Scenen lyder for syret til selv en novelle af den franske filosof Jean Baudrillard: ”Den ene reality-tv-stjerne-præsident siger til den anden reality-tv-stjerne-præsident i en telefonsamtale 25. juli 2019: ‘Hvis du ikke straks rejser sigtelse for korruption mod min værste konkurrent, 76-årige Joe Biden, ja, så mister du alle de milliarder, som vi ellers ville have doneret til jeres militær ovre i Ukraine. Grav noget snavs frem, Volodymyr, ellers står du pludselig mutters alene i kampen mod Vladimir’.”
Syret eller ej, så har virkeligheden igen vist sig mærkeligere end fiktion. En endnu anonym whistleblower fra Det Hvide Hus har netop bevidnet, at en sådan samtale faktisk har fundet sted mellem på den ene side USA’s præsident Donald Trump, der i sin tid brød igennem i reality-tv-showet ‘The Apprentice’, og på den anden side Ukraines nyvalgte præsident Volodymyr Zelenskij, der blev populær og landskendt ved at spille en tv-rolle som komedie-præsident.
Men nu begynder tragedien: Trump kan risikere at blive dømt for landsforræderi i en rigsret, der efter planen kan komme til at løbe af stablen midt under præsidentvalgkampen i 2020.
For i går aftes dansk tid meddelte formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, at det første skridt i retning af en rigsretssag mod Donald Trump vil blive taget. Dermed kan præsidenten meget vel ende med at sidde på anklagebænken, når de første primærvalg begynder til vinter i Iowa og New Hampshire.
Formelt set kræver det et simpelt flertal i Repræsentanternes Hus at iværksætte en rigsretssag mod en præsident, og med 235 demokrater ud af de i alt 435 medlemmer afhænger rigsretssagen af, om mere end 17 demokrater vil blokere, når det kommer til stykket.
Hidtil har mange demokrater, ikke mindst demokraternes leder, 79-årige Nancy Pelosi selv, værget sig mod en rigsret, fordi de frygter for vælgernes modreaktion. De vil hellere vinde over Trump med politiske argumenter end at gå rettens vej.
Den farlige leg
En rigsretssag kan hurtigt skabe rekyl og vise sig at være højst risikabel for Demokraterne: På grund af det amerikanske valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse hænger mange mandater på vippen og balancerer mellem enten Demokraterne eller Republikanerne, og hvis der sættes gang i en rigsretssag mod Trump – der endnu ikke nyder bred opbakning fra et vælgerflertal – har ledende demokrater hidtil frygtet, at de risikerer at tabe både præsidentvalget og valget til Kongressen næste år.
Ukraine-skandalen har ændret stemningen. Telefonsamtalen, hvor Trump afpresser Ukraines præsident Zelenskij økonomisk – og angiveligt kræver, at en korruptionsanklage skal rejses mod Joe Biden som direkte betaling for fortsat amerikansk militærstøtte til landet, der er i væbnet konflikt med Rusland – fremstår som en så enkel og letforklarlig sag om magtmisbrug og tilmed landsforræderi, at Nancy Pelosi har ændret holdning og nu er parat til at ville fælde Trump i en rigsretssag.
Reelt handler overvejelserne nu om, hvorvidt Trump skal stilles for en rigsretssag med flere anklagepunkter, herunder i flere andre sager om muligt konspiratorisk samarbejde med russerne, som blev afsløret i den såkaldte Mueller-rapport, eller om Trump alene skal sigtes for landsforræderi i sagen om afpresning af Zelenskij og kravet om, at en fremmed magt skal hjælpe med at tilsværte en politisk konkurrent i USA.
I de kommende dage vil Demokraterne kæmpe indbyrdes om, hvad der er den mest effektive strategi: Omnibus-rigsretssagen med alle tænkelige anklager eller Ukraine-skandalen alene?
Uanset hvad Demokraterne vælger, og uanset hvor mange medlemmer af Repræsentanternes Hus, der stemmer for en rigsretssag, står Nancy Pelosi og hendes allierede dog tilbage med et stort problem, et gigantisk problem: Dommerne i en rigsretssag udgøres af Senatet, hvor Republikanerne har flertal. For at kunne fælde dom i en rigsretssag skal der tilmed være et såkaldt ‘super-flertal’ på 67 medlemmer ud af 100, og absolut ingen forventer, at langt mere end en håndfuld republikanere vil stemme imod Trump i et valgår.
En ny Lewinsky-affære
Konklusionen er reelt klar på forhånd: I yderste konsekvens står Donald Trump ‘kun’ over for en tur, der kan sammenlignes med, hvad tidligere præsident Bill Clinton blev udsat for i forbindelse med den såkaldte Lewinsky-affære. Dengang var der også flertal i Repræsentanternes Hus for at nedsætte en rigsretssag, men Senatet kunne ikke mønstre det fornødne ‘super-flertal’, og Clinton endte derfor med at blive frikendt for anklagerne om mened og hindring af efterforskning.
Donald Trump ved udmærket, at risikoen for i sidste instans at blive dømt for landsforræderi reelt er mikroskopisk. Enkelte demokrater frygter ligefrem, at Trump kan have iscenesat telefon-samtalen med Zelenskij for at fremkalde en rigsretssag, som han selv håber vil komme til virke som en hetzagtig heksejagt; en politisk motiveret skueproces, og hvor det derfor – og på helt bagvendt vis – bliver Demokraterne, der kommer til at fremstå som de gustne og magtfuldkomne, som misbruger deres beføjelser til at nedkæmpe en konkurrent.
Næste afsnit i sæbeoperaen kan meget vel blive, at Donald Trump i dag eller i morgen offentliggør en transskribering af telefonsamtalen mellem den ene reality-tv-stjerne-præsident og den anden reality-tv-stjerne-præsident. Det bør i hvert fald ikke undre nogen, hvis udskriften lige præcis rummer madding nok til, at Demokraterne kan rejse en formel anklager. Trump har længe forsøgt at provokere Demokraterne til at nedsætte en rigsretssag.
I dagens skøre, skøre verden kan Trump sagtens være den mand på jordkloden, der lige nu og allermest ønsker sig at få rullet en rigsretssag ud – med piber og trommer: En næsten garanteret frifindelse i Zelenskij-affæren kan vise sig at være et perfekt afsæt for at blive genvalgt. Det værst tænkelige kan – syret nok – være den bedste vej videre for Trump. /Lars Trier Mogensen