Nyhedsanalyse

Kurz mod rørte vande

TOPSHOT - A supporter of Austria's People's party (OeVP) holding a placard reading "We for Kurz" reacts to exit polls during the party's electoral evening in Vienna, Austria, on September 29, 2019. - Austria's 33-year-old former Chancellor Sebastian Kurz was on course to win snap elections in Austria, despite a scandal which engulfed his previous far-right allies, projections showed on September 29, 2019. (Photo by JOE KLAMAR / AFP)

Kurz mod skillevej. Fire måneder nåede Sebastian Kurz at være ude af regeringskontorerne, men efter gårsdagens valg i Østrig tyder alt på, at den tidligere kansler snart kan vende tilbage til sin gamle arbejdsplads. Det foreløbige resultat viser, at det konservative ÖVP, der har den kun 33-årige Kurz i spidsen, står til at få 37,1 pct. af stemmerne, og dermed bliver de klart Østrigs største parti. Det betyder dog ikke, at den unge landsfadder kan ånde fuldstændig lettet op. For det flotte valg til trods, så indkasserer hans parti stadig ”kun” i omegnen af 71 pladser i det 183 pladser store østrigske parlament, og dermed har Kurz brug for en (eller flere) koalitionspartnere. Hvem han når til enighed med, har afgørende betydning for, hvilken kurs der sættes for Østrig de næste år, for som det ser ud lige nu, kan han enten vælge at samarbejde med socialdemokraterne, de grønne, eller de højrenationale fra Det Østrigske Frihedsparti. Tre meget forskellige retninger for Østrig.

Skandale! Når østrigerne overhovedet skulle til valg i første omgang, skyldes det Kurz’ tidligere regeringspartner Det Østrigske Frihedsparti (FPÖ). Det højreradikale parti blev viklet ind i en større skandalesag, da der i maj 2019 blev offentliggjort en video, hvor frihedspartiets daværende leder og daværende østrigsk vicekansler, Heinz-Christian Strache, fortæller en kvinde, der udgiver sig for at være russisk oligark, at han kan tilbyde hende gunstige statslige kontrakter, hvis hun gengælder tjenesten med partistøtte til FPÖ. Konkret diskuterer de bl.a., hvordan kvinden kan overtage en stor østrigsk tabloidavis og bruge den til at give FPÖ positiv medieomtale. Optagelsen stammer fra 2017, og samtalen fandt sted i et dyrt feriehus på Ibiza. Hvem der har lavet videoen vides endnu ikke, men sikkert er det, at kvinden ikke er russisk oligark, og at det hele var en fælde, som Heinz-Christian Strache gik i med begge ben. Skandalen ledte til hele regeringens fald og udskrivelse af nyvalg. Ved gårsdagens valg blev FPÖ da også straffet eftertrykkeligt for skandalesagen – også selvom det længe så ud til, at vælgerne ville se gennem fingrene med det. Partiet gik 10 procentpoint tilbage og ser ud til at få et resultat på 16 pct. I teorien vil det altså være muligt for Kurz at slå pjalterne sammen med sin gamle koalitionspartner, men det vil være ekstremt risikabelt efter Ibiza-affæren. Selvom FPÖ i valgkampen gav udtryk for, at de gerne ville i regering, har de oven på det dårlige valgresultat dog trukket følehornene til sig og snakker nu om at sidde i opposition.

Grøn eller rød. Kurz’ to tilbageværende muligheder er altså at gå sammen med enten de grønne eller socialdemokraterne. De to partiers valgresultat har passet fuldstændig ind i den europæiske valgskabelon, der efterhånden er for socialdemokrater og grønne parti: Socialdemokraterne fik det værste valg i efterkrigstiden, men med deres 21,7 pct. af stemmerne, vil de stadig være en arbejdsdygtig regeringspartner for Kurz. Hverken Kurz eller socialdemokraterne er decideret udelukket en østrigsk große koalition. De grønne fik derimod deres bedste valg nogensinde. Ved forrige valg kom de slet ikke over spærregrænsen, men nu har de fået hele 14 pct. af stemmerne, og dermed vil de også kunne give Kurz flertal. Der er bare ikke noget, der tyder på, at Kurz rigtig har lyst til at gå i regering med nogen af dem. Under valgkampen lovede han, at målet er at samle en centrum-højre-regering, og det kan blive svært med socialdemokraterne eller de grønne. Samtidig viser en måling, at Kurz’ egne vælgere faktisk foretrækker, at partiet går i regering med det skandaleombruste FPÖ. Så nok har Kurz vundet valget, men hvis resultatet skal omdannes til en stabil regering, skal den 33-årige politiker nok engang vise, at han er europas politiske wonderboy. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12