Den politiske Trump lever videre

Det har været noget af en nyhedsuge i Trump-land. Nu er den amerikanske præsident jo ikke uvant udi skandalernes kunst, men hele sagen om hans bombastiske telefonopkald til Ukraines præsident synes alligevel at have noget andet og nyt for sig. Det har en aroma af noget, der vitterligt kan vise sig alvorligt for The Donald.

Hvis der er noget, hverken Trump eller hans modstandere kan forlige sig med, så er det, at han er politiker. Trump kan ikke lide det, fordi ”politiker” har en grim konnotation af at være en del af etablissementet og eliten. Hans modstandere kan ikke lide det, fordi det minder dem om, at han slog dem og blev leder for verdens største supermagt.

Det kan også være svært at huske sig selv på, at han er politiker. Han virker ikke som en politiker. Han føles nærmere som fiktion. En mytisk figur. En sort/hvid-karakter, som folk enten kaster deres ubetingede kærlighed efter eller hader med hver fiber i deres krop. Der er ingen mellemvej.

Ofte bliver Trumps politik og ideologiske betragtninger væk i de mange vanvittige udtalelser, de store skandaler og den massive mediedækning, der følger med. Således også i denne uge, hvor Trumps tale til FN’s generalforsamling blev overdøvet af de vilde bølgeskvulp i Washington, D.C. Talen var ellers vild nok i sig selv. Her er et citat:

”Den frie verden må omfavne sine nationale rødder. Den må ikke prøve at slette eller erstatte dem. Når jeg ser ud over denne store, fantastiske planet, så er det nemt at få øje på sandheden: Hvis du vil have frihed, så må du være stolt af dit land. Hvis du vil have demokrati, så hold fast i din suverænitet. Og hvis du vil have fred, må du elske din nation.”

Han opsummerer herefter det hele i én sætning:

”Fremtiden tilhører ikke globalisterne. Fremtiden tilhører patrioterne.”

Den politiske Trump lever videre

Jo mere vi tænker over det, desto mere mener vi, at den her tale faktisk i det store hele er vigtigere end Trumps Ukraine-udskejelser. Forstå os ret: Det er helt i orden at være ved at brænde sammen over, at den amerikanske præsident står anklaget for landsforræderi. Det er alligevel lidt af en historie.

Men når en ikke ubetydelig del af den amerikanske befolkning mener, at Donald Trump ikke har gjort noget forkert i forhold til Ukraine-sagen, eller de måske endda er ligeglade med, om han har gjort noget forkert, så skyldes det tankerne bag den tale, som Trump holdt i FN. For hvor den verserende Ukraine-sag bliver til en del af den mytiske Trump, så var talen en del af den ideologiske og politiske Trump. Den første kan fældes ved en rigsretssag. Den sidste kan blive hængende som en bevægelse i det amerikanske folk i årtier.

De mange Trump-kritikere derude fører sig selv bag lyset, hvis de tror, at de kan fælde præsidenten på ulovligheder. Modstanden mod globalismen lever i bedste velgående hos det amerikanske folk, og for Trumps politiske modstandere er det derfor nødvendigt at bekæmpe præsidenten ikke bare juridisk, men også politisk.

Den har præsidenten for Det Europæiske Råd fanget. Donald Tusk holdt i går sin tale ved FN, og her gik han netop i rette med den patriotiske præsident. Han indledte med at kritisere det, han kaldte en falsk modsætning mellem patriotisme og globalisme.

”Det er forkert og farligt – også selvom synspunktet har mange tilhængere og magtfulde propagandister. Det 21. århundredes patriotisme må også have en global dimension, hvis det ikke, som så ofte før, skal ende med at betyde national egoisme. Vore nationers historie viser, hvor nemt kærlighed til ens hjemland kan ende som had til ens nabo. Hvor nemt det er at vende stolthed over sin egen kultur til had mod andre kulturer. Hvor nemt det er at gøre slagord om sit eget lands suverænitet til slagord mod andre landes suverænitet.”

Selv når Trump engang forsvinder fra embedet, foreligger der stadig et kæmpe arbejde med at overbevise en hel befolkningsgruppe om, at globalismen også er for dem. At man kan elske sit land og elske frihandel og åbenhed. Den udfordring forsvinder ikke, hvis Trump fældes ved en rigsretssag. Hvis man bilder sig selv det ind, risikerer udfordringerne at blive endnu større. /Andreas T. Kønig