndigheder anholdte den undersøgende journalist Ivan Golunov, som blev anklaget for at have været i besiddelse af narko. Journalisten blev efterfølgende frigivet, men demonstrationerne fortsatte. Der har også været demonstrationer mod katedralbyggerier i den ellers så Putin-tro by Jekaterinburg, ligesom der har været genstridige massedemonstrationer mod planen om at placere Moskvas affald på udendørs lossepladser, der ifølge protesterne lugter og udgør en sundhedsrisiko. Læg dertil, at Putin stadig presses massivt fra udlandet. Onsdag konkluderede en hollandsk-ledet undersøgelse fx, at det blandt andet var tidligere russiske efterretningsofficerer, der var med til at skyde det malaysiske MH17-fly ned over Ukraine. /Andreas T. Kønig