Nyt lyntog til DSB i 1963. Det tyskproducerede Litra MA 460 blev indsat i 1963 og kørte på de danske statsbaner indtil udrangering i 1990.
Passagerflugt. Det går stadig rigtig dårligt for DSB. Tidligere i denne uge kunne det danske togselskab præsentere et halvårsregnskab, der mere eller mindre gik i nul – og som samtidig formidlede, at DSB altså har tabt en halv million rejsende i forhold til sidste år. Det endda på trods af, at salget af de såkaldte Orange-billetter er gået op. Om det pauvre regnskab skriver DSB selv, at ”rejsetabet skyldes væsentligst de mange infrastrukturarbejder og øget konkurrence”, og det lyder jo egentlig meget sandsynligt. Også i år synes togstrækningerne i hvert fald at have været plaget af evige, sisyfos-agtige sporarbejder, og når man samtidig kan tage tyske busselskaber på de samme strækninger til den halve pris, ja, så er der vel ikke så meget at sige til, at kunderne flygter. Et hurtigt kig mod vores nabolande fortæller imidlertid, at det altså ikke behøver være sådan. Togenes tidsalder er nu, og det kræver ikke mere end etableringen af lidt (rejse)længsel- eller frygt, førend passagerne igen er villige til at strømme til togkupéerne.
#noneedtofly. Længslen står tyske Deutsche Bahn, DB, for. Henover sommeren har togselskabet i hvert fald haft stor succes med en ret genial viral marketingkampagne. Ved at spille på tyskernes udlængsel til fjerne steder såsom Grand Canyon eller Tokyo – rejsemål, der som bekendt giver seriøse minuspoint i klimaregnskabet – har DB i en serie af annoncer kort og godt sammenlignet fotos fra de fjerne lande med fotos fra lignende steder i det hjemlige Tyskland. For hvorfor egentlig tage til Arizona, når du som tysker kan få en (næsten) tilsvarende udsigt i Rhinlandet, som du tilmed kan tage toget til for et meget mindre beløb? Ærligt talt er DB’s påfund en af den slags kampagner, der næsten bare skal ses; den er som skabt til at gå lange sejrsgange på billedglade sociale medier såsom Instagram. Ifølge DB har #noneedtofly, som kampagnen hedder i hashtag-sprog, da også opnået en overvældende målgrupperespons og resulteret i et pænt boost i omsætningen. Det kan faktisk godt lade sig gøre at få togrejser til at virke tiltrækkende.
Svenske tilstande. Hvis tyskinspirerede lokkereklamer ikke virker for DSB, er der dog også altid den gode gamle skam. Sverige er i hvert fald ophavsland til begrebet ”flygskam”, der betegner skammen over at, ja, flyve, og netop det begreb ser altså ud til at have været fordelagtigt for Sveriges Jernbaner (den svenske pendant til DSB). I takt med at stadigt flere svenskere dropper flyvemaskinen som følge af klimabekymringer, synes stadigt flere at strømme til togperronen. I 2018 er passagertallet hos SJ, i modsætning til hos DSB herhjemme, i hvert fald gået op. Næste skridt er yderligere oprustning. SJ har denne sommer annonceret, at de har påbegyndt de første undersøgelser udi muligheden for at genintroducere direkte nattog til europæiske storbyer. I Sverige kører fremtiden på skinner, og forhåbentligt kan DSB herhjemme også snart komme med på toget igen. /David Dragsted