Løkkes spøgelse har forladt Borgen. Lars Løkke Rasmussens urealistiske dagdrøm om en storkoalition over midten er død og borte. Egentlig har den aldrig rigtig været i live. Mette Frederiksen har helt fra begyndelsen notorisk afvist Løkkes frierier, og hun lovede sine vælgere, at en regering over midten ikke ville få nogen gang på jorden, hvis hun havde noget at skulle have sagt. Men som man kunne læse i gårsdagens /dkpol, har Løkke alligevel spøgt i kulissen. Truslen om SV-muligheden har trods alt hængt over støttepartierne i forhandlingslokalet som en grum reminder om, at Frederiksen havde andre muligheder, hvis fx de besværlige Radikale ikke rettede ind. Det spøgelse forlod Christiansborg i går kort inden midnat, da Morten Østergaard, Pernille Skipper og Pia Olsen Dyhr forlod landstingssalen med Mette Frederiksen, som overfor pressen kunne konkludere, at hun er Danmarks næste statsminister. Tilbage på Twitter sad Løkke og ærgrede sig over, at ”nu har det smalleste røde flertal så slået rekord og forhandlet eksklusivt med sig selv i 20 dage bag lukkede døre og er på vej med en ny retning for halvdelen af Danmark.” Man forstår godt, at den afgående statsminister ærgrer sig. For med dannelsen af en rød regering er Løkkes eget politiske liv nu igen i fare – for hvad der føles som hundrede og syttende gang.
Opgøret kommer. Der var velsagtens ikke mange, der havde regnet med, at Lars Løkke ville blive hængende på formandsposten efter valget, nu hvor valget ikke endte med opbakning til en V-ledet regering. Men den tabte statsministerienøgle til trods, så fik Venstre både et godt Europa-Parlamentsvalg og Folketingsvalg, hvilket gav Løkke mulighed for at erklære, at han da selvfølgelig bliver som formand. Til BT fortæller en anonym kilde fra Venstres folketingsgruppe, at ”der er lidt 3. juni over” Løkkes klæben til formandsposten. Kommentaren henviser til den sommeraften i 2014, hvor Løkke i en odenseansk kælder fik en lokumsaftale på plads med næstformand Kristian Jensen. BT kan også berette om, at intet tyder på, folketingsgruppen bliver ved med at finde sig i den slags kælderløjer. Opgøret med Løkke er på vej, og det kommer, når Venstres folketingsgruppe skal konstituere sig (hvilket dog på grund af de lange regeringsforhandlinger kan ende med først at blive efter sommerferien). Ikke overraskende er Kristian Jensen, den evige toer, ifølge BT ved at køre sine folk i stilling, så han kan overtage formandsposten. Men det er ganske sandsynligt, at han igen må se sig forbigået. Forskellige steder er der også blevet spekuleret i, hvorvidt Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen måske er i spil til at føre kniven mod Løkke, og der er bestemt en sandsynlighed for, at det hele kan ende med kampvalg og kaos i Venstre. En ting er dog sikkert: Løkke skal give sig som akrobatisk politiker, hvis han skal overleve som formand i Venstre.
Endnu en udvej for Løkke? I løbet af den sidste uges tid har der været en del snak om, at Løkkes exit fra dansk politik måske kunne ske igennem en toppost i Europa. Efter EU-topmødet i sidste uge ikke endte uden anden konklusion, end at Margrethe Vestager og de andre spidskandidater nok skal kigge sig om efter et andet arbejde, så var Lars Løkke selv pludselig i spil som en eventuel ny formand for Det Europæiske Råd. Løkke havde den fordel, at han som fungerende statsminister selv var i Bruxelles for at opfordre til, at man valgte Vestager. For selvom det var hans officielle ærinde, har der intet været til hinder for, at han også kunne lobbye for sig selv. Selv sagde Løkke ”hvis de pludselig synes, at de har brug for en pragmatisk, midaldrende, koldblodet og liberal skandinav, så kan de jo bare ringe,” hvorefter han dog tilføjede ”men det forudser jeg ikke, at de gør.” Oddsene er da heller ikke gode for, at pilen ender med at pege på Løkke. Men hvad så med en almindelig kommissærpost? Her havde Løkke nok håbet, at Frederiksens støttepartier havde været mere besværlige. Så kunne Løkke have tilbudt hjælp fra Venstre, mod at han blev kommissær. Nu er det nærmest umuligt at forestille sig, at Mette Frederiksen skulle tilgodese Løkke fremfor sine egne støtter. Lars Løkke Rasmussens muligheder er ligeså stille ved at svinde ind. /Andreas T. Kønig