Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix.
I februar 2014 dukkede der en bog op, der skabte en del postyr i det socialdemokratiske gruppeværelse på Christiansborg. Under pseudonymet ”den hemmelige socialdemokrat” havde et påstået medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe skrevet en bog med alskens intern sladder i Socialdemokratiet.
Blandt andet fortalte bogen, hvordan daværende socialdemokratisk formand og statsminister Helle Thorning-Schmidt havde fået det lidet flatterende øgenavn ”Barbie Helle” af Henrik Sass Larsen og Thor Möger Pedersen (som i øvrigt omvendt skulle være blevet kaldt Albuedværgen, Møver og minikonfirmanden). I den mere substansbaserede ende påstod bogen også, at Sass Larsen efter folketingsvalget i 2007 havde gået med drømme om en alliance mellem socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti, ligesom bogen spekulerer i, at Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse tilbage i 2011 var hævn efter et gammelt opgør i den socialdemokratiske ungdomsorganisation mellem Sass og PET-chef Jakob Scharf.
Hvem den hemmelige socialdemokrat var, det er aldrig kommet frem. Nogle gætter på Sass, andre på Mogens Jensen, Rasmus Prehn har været hovedmistænkt, og nogle mente endda, at det slet ikke var en politiker, der havde skrevet bogen, men blot en med kilder i socialdemokratiet.
Nu er der ikke desto mindre dukket en ny hemmelig socialdemokrat op på Borgen. På en måde i hvert fald. For det er ikke, fordi Martin Rossens navn er hemmeligt som sådan, men efter nyheden i går kom frem om, at Mette Frederiksens vigtigste rådgiver og allierede igennem mange år er blevet udnævnt som leder af et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet og desuden får plads i økonomiudvalget og koordinationsudvalget, som er landets to mest magtfulde politiske udvalg, er det nærværende at drage den konklusion, at Rossen er socialdemokratiets nye hemmelige skyggeminister.
Ny vicestatsminister
Det er ovenikøbet en ganske favorabel hemmelig ministerpost, som Rossen har fået fat i. Hans løn bliver nogenlunde den samme som de andre ministres (i omegnen af 1.200.000), han bliver sandsynligvis betydeligt mere magtfuld end de fleste af de siddende ministre, og modsat ministrene er han ikke underlagt demokratisk kontrol, eftersom han er ansat på rådgivervilkår.
Rossen har ikke underskrevet nogen grundlov, han arbejder ikke under ministeransvarlighedsloven, han kan ikke indkaldes i samråd, han kan ikke væltes som følge af mistillid i Folketinget, og han har ikke noget, han skal forsvare overfor nogen vælgere. Derfor kommer Rossen nok heller ikke til at snakke med mange journalister. Den her artikel, der slutter med ”DR har været i kontakt med Martin Rossen, som ikke ønsker at stille op til interview” er i hvert fald ildevarslende. Hos støttepartiet Radikale har de planer om at tage sagen op i folketingets ledelse, præsidiet, for at få afklaret, om Danmark har fået en ny vicestatsminister.
Ikke overraskende mener de i socialdemokratiet ikke, at der er noget at komme efter. Politisk ordfører Jesper Petersen kan faktisk ikke forstå, hvorfor alle ikke bare er glade. Til DR siger han: ”For alle de vælgere, der har stemt på Mette Frederiksen, og det flertal i Folketinget, der gerne vil have hende som statsminister, der kan jeg kun se, at det er en fordel, at Statsministeriet bliver styrket.”
Alligevel lader det dog til, at Rossens position er på grænsen af, hvad en særlig rådgiver han tillade sig. I ”Betænkning nr. 1537 om ministrenes særlige rådgivere – et serviceeftersyn,” der er frugten af et enigt Folketing, blev det den 14. december 2011 vedtaget, at der skulle nedsættes et sagkyndigt udvalg med henblik på at gennemgå de eksisterende regler om særlige rådgivere. Det hedder sig på side 10, ”at særlige rådgivere bør ansættes i ministersekretariaterne eller dertil knyttede stabsfunktioner, og bør ikke have instruktionsbeføjelser over for almindelige embedsmænd i linjen.” Det er svært at se, hvordan Rossen ikke får den slags ”instruktionsbeføjelser” som chef for et politisk sekretariat i Statsministeriet. Heldigvis for ham er bør et vagt ord.
Kompetente kuldegysninger
Bogen ”den hemmelige socialdemokrat” fra 2014 var et vidnesbyrd om, at der ikke var styr på sagerne i socialdemokratiet. Det lugtede næsten af en form for inkompetence og kaos i det regeringsbærende parti.
Med den nye hemmelige socialdemokrat er det lige modsat. Der kan ikke herske megen tvivl om, at både Rossen og Mette Frederiksen er yderst kompetente. Fløjkrigene i socialdemokratiet er blevet betydeligt mindre udtalte (i hvert fald i pressen), og det lader til, at de to styrer tropperne med hård hånd. Inden valget lavede Berlingske (betalingsmur) et fremragende portræt af Rossen, som dengang var stabschef i socialdemokratiet. Her beskriver de ham som en svært temperamentsfuld herre, der har total kontrol over sine omgivelser.
Så nok var det i høj grad den kompetente ledelse fra Rossen og Frederiksen, der førte socialdemokratiet ind i regeringskontorerne. Men den nye udnævnelse af Rossen er også en vidnesbyrd om, at kompetence kan være virkelig creepy. Det er ikke godt, når nogle har regnet hele systemet ud og bruger den viden til at tilrane sig selv magt. Kompetence kan blive til magtfuldkommenhed. Det så vi gerne ikke skete for den nye hemmelige socialdemokrat. /Andreas T. Kønig