Nyhedsanalyse

Hvad sker der med Ukraine og Trump

FILE PHOTO: U.S. President Donald Trump listens to his newly announced White House national security adviser Robert O'Brien speak to reporters after he named O'Brien as his fourth national security adviser at Los Angeles International Airport in Los Angeles, California, U.S., September 18, 2019. REUTERS/Tom Brenner/File Photo

En uspecificeret forpligtelse. Torsdag i sidste uge bragte USA’s toneangivende aviser en historie om præsident Donald Trump, der stadig på det tidspunkt var præget af uklarheder og omgærdet af mystik. En whistleblower i en af efterretningstjenesterne havde skrevet en ”eksplosiv indberetning” om, at præsident Donald Trump havde indgået en ”uspecificeret forpligtelse” over for en fremmed stats leder, og Ukraine blev nævnt i den sammenhæng. Hen over weekenden er mange flere detaljer kommet frem, Trump har udtalt sig til pressen, og en ledende figur i Det Demokratiske Parti, som tidligere har modsat sig enhver snak om en rigsretssag mod præsidenten, er begyndt at tale om netop den mulighed. Her følger et hurtigt resumé af sagen.

Efternavnet Biden. Det Demokratiske Parti er i fuld gang med at finde ud af, hvem der skal være deres kandidat til præsidentvalget i november 2020, og pilen har længe peget på den 76-årige Joe Biden. Så springer vi lige i tid og rum. I 2014 gik Rusland ind og annekterede Krim-halvøen i Ukraine og hjalp samtidig russisk-sindede separatister med at få fodfæste i et andet ukrainsk territorium. Siden krigen brød ud, er der meldt om mere end 13.000 dræbte. USA har støttet Ukraine økonomisk, siden landet blev selvstændigt i 1991, og i forbindelse med Ruslands indtrængen i 2014, blev der skruet gevaldigt op for de amerikanske subsidier. Det år kom Joe Bidens søn, Hunter, med i bestyrelsen i Burisma Holdings, som er en ukrainsk naturgasvirksomhed. Eftersom Joe Biden var vicepræsident på det tidspunkt, har det formentlig ikke været en ulempe at hedde Biden til efternavn. Både Joe og Hunter har tidligere afvist, at der skulle være urent trav i den sag. Men – Ukraine er et land, der er gennemsyret af korruption. At Hunter sad i virksomheden var kontroversielt, idet Joe Biden i sine år som vicepræsident har deltaget i forhandlinger med Ukraines regering om energiproduktion. D. 25. juli i år talte Donald Trump i telefon med Volodimir Zelenskij, der blev valgt som Ukraines præsident i april. Og det er i denne samtale, at Trump ifølge Wall Street Journal ”omkring otte gange” skal have opfordret den ukrainske præsident til at samarbejde med Trumps personlige advokat, New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani, om at efterforske Hunter Biden (der stoppede hos Burisma Holdings, da hans far lancerede sin præsidentkampagne). Ifølge The Washington Post var det, der bekymrede whistlebloweren, som hørte med på opkaldet, at Trump afgav et ”løfte” til gengæld. På tidspunktet for samtalen, tilbageholdt den amerikanske regering 250 mio. dollars, som USA havde afsat til at støtte Ukraines militær i kampen mod Putins Rusland. Beløbet blev først frigivet midt i september efter pres fra både republikanere og demokrater i Senatet.

En god snak. Selv om Donald Trump tidligere på ugen kaldte historien ”fake news”, bekræftede han søndag, at han ganske rigtigt har talt med Volodimir Zelenskij om Joe Biden. ”Vi havde en god og ærlig snak. Den handlede mest om lykønskninger, men også meget om korruption,” sagde han foran Det Hvide Hus. ”Vi ville ikke have, at vores folk – som Joe Biden og hans søn – laver korruption, som allerede eksisterer i Ukraine.” Generalinspektør for de amerikanske efterretningstjenester Michael Atkinson modtog indberetningen fra whistlebloweren 9. september og fandt anklagen troværdig og presserende. Men USA’s fungerende efterretningschef, Joseph Maguire, har blokeret for, at Atkinson kan overdrage indberetningen til Kongressen (hvilket ellers normalt er et lovmæssigt krav), idet han mener, at det ikke lever op til definitionen på ”presserende bekymring”. Søndag sagde Adam Schiff, der er demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus og formand for efterretningsudvalget, at hvis det er rigtigt, at Trump har forsøgt at afpresse den ukrainske præsident, så er den eneste vej frem en rigsretssag. Schiff og formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har ellers været de mest prominente demokrater, som var imod en rigsretssag mod Trump. Det her er i den grad to be continued/Oliver Stilling

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12