Vladimir Putins vej mod afgrunden

Nederlag! Der blæser nye politiske vinde i Moskvas gader. Søndag blev der afholdt lokalvalg i Rusland, og resultatet må have skabt dybe panderynker hos Vladimir Putin. I den russiske hovedstad mistede præsidentens parti Forenet Rusland ca. en tredjedel af deres mandater i byrådet. Helt præcist ser det på nuværende tidspunkt ud til, at de går fra 40 mandater til 25 i det 45 mands store byråd. Kommunistpartiet fik 13 mandater, mens centrum-venstrefløjspartiet Et Retfærdigt Rusland fik 3 mandater. Det var dog ikke Putins største hovedpine, for skønt begge partier officielt er i opposition til Forenet Rusland, beskyldes de for at være styret af Kreml i større eller mindre grad. En større irritation har det været, at det liberale parti Jabloko vandt fire sæder. Det fik lederen af partiet, Sergej Mitrokhin, til at glæde sig over, at der var blevet valgt ægte oppositionskandidater ind i byparlamentet for første gang siden begyndelsen af 1990’erne. Myndighederne havde ellers forsøgt at forhindre Mitrokhin i at stille op, men hans kandidatur blev reddet af en russisk domstol.

Modstand! Det har da også været en særdeles hård sommer for Putin og hans Forenet Rusland. Moskva så nogle af byens største og mest voldsomme demonstrationer i næsten et årti, fordi myndighederne udelukkede den ene oppositionskandidat efter den anden op mod lokalvalget. Kandidaterne blev beskyldt for ikke at have tilstrækkeligt med autentiske vælgererklæringer, men oppositionen selv mener, at de blev udelukket i et koordineret forsøg på at stikke en kæp i hjulet på regeringens modstandere. Inden lokalvalget opfordrede oppositionsleder Aleksej Navalnij derfor vælgerne til at stemme på enhver, der ikke stillede op for Forenet Rusland, nu hvor oppositionen i stor grad var blevet udelukket. Den strategi ser ud til at have båret frugt. Selv kandidaterne for Forenet Rusland havde set skriften på væggen. Partiets kandidater stillede nemlig op som ”uafhængige” i et forsøg på at distancere sig fra det parti, der er blevet upopulært bl.a. på grund af forhøjelse af pensionsalderen, dårlig økonomi og stigende fattigdom.

Fremtiden! Putins legitimitet som autoritær leder har været bundet op på, at man som russer har kunnet forvente stabilitet og fremgang med ham ved roret. I takt med de stigende problemer i Rusland er den sociale kontrakt mellem Putin og vælgerne ved at gå op i røg. En tilfredshedsmåling fra maj viste, at 31,7 pct. af russerne har tillid til Putin. Det er det laveste nogensinde. Samtidig har landet været præget af demonstrationer på grund af alt fra skrald til kirker. Det har fået nogle til at spekulere i, om vi nærmer os enden på Putins styre, der har været det længste i Rusland siden den sovjetiske diktator Josef Stalin. Ifølge den russiske forfatning skal Putin gå af som præsident i 2024. Den regel har han tidligere omgået, og der er lige så stille ved at komme forslag på bordet for, hvordan han kan gøre det igen. Men spørgsmålet er, om befolkningen vil lade ham gøre det denne gang. Putins løfte om at genskabe Ruslands storhed synes at begynde at prelle af på befolkningen, og med weekendens valg har oppositionen vist, at selv efter årtier med politisk undertrykkelse og forfølgelse er de i stand til at manøvrere og udfordre det siddende politiske styre. Folkelig modstand kan desuden føre til, at eliten omkring Putin mister tilliden til ham, og det er nu engang sådan, de fleste autokrater ender med at blive væltet. /Andreas T. Kønig