Situationen spidser til mellem Iran og USA

Stakkel danske familie. Finansmarkedet reagerer hurtigt på pludselige geopolitiske hændelser, og en cheføkonom fra Dansk Erhverv har allerede været ude og levere ‘den danske vinkel’ på de droneangreb, som to olieanlæg i Saudi-Arabien blev udsat for lørdag morgen: Eftersom de internationale oliepriser hen over weekenden er steget med 10 procentpoint, vil det umiddelbart koste ”en dansk familie tusind kroner om året”, udtaler Tore Stramer til nyhedsbureauet Ritzau. Og han fabulerer videre: ”Benzinpriserne bliver højere, og flere virksomheder inden for ”fremstillingssektoren” vil være negativt påvirket. ”Samlet kan det hive vækst ud af dansk økonomi på i omegnen af fem mia. kr. over en tre-fireårig periode. Det svarer til et jobtab på 5.000 personer.” Først længere nede i Ritzaus historie får cheføkonomen understreget, at hele det her scenario kræver, at stigningen i oliepriserne ”bider sig fast over en længere periode, og det ved vi endnu ikke, om den gør”. Noget af et forbehold. Det er derfor, man skal tage sig i agt for den danske vinkel.

Saudi-Arabien ramt i hjertet. Meget tyder nemlig allerede nu på, at droneangrebene, som den iransk-støttede yemenitiske oprørsgruppe Houthierne har taget ansvaret for, ikke får så voldsom en effekt. I hvert fald ikke i sig selv. Angrebene var ellers voldsomme nok. USA’s regering har frigivet satellitbilleder, som angiveligt viser, at olieanlæggene, der står for 5 pct. af verdens samlede olieproduktion, er blevet ramt 17 steder af våben afskudt fra nord eller nordvest (hvor Yemen, Iran og Irak ligger). Ifølge The New York Times oplyser folk fra USA’s regering, at der var tale om en kombination af droner og krydsermissiler – ”og mange af dem”. Der er således tale om en slagkraft og et raffinement på et niveau, som houthierne ikke selv ville kunne levere. På grund af truslen fra terrorgruppen Al-Qaeda strammede Saudi-Arabien sikkerhedsniveauet gevaldigt omkring deres olieanlæg i midten af 00’erne, og derfor kom det som en kæmpe overraskelse, da det i midten af maj lykkedes for houthierne at ramme to olietankskibe i Omanbugten i et droneangreb affyret fra Yemen 800 kilometer væk. Som Riccardo Fabiani, en geopolitisk analytiker, sagde til avisen dengang: ”Det betyder, at de kunne ramme i hjertet af saudiske interesser, hvis de ville.” Det er så det, der er sket nu.

The blame game. Hvad der så vil ske nu, kan godt give anledning til en smule bekymring. Ved et-tiden i nat (dansk tid) forsikrede Donald Trump i et tweet markedet om, at der er ”MASSER AF OLIE!”, hvis man medregner USA’s Strategiske Oliereserver (på flere hundrede millioner tønder olie), og det er også sandt. Eksperterne vurderer, at angrebene i Saudi-Arabien kun skaber en kortvarig forstyrrelse. Men i et andet tweet afsendt et par minutter før antydede Trump, at ”der er grund til at tro, at vi kender synderen”, og at USA’s regering er klar til at tage affære, når Saudi-Arabien har ladet høre fra sig. Udenrigsminister Mike Pompeo fastslog allerede lørdag, at ”synderen” var Iran. Ligesom i øvrigt Irak har Iran blankt afvist at have noget med angrebene at gøre. Irans udenrigsminister Javad Zarif skrev søndag på Twitter, at USA’s regering skal holde op med at pege fingre ad Iran: Efter at strategien ”maksimalt pres” har slået fejl for Pompeo, er han gået over til ”maksimalt bedrag”, lød Zarifs pudsige ordspil. Der har i den seneste tid været tale om, at USA og Iran måske ville kunne finde sammen om et møde mellem Donald Trump og præsident Hassan Rouhani. Men den mulighed modarbejdes af konservative kræfter i både Teheran og Washington. Der er høge i både Iran og USA, der ønsker en militær konflikt, siger en højtstående embedsmand i den iranske regering til Reuters.  /Oliver Stilling