Ragnarok er vel det rette ord

”Jeg så ham [i fjernsynet] i morges. Han er inde og kæmpe, og han ved, hvordan man vinder. Boris ved, hvordan man vinder. Lad være med at bekymre jer om ham, han skal nok klare den.”

Donald Trump om Boris Johnson

Lockdown. Af og til diskuteres det, om ordet ”klimakrise” er dækkende for de menneskeskabte klimaproblemer, som kloden lægger ryg til. Ville ”klimakatastrofe” være mere dækkende? På samme måde er det med brexit. Yder ordet ”kaos” situationen i Storbritannien retfærdighed? Sent onsdag aften nåede landets anspændte politiske tilstand et nyt niveau af, ja, af ragnarok, da det britiske parlaments underhus stemte imod det lynvalg, som premierminister Boris Johnson ønskede at gennemføre, når nu et flertal i parlamentet tidligere havde stemt for et lovforslag om at udsætte brexit med tre måneder, i tilfælde af at Storbritannien ikke kan lande en udtrækningsaftale med EU, efter at Det Europæiske Råds har holdt møde 17.-18. oktober. Undskyld den lange sætning. I princippet vandt Boris Johnson afstemningen med stemmerne 298-56, men ifølge Parlamentsloven af 2011 kræves der to tredjedele af stemmerne, dvs. 430+ af i alt 650. Johnson har forresten sat Det Konservative Partis flertal i Underhuset over styr ved at ekskludere 21 partimedlemmer, som tirsdag gjorde oprør ved at stemme for en lov imod den suspendering af parlamentet, som han havde tænkt sig at iværksætte i ugerne frem mod deadlinen for brexit d. 31. oktober.

Kyllingesnak. Debatten i Underhuset var ophedet, og højde- eller lavpunktet blev vel nået, da Boris Johnson kaldte Labours leder Jeremy Corbyn ”en afbleget kylling”. Johnson beskyldte Corbyn for at undergrave Storbritanniens forhandlingsposition over for EU ved at stemme for den lov imod et no-deal-brexit, som blev fremsat forleden (og stemt igennem). Men som Politico Europe pointerer, havde Corbyn en pointe, da han svarede, at ”jeg kan ikke se, hvordan jeg kan blive beskyldt for at underminere forhandlingerne, for der finder ikke nogen forhandlinger sted.” Jeremy Corbyn har i to år talt for et parlamentsvalg, men er pt. imod et, da meget tyder på, at det vil stille de konservative i en styrket position. Det lader dog til, at der alligevel vil komme valg inden for en overskuelig tidshorisont. I dag undersøger den britiske aktivist og jurist Gina Miller i øvrigt hos britisk højesteret i London, om Johnsons suspendering af parlamentet forud for brexit-deadlinen d. 31. oktober var lovlig.

Folkeafstemningens begrænsninger. Ideen om folkeafstemningen som løsning på svære politiske diskussioner har jævnligt været oppe at vende i dansk politik. Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i årevis plæderet for, at Danmarks fortsatte medlemskab af EU skulle lægges ud til afstemning hos befolkning. Men ikke så meget mere. Sporene fra Storbritanniens monumentale brexit-ragnarok skræmmer. I dag er Nye Borgerlige vel det eneste parti, som taler om folkeafstemninger: folkeafstemning om udlændingelovgivningen, folkeafstemning om FN-aftaler, etc. Men som The New York Times’ bureau chief i London Mark Landler skriver i dagens avis, så har Storbritannien siden folkeafstemningen om brexit i 2016 uforvarende udviklet sig til ”et laboratorium for, hvordan et dybt rodfæstet demokrati kan blive rystet i sin grundvold af populisme, særligt når den er pakket ind i folkeafstemningens demokratiske legitimitet.” /Oliver Stilling