Atwood stiller nutidens vigtigste spørgsmål

I går udkom Margaret Atwoods ’The Testaments’, som er efterfølgeren til hendes prisvindende dystopi ’The Handmaid’s Tale’ fra 1985. I The Handmaid’s Tale, der i 2017 blev lavet til en TV-serie med enorm succes, præsenteres vi for et fremtidsscenarie, hvor den globale fertilitet er styrtdykket, og menneskeracen kæmper for at overleve. Her er det, der før var USA, blevet omdannet til det ultrakonservative bibelregime ’Gilead’, hvor fertile kvinder fungerer som avlsmaskiner for landets mest magtfulde mænd. Mange har påpeget ligheder mellem det dystopiske fremtidsscenarie, som Atwood skildrede i ’85, og de politiske strømninger, der præger nutidens USA. Nu melder Atwood sig selv på banen og udgiver en efterfølger over 30 år efter, den første bog udkom. Fordi, som Atwood siger i et interview til PBS NewsHour, ”now is the time to bother”.

Totalitære tendenser spirer over hele verden, og alle har de én ting til fælles: nemlig at tilbagerulle kvinders rettigheder, mener Atwood. Ligestillingen står på spil, især i et land som USA, hvor Atwood frygter, at kvinder er ved at miste retten til at bestemme over deres egen krop: ”Det er Trump-regeringens mål at eliminere retten til abort. Grundlæggende er det en krig mod fattige kvinder,” siger Atwood til Politiken (betalingsmur).

”En krig mod fattige kvinder” er måske ikke en helt skæv titel til de #prolife-apparater, der i øjeblikket udfolder sig over samtlige delstater i USA. Tidligere på året indførte den amerikanske regering nemlig den såkaldte ’Gag Rule’ – i danske medier omtalt som ’mundkurvspolitikken’. Lovgivningen betyder, at alle sundhedsklinikker, der modtager tilskud fra det føderale familieplanlægningsprogram ’Title X’, ikke længere har tilladelse til at udføre aborter eller rådgive om muligheden for at få en abort. Om en uge, 18. september, starter håndhævelsen af loven for de klinikker, der agter at fortsætte med at modtage støtte.

Non-profit-organisationen ‘Planned Parenthood Federation of America’, der indtil nu har fået 60 mio. dollars om året fra Title X-programmet, valgte i slutningen af august at frasige sig den statslige støtte og trække sig fra programmet. De nægter at følge programmets nye restriktioner for abortrådgivning. Selvom Planned Parenthood sætter alt i gang for at finansiere deres ydelser på anden vis, erkender de, at det kommer til at ramme patienterne. Med stor sandsynlighed vil en række abortklinikker være nødt til at lukke, og ventelisterne på de, der er tilbage, bliver kilometerlange. Hvis man ikke selv har råd til at betale for en abort, kan det blive meget, meget svært at få en.

Kvindekroppen er allemandseje

Det er bestemt ikke første gang i menneskehedens historie, at retten til selvbestemmelse over en kvindens egen krop er blevet udfordret. Et lysende eksempel herpå er ’etbarnspolitikken’ i Kina, der blev indført i 1979. I de knapt 40 år, hvor lovgivningen gjaldt, tog man ret brutale midler i brug for at håndhæve den. Hver kvinde måtte få ét barn, og hvis man mistænkte hende for at blive gravid igen, sørgede man for, at hun ikke blev det. I dokumentaren ’One Child Nation’, der er instrueret af Nanfu Wang og Jialing Zhang, og som blandt andet vandt Grand Jury Prize ved Sundance Film Festival 2019, hører vi historierne om, hvordan kvinder blev tvangssteriliseret og fik fremprovokeret aborter mod deres vilje – nogle gange i niende måned. Var man fra fødslen blevet udstyret med en livmoder, skulle man ikke gå og bilde sig ind, at man selv kunne få lov til at bestemme over den.

Kina er et skrækscenarie, men i nutidens USA er historien mere eller mindre den samme, bare i en upside-down version. Derovre vil de også rigtig gerne bestemme, hvad der skal foregå rundt omkring i landets livmodere. Ingen bliver tvangssteriliseret, heldigvis, men i stedet bedes man gennemføre en graviditet ligegyldigt hvilke grunde, man kunne have til at ønske, at den blev afbrudt. Måske er man 15 år gammel, måske er man blevet voldtaget – det er sådan set ligegyldigt. Liv er liv, så snart det er havnet i en livmoder.

Tidspunktet for Atwoods efterfølger kunne ikke have været mere velvalgt. Bogen, der allerede er blandt de sidste seks på Booker Prize shortlist, stiller måske nutidens vigtigste spørgsmål: Hvordan bliver mennesker moralsk kompromitteret, og hvordan falder totalitære regimer fra hinanden? De, der har læst den, kan ikke få hænderne ned. I en anmeldelse skriver The Guardian: ”Det er en chance for at se dit eget politiske liv blinke foran øjnene af dig, at huske hvordan verden så ud for 30 år siden og sige: ‘Hvis hun havde ret i 1985, så har hun mere ret i dag’”. /Camilla Skovgaard Thomsen