TOPSHOT - A video grab from footage broadcast by the UK Parliament's Parliamentary Recording Unit (PRU) shows Britain's Prime Minister Boris Johnson reacting as Britain's main opposition Labour Party Jeremy Corbyn speaks in response to his speech to introduce a motion for an early parliamentary general election in the House of Commons in London on September 9, 2019, - British MPs voted Monday to demand Prime Minister Boris Johnson release confidential documents relating to Britain's EU exit, during a final day of defiance before he suspends their session until just weeks before Brexit. (Photo by - / various sources / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT " AFP PHOTO / PRU " - NO USE FOR ENTERTAINMENT, SATIRICAL, MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS - EDITORS NOTE THE IMAGE HAS BEEN DIGITALLY ALTERED AT SOURCE TO OBSCURE VISIBLE DOCUMENTS
Førsokratikeren Heraklit sagde engang, at alting er ild. Det har med tiden vist sig ikke helt at holde stik, men vi kan da konstatere, at det britiske parlament brænder. Efter endnu en dramatisk aften og nat i Underhuset fik premierminister Boris Johnson nok engang sat en kæp i hjulet for sine planer om et Brexit uden aftale, og det hele endte med, at parlamentet som planlagt blev suspenderet indtil oktober. Kort fortalt er alt, som det plejer at være i britisk politik post folkeafstemningen om Brexit – ét stort flammehav. Lad os tage en hurtig gennemgang af den dramatiske nat:
1) Loven, der skal sikre, at Brexit ikke kan ske uden en aftale, trådte officielt i kraft. Den er tænkt som et stykke nødslukningsarbejde, der skal dæmme op for Johnsons no deal-aspirationer og tvinge ham til at bede om endnu en udsættelse for Brexit-deadlinen, hvis ikke der kan findes en ny aftale med EU senest den 19. oktober. Om Johnson rent faktisk har tænkt sig at følge loven, virker efterhånden lidt usikkert. Premierministeren har tidligere udtalt, at han hellere vil ”dø i en grøft” end at bede EU om en ny udsættelse, ligesom han har sagt ”jeg vil ikke bede om endnu en udsættelse”.
2) Parlamentet nedstemmer for anden gang Johnsons anmodning om et nyvalg. Et valg er efterhånden Johnsons sidste desperate mulighed for at få gennemført Brexit uden udsættelse. I amerikanske fodboldtermer ville forsøget blive betegnet som en ”hail mary”, et krampeagtig, offensivt træk, hvor det angribende hold kaster bolden så langt frem i banen som muligt og så ellers håber på det bedste – men parlamentet nægter altså at gribe Johnsons bold.
3) Boris Johnson siger, at han ikke vil bede EU om en udsættelse.
4) Underhusets formand John Bercow sætter gang i de sidste procedurer for at suspendere parlamentet indtil den 14. oktober. Flere parlamentsmedlemmer fremviser skilte i protest, hvorpå der er skrevet ”Silenced”, altså ”bragt til tavshed.” ”Skam jer,” råber flere af oppositionsmedlemmerne i kor, da regeringens parlamentsmedlemmer begynder at forlade salen. Andre begynder at synge gamle slag- og folkesange såsom ”Red Flag”, ”Jerusalem”, ”Scots Wha Hae” og ”Bread of Heaven” – sidstnævnte på walisisk, med vokalharmonier.
5) Det britiske parlament bliver officielt suspenderet. Parlamentet vil først åbne igen tre dage inden det vigtige EU-topmøde i Bruxelles den 17. oktober.
De forstår at gå ud med et brag, de kære briter. Heraklit sagde på berømt vis også engang, at du ikke kan gå ned i den samme flod to gange. Det har noget at gøre med altings foranderlighed (ligesom ildens flammer er foranderlige), og at hverken du eller floden vil vedblive at være den samme. Johnson synes dog at have fået Heraklits lektie galt i halsen (eller også har han slet ikke haft om Heraklit på eliteskolen i Eton?), for han har nu af flere omgange forsøgt at få de samme forslag stemt igennem uden held og uden at være villig til at ændre strategi. Hele seks nederlag er det blevet til for ”BoJo” på lige så mange dage, og parlamentet har efterhånden fået skabt en sand flodbølge omkring premierministerens fødder, der nu truer med at vælte ham.
I aftes blev det således også vedtaget med stemmerne 311 for og 302 imod, at Johnson og de rådgivere, der har hjulpet briten med beslutningen om at suspendere parlamentet indtil oktober, skal udlevere alle deres private korrespondancer om suspenderingen. Og her taler vi altså også om beskeder sendt rundt på sociale medier såsom WhatsApp og Facebook. Derudover skal regeringen frigive dokumenter, der beskriver planerne i tilfælde af et Brexit uden aftale. Ifølge parlamentsmedlemmet Dominic Grieve, der står bag det nu vedtagne forslag om udlevering, indeholder Johnsons og rådgivernes korrespondance ”en skandale”. Taget i betragtning hvor meget – rent ud sagt – lort, man kan komme til at skrive til vennerne på Facebook, virker Grieves spådom ikke usandsynlig.
Midt i al virakken fik John Bercow sagt, at han efter 10 år stopper i rollen som Underhusets formand den 31. oktober. Manden, der det seneste år er blevet berømt for sin gudsgivne evne til at råbe ”Order! Order!” i Underhuset, lader simpelthen til at have fået nok af at holde orden på det britiske parlaments børnehave. Det forstår vi godt. /David Dragsted