Sommeren er slut. Vi kommer ikke uden om det. Det kan godt være, at vi kun lige er trådt ind i august, men man kan se det på lyset, dufte det i luften, mærke det på huden og på ungernes stigende rastløshed – den der endeløse, sorgløse lysegrønne sommer med de lyse nætter, eventyr og kedsomhed er allerede forbi og kommer ikke tilbage.
Ja, ok undskyld, det var måske en lidt tung fod at træde ud af sengen med sådan en mandag, og vi gør det nok også mest, fordi journalisternes sommerferie mere eller mindre er forbi i dag, og den såkaldte agurketid er tilendebragt. Arbejdet kalder, verden kalder.
Det har den sådan set gjort hele sommeren, der er bare lidt færre til at svare den, for selv om man måske godt kunne foranlediges til at tro, at verden går i stå i sommerferien, er det desværre langt fra sandheden. Agurketiden findes ikke. Det er ikke en tid på året, hvor kloden går ned i gear og kigger lidt på sig selv og sin smukke natur i skyggen af et træ. Der er ikke en tid, hvor man på verdens avisredaktioner ikke aner, hvad man skal skrive om og derfor sender sine journalister hjem og lader de yngste og praktikanterne blive tilbage, mens man fylder siderne op med forproducerede serier om polyamorøs kærlighed, om hvordan man fanger hvepse, istests og så en enkelt dagsordensættende debathistorie om mandlige pædagoger i børnehaver, el-løbehjul eller noget i den retning.
Gid der var. For tænk, hvis vi bare i tre eller fire uger om året kunne være fri for at forholde os til krig og økonomi. Ingen nævneværdig politisk udvikling i USA eller Kina, ingen nye ministre i Storbritannien, ingen problemer i Hormuzstrædet, ingen masseskyderier og ingen Henrik Dahl. Ok, lige nøjagtig Henrik Dahl behøver vi egentlig ikke forholde os til – heller ikke realpolitisk – og faktisk kan man da også bare med god samvittighed lade, som om verden er gået og forsøger at at slappe lidt af – det håber vi oprigtigt, du har gjort.
Du var der
Men det har altså ikke forhindret dig i at være med til at slå en verdensrekord. Faktisk har du med denne sommer oplevet noget, ingen andre i verdens historien har oplevet før. Du har nemlig prøvet at gennemleve den varmeste sommer på kloden, der nogensinde er registreret. Ja, mere end det – du har gennemlevet den varmeste måned overhovedet. Tillykke. Du var på kloden, da togdriften i Centraleuropa for første gang blev indstillet på grund af varmen. Da fem europæiske lande slog deres egen varmerekorder, seks amerikanske stater og mindst lige så mange lande i Asien. Da Kinas månedlige elektricitets-forbrug peakede. Da Rhinens vande faldt så voldsomt, at flodtrafikken for første gang helt måtte indstilles. Da Indiens monsunregn var den svageste nogensinde og efterlod byen Chennai med 11 millioner indbyggere helt uden vand. Du var der, da Rusland erklærede undtagelsestilstand på grund af skovbrande større end Danmarks areal ude af kontrol i områder, der normalt sjældent brænder, og du var der, da den grønlandske iskappe smeltede med en hastighed, som selv de mest pessimistiske forudsigelser først troede ville forekomme i 2070.
Alt dette skete med en gennemsnitlig temperaturstigning på én grad, men allerede inden for 50 år vil vi formentlig opleve både tre og fire graders stigning, så det bliver næppe den sidste rekord, du er med til at slå, mens du bare ligger i skyggen af et træ og læser om, hvordan du undgår tæger. /Lasse Lavrsen