Nyhedsanalyse

Når den gode nyhed bliver et problem

Kronprinsesse Mary og udenrigsminister Kristian Jensen (V) besøger Burkina Faso torsdag den 27. april 2016 som optakt til Women Deliver i maj. Her besøger de Schiphra Centret, der blandt andet laver fistula operationer. Fistula er en fødselskomplikation, hvor en konstant trykken på bækken gør, at der er stor risiko for børnedødelighed og at urin og afføring konstant siver fra kvinden. Sidstnævnte er med til at mange kvinder bliver udstødt af deres mænd og lokalsamfundet, fordi det kan lugte ret voldsomt. Babyens mor, Jania på 59 år, har fået en operation og venter på at blive udskrevet.

For nylig kom den første store statusrapport for FN’s såkaldte verdensmål, der er vedtaget i 2015 og skal være indfriet i 2030. I alt er der 17 mål på områder som klima, sundhed, ulighed og fattigdom. I denne uge gennemgår vi rapporten område for område og ser, om der er grund til optimisme. I dag tager vi målene for sundhed. Det drejer sig særligt om verdensmål nummer 6, rent vand og sanitet, og nummer 3, sundhed og trivsel.

Den gode nyhed: Som en del af punktet om sundhed og trivsel har det været en stor målsætning at få nedbragt børnedødeligheden generelt, og det er et af rapporten store lyspunkter. Siden 2000 er antallet faldet med 49 pct., hvilket betyder, at målet er inden for rækkevidde.

Ikke så overraskende er det mellem- og højindkomstlande, der lægger for i arbejdet med rent drikkevand og sanitet – her er målet næsten nået og vejen banet, men de største fremskridt er gjort i udviklingslandene, der trods vedvarende problemer syd for Sahara vil kunne indfri målsætningen med større investeringer ifølge FN’s årlige Sustainable Development Goals Report.

Den dårlige nyhed: Selv om det generelt går fremad på sundhedsområdet, er det et af de områder, der vanskeliggør den generelle målsætning, hvis man ikke begynder at angribe målene mere holistisk. Selv om det lyder barsk, så er den positive nyhed om færre døde børn og bedre sanitet også ensbetydende med en befolkningstilvækst og dermed en større belastning af kloden. Som hovedforfatter og professor ved Københavns Universitet Katherine Richardson sagde ved en præsentation af statusrapporten, er klodens største problem, klimaet og biodiversiteten. ”Det gør desværre ikke verden mere bæredygtig, at færre babyer dør,« sagde hun. ”Essensen af rapporten er en højlydt alarmklokke, for vi er slet ikke på sporet. De næste ti år bliver afgørende, for vi er på afveje. Selv om det går godt for nogle af målene, så er vi helt på afveje med nogle af de vigtigste mål som klima og biodiversitet.”

Som rapporten og Richardson konkluderede, er vores verden og samfund forbundet. Vi fodrer smågrise med sojabønner dyrket på marker af fældet regnskov og kan ikke se konsekvensen. Derfor nytter det ikke at løse problematikkerne i en silotænkning, hvor vi kun fokuserer på et aspekt og udelader alle andre.

”Det her er ikke bare ‘business as usual’, og ligesom vores forfædre forstod, at de for egen skyld måtte forvalte forholdet til lokalområdet, ”må vi erkende, at vores handlinger påvirker globalt.”

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12