”Jeg kan ikke se nogen recession”

Global nedtur. Søndag aften bekræftede Donald Trump, at han rent faktisk har gået og leget med tanken om at købe Grønland fra Danmark, men han fik samtidig understreget, at det ikke lige er det øverste punkt på hans prioritetsliste. Det er måske en meget god idé for den amerikanske præsident at holde lidt på pengene, for ulykkeligvis kan der være hårde økonomiske tider forude. I sidste uge dukkede en række advarselstegn op, som kan indikere begyndelsen på en global recession. Når renten på amerikanske statsobligationer dykker under renten på statsobligationer med kortere løbetid, er det et recessionssignal. Det kaldes en inverteret rentekurve, og dele af den amerikanske rentekurve har været inverteret i nogen tid. Onsdag dykkede renten på den 10-årige amerikanske statsobligation kortvarigt under renten på den 2-årige statsobligation. Sidste gang, det skete, var lige inden krakket i 2007, og de to gange, det er sket før det, er det blevet efterfulgt af recession. Ligeledes har man set aktiemarkedet tage nogle alvorlige slag, Tyskland kan ende i økonomiske problemer, fordi de ikke kan afsætte tilstrækkeligt med varer i udlandet, og Argentina kan være på vej mod endnu en statsbankerot. I en analyse spår Nationalbanken, at risikoen for en recession i USA inden for de næste to år er steget til 60 pct., mens det gælder 65 pct. for euroområdet.

Tag det roligt. Donald Trump synes dog ikke at være helt enig i faresignalerne. Samtidig med at han i går bekræftede sine grønlandske drømme, forsøgte han at gyde olie på vandene og mane frygten for økonomisk kollaps i jorden – i hvert fald i hans hjemland USA. ”Jeg ser ikke nogen recession,” sagde han til pressen. ”Vi klarer os helt fantastisk godt. Vores forbrugere er fantastisk rige. De er fulde af penge.” Alt imens han forsikrede de amerikanske vælgere om, at USA’s økonomi er i topform, beskyldte han andre lande for at være i økonomiske problemer. Som så ofte før stod især Kina for skud. Trump påstod, at den kinesiske økonomi led under handelskrigen, mens han proklamerede, at det modsatte er tilfældet i USA. ”Vi betaler ikke for tarifferne, Kina betaler for tarifferne,” sagde han.

Handelskrig og valgkamp. Der er dog andre, der har peget på, at netop Trumps handelskrig med Kina er noget af det, der har gjort ondt på både den amerikanske økonomi og verdensøkonomien. Det har sat Donald Trump i en penibel situation. Økonomiske opgangstider er sandsynligvis den vigtigste enkeltstående faktor for en præsident, der ønsker at blive genvalgt. Hvis der er penge i folks tegnebog, genvælger de præsidenten, og det er især vigtigt for Trump, eftersom hans økonomiske politik er et af de eneste områder, hvor han har opbakning fra et flertal af amerikanerne. Op mod præsidentvalget i 2020 har Trump da også slået sig op på økonomien, og han har blandt andet solet sig i, at USA oplevede en økonomisk vækst på 3,2 pct. i årets første kvartal – handelskrig til trods. Men Trump elsker også at prale med sunde aktiemarkeder, når han holder sine vælgermøder, og det er begyndt at blive sværere på grund af de røde tal. Bliver USA pludselig ramt af en recession, vil store dele af Trumps kampagnestrategi falde fra hinanden, og genvalget vil rykke længere væk. Derfor er det helt naturligt, at præsidenten som en anden komisk Ali ikke kan ”se nogen recession”. Andreas T. Kønig