Nyhedsanalyse
Kan fængselsdom mod kvindelig journalist starte Det Arabiske Forår i Marokko?
Marokkanerne orker ikke mere. Da den tunesiske frugtsælger Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv i byen Sidi-Bouzid 17. december 2010, efter at politiet havde konfiskeret hans varer, antændte han også Det Arabiske Forår. Det førte til, at en række arabiske præsidenter, som ellers havde virket urørlige i årevis, måtte forlade deres poster én efter én. Tunesiens præsident, Zine al-Abidine Ben Ali, røg først – i januar 2011. Senere samme år kom turen til Egyptens Hosni Mubarak, Libyens Muammar Gaddafi (han blev dræbt), og året efter blev Yemens præsident Ali Abdullah Saleh tvunget fra posten. Umiddelbart virker det, som om Det Arabiske Forår er gået hen over hovedet på det nordvestafrikanske kongerige Marokko. Men det er ikke helt tilfældet. Da der var demonstrationer i landet i 2011, meddelte kong Mohammed VI, at nu var der politiske reformer på vej. Parlamentet fik mere magt, men kongen har stadig kontrol over regeringen. Så da det kom til stykket, var det så som så med de store forandringer, og umiddelbart lod befolkningen til at affinde sig med situationen. Men ikke helt. Ifølge en stor undersøgelse, som BBC foretog i foråret 2019, overvejer mere end halvdelen af marokkanerne at emigrere – heraf er 70 pct. af dem under 30 år – selv om der ikke er bedre fremtidsudsigter andre steder. Hvad der måske er mere interessant er, at halvdelen af respondenterne i undersøgelsen gav udtryk for, at de ønskede politiske forandringer omgående. ”Der er en klar fornemmelse af fortvivlelse og frustration blandt de unge,” udtalte journalisten og aktivisten Abdellatif Fadouach til BBC.
Fængslet for mistanke om abort. Måske skal der ikke så meget til, før marokkanerne ikke bare har fået nok, men også reagerer på det. I år har de kunnet se, at nabolandet Algeriets præsident Abdelaziz Bouteflika har trukket sig efter 30 år på posten, og at Sudans præsident Omar al-Bashir blev væltet. Noget, der måske kan få ilden til at flamme op, er fængslingen af den 28-årige journalist Hajar Raissouni. Mandag blev hun og hendes forlovede, Rifaat al-Amin, idømt et års fængsel for førægteskabelig sex og for at have fået foretaget en ulovlig abort. Lægen, der skal have have udført aborten, er blevet idømt to års fængsel. Parret blev arresteret uden for en lægeklinik i Rabat d. 31. august. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Clooney Foundation for Justice blev hun efterfølgende afhørt af politiet og ført til et andet hospital, hvor hendes underliv blev undersøgt uden hendes samtykke. Raissouni, der afviser, at hun har fået foretaget en abort, har sagt, at hun er blevet udspurgt mere om sine politiske skriverier end om det, hun er blevet dømt for.
Raissouni har skrevet om menneskerettigheder og politik for en af Marokkos få uafhængige aviser, Akhbar Al Yaoum, men anklageren, Abdeslam Imani, afviser, at hendes arbejde har noget med dommen at gøre, og at hun bare blev taget ved et tilfælde, fordi lægeklinikken var under overvågning. I 2016 blev det i Marokko forbudt at udstede fængselsdomme til journalister på grund af deres arbejde, skriver The New York Times, men regeringen finder bare på andre anklager. Sidste år blev grundlæggeren af Raissounis avis idømt 12 års fængsel for anklager om sexmisbrug. Sagen mod Hajar Raissouni har ført til mindre demonstrationer i Marokko, og tusindvis af marokkanere har underskrevet et manifest, der kræver en lovliggørelse af abort og sex uden for ægteskabet. Hos organisationen Journalister uden grænser ligger Marokko nummer 135 ud af 180 lande i forhold til pressefrihed, og med hensyn til kvinders rettigheder er det også pauvert. Amnesty Internationals kvinde i Marokko kalder ifølge The Guardian Hajar Raissounis dom for ”et slag mod kvinders rettigheder”. /Oliver Stilling