Hvaffor noget? En holdning til Mette Frederiksens ministerliste? Den kommer her: Gaaab.
Lad os begynde med antallet af ministre. 20 styks har statsministeren udpeget. I betragtning af at der er tale om en socialdemokratisk mindretalsregering, kunne man godt have forestillet sig, at statsministeren ville slanke listen lidt. Der er sådan set ikke brug for 20 ministre, men da man samtidig kan konstatere, at Mette Frederiksen har benyttet lejligheden til at belønne sine mest loyale støtter, så må det jo løbe op.
At total loyalitet betaler sig kommer blandt andet til udtryk ved, at der ikke er er faldet en ministerpost af til den 52-årige Mette Gjerskov, der ellers har været folketingsmedlem siden 2005 og gennem årene har beklædt en lang række tillidsposter som næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, udviklingsordfører og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri 2011-13, så hun har en erfaring, man måske kunne have gjort brug af. Men Gjerskov gik for eksempel rogue og stemte imod partilinjen, da den såkaldte Smykkelov blev vedtaget i Folketinget i 2016 – ligesom i øvrigt partifællerne Yildiz Akdogan (der ikke blev genvalgt ved folketingsvalget) og Daniel Toft Jakobsen (der heller ikke har fået en ministerpost).
Der er heller ikke så mange kvinder i regeringen. Kun syv af de 20 ministre er kvinder. Når nu Mette Frederiksen selv er kvinde, ville det have været smukt. Men der er ikke mange kvinder at tage af i Socialdemokratiets gruppe på Christiansborg. Det tungeste ministerium ud over statsministerposten, som er gået til en kvinde, er Forsvarsministeriet, som 38-årige Trine Bramsen har fået. Som tidligere retsordfører og menneskerettighedsordfører er hun en af de socialdemokrater, som har taget fleste tæsk for holdet – altså Mette Frederiksens og Henrik Sass Larsens hold.
Folk udefra
Der er en fin tradition i Danmark for at hente folk udefra, når man besætter ministerposter. Mette Frederiksens forgænger, Lars Løkke Rasmussen, havde en heldig hånd, da han i 2018 gjorde IT-entreprenøren Tommy Ahlers til forsknings- og uddannelsesminister. Ahlers, der var kendt fra tv og i øvrigt egentlig konservativ, skyndte sig at melde sig ind i Venstre, og ved folketingsvalget i juni fik han 26.420 personlige stemmer.
Men Mette Frederiksens jokere udefra er toneangivende socialdemokrater. Mest overraskende er det måske, at den 45-årige Jeppe Kofod, der blev valgt ind i Europa-Parlamentet med 188.757 stemmer, nu er udenrigsminister og dermed med i det magtfulde koordinationsudvalg i selskab med Mette Frederiksen, justitsminister Nick Hækkerup og finansminister Nicolai Wammen. Om ikke andet er det godt nyt for Socialdemokratiets førstesuppleant til Europa-Parlamentet Marianne Vind, der fik 27.396 stemmer ved EP-valget.
Og så har vi Joy Mogensen, landets nye kulturminister. Det blev ikke – som nogle frygtede – den bløde, konturløse Mogens Jensen (som fik fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde :-) ). Wauw … eller hvad? Joy Mogensen, Roskildes socialdemokratiske borgmester siden 2011, har været super loyal over for Mette Frederiksen, det er der ingen tvivl om, og på udlændingeområdet er hun klart en strammer.
Men kulturområdet? Måske har Mette Frederiksen givet Joy Mogensen kulturministerposten, fordi hun i et interview hos den socialdemokratiske netavis Pio Pio for et lille års tid siden fortalte, at hun har spillet klaver, siden hun var syv år gammel, og stadig gør det 3-4 gange om ugen. Om kulturens betydning for samfundet generelt sagde hun: ”I kulturen har vi alle værdi, fordi vi er. Der er uendelig mange, som kan spille klaver meget bedre end mig, men det faktum, at jeg kan spille klaver, har altid gjort mig gladere og stærkere, det har bragt mig tættere på andre mennesker, og det har givet mig fornøjelsen af også nogle gange at kunne glæde andre. Det kan du ikke sætte en pris på, fordi det kan ikke overvurderes. Samme oplevelser hører jeg, når folk fortæller om deres tid i fodboldklubben, spejdertroppen eller lignende.” Vi må se, hvordan det går. Der er folk, som har overrasket før Joy Mogensen – og endda også typer, der ellers ikke har en tone i livet. /Oliver Stilling