Nyhedsanalysen

David Cameron kæmper for sit eftermæle

(ARKIV) FILE PHOTO: Britain's Prime Minister David Cameron (R) and London Mayor Boris Johnson sit on an underground train as they head to Westminster after local election campaigning in Harrow, London May 12, 2014. En af de tavse hovedpersoner i brexit-striden træder ind på scenen. David Cameron, der udskrev EU-folkeafstemningen i 2016, udgiver sine erindringer om få dage. . (Foto: POOL New/Ritzau Scanpix)

Valg. Brexit er en besværlig størrelse, og årsagerne til den politiske tumult, som Storbritannien gennemlever i disse år, er mange og komplicerede. Der er ikke én mand, der kan stilles til ansvar for brexit, men hvis der var, ville David Cameron være et godt bud. Det er i hvert fald reaktionen fra mange af de proeuropæiske briter, der begræder vælgernes beslutning fra 2016 om, at Storbritannien skal forlade EU. Det var Cameron, der som forhenværende premierminister udskrev folkeafstemningen om EU, og han blev efterfølgende beskyldt af politiske modstandere for at føre en jammerlig ”remain”-kampagne, ikke forberede Storbritannien på brexit-resultatet og for i første omgang kun at have udskrevet valget for at løse en intern konflikt i det konservative parti. Nu taler den kontroversielle tidligere premierminister ud i en ny bog med titlen For The Record, som udkom i går. Her kommer Cameron med en bredside mod bl.a. Boris Johnson, ligesom Cameron indrømmer, at han fortryder afstemningen – på en måde i hvert fald.

Løgner. Camerons mening om den nuværende premierminister Boris Johnson kan ridses op ganske kort: Johnson er en løgner, som kun har støttet brexit for at fremme sin egen politiske karriere. Johnson var en af frontmændene i ”leave”-kampagnen i 2016, og men hvis man spørger Cameron, så endte han ikke i den position af ideologiske årsager. I bogen skriver han: ”den erfarne konservative politiker som tog teten på brexitsiden – der var så ladet med fortællinger om patriotisme, uafhængighed og romantiske ideer – var sikker på at blive partiets darling. Johnson turde ikke lade en anden højt profileret politiker få den status. Det har efterladt mig med konklusionen om, at Johnson valgte at støtte et udfald, han ikke selv troede på, fordi han satsede på, det ville hjælpe hans karriere.” Ifølge Cameron gik Johnson ud fra, at ”leave” ville tabe, og hvis de vandt, så var det Johnsons private holdning, at der skulle være en ny afstemning, hvor de finere detaljer blev udpenslet. Johnson har altid hårdnakket påstået, at han har været modstander af en ny afstemning. Cameron beskylder også Johnson for at have løjet sig igennem ”leave”-kampagnen, bl.a. med et løfte om, at en skilsmisse fra EU ville spare briterne millioner af kroner, der kunne bruges på sundhedsvæsnet. Han mener, at ”leave” førte en ”frastødende” kampagne, der endte med at være en ulige kamp, fordi Cameron som statsmand ikke kunne give tilbage af samme mønt.

Hver dag. Hvis man læser Camerons bog for at finde en undskyldning for at udskrive valget, så læser man forgæves. Men han nærmer sig noget, der smager af det. Cameron holder fast i, at brexit-afstemningen var ”nødvendig” og ”uundgåelig,” men han skriver samtidig, at han er ked af, hvordan den har været med til at bryde Storbritannien op. Han skriver, at han dagligt tænker på nederlaget, og at han dagligt spekulerer som en ”desperat” på, hvad konsekvenserne af afstemningen vil være. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12