Mon Eddie Murphy stadig er rigtig sjov

Familielivet fylder alt. Da den amerikanske komiker Eddie Murphy (f.1961) tidligere på året gæstede kollegaen Jerry Seinfelds lille, hygsomme feelgood-Netflix-show Comedians in Cars getting Coffee, var det en både glædelig og lettere beklemmende oplevelse. Glædelig, fordi Eddie Murphy ser sund og rask ud i afsnittet og lejlighedsvis er ret sjov. Beklemmende, fordi de to fyre, der debuterede i samme uge i 1976 på standup-baren Comic Strip i New York City, taler om, at det kunne være skægt, hvis Murphy gjorde comeback som standup-komiker. Murphy giver udtryk for, at han for så vidt gerne vil ud og have nogle flere ”laughs”. Men han siger også, at han ingenting laver; han hænger bare ud i sit hus og ”slapper af”, ser ikke fjernsyn, er ikke på mobilen eller computeren (han er nærmest teknofob, siger han) og læser ikke aviser. Følger kort sagt ikke med i noget som helst. Det lyder egentlig som en udmærket holdningsløs tilværelse, og han har sikkert også nok at se til med sine ti børn (fordelt på fire mødre).

Venter der en fiasko? Sådan som standup’en har udviklet sig siden Murphys storhedstid i 80’erne, er der en pæn sandsynlighed for, at et comeback ville blive en eklatant fiasko. Men nu er det her så alligevel; det helt store Eddie Murphy-comeback er under opsejling, og det ligner en velorkestreret tre- eller firetrinsraket – med onlinestreaming-tjenesten Netflix som facilitator. D. 4. oktober er der amerikansk premiere på den allerede temmeligt anmelderroste biopic Dolemite is my name, hvor Murphy spiller hovedrollen som komikeren Rudy Ray Moore (1927-2008) (filmen kommer ud på Netflix 25. oktober). I december er han vært på det populære komediesketch-tv-show Saturday Night Live for første gang siden 1984. Og engang i det nye år vil der så efter planen udkomme et Netflix-sponsoreret standup-show med Murphy. I et interview i The New York Times siger han, at han allerede har materiale nok til 15-20 minutters standup og nok skal bruge yderligere otte måneder, hvis han skal udvikle nok til halvanden times show. ”Jeg har nu et helt livs erfaringer at trække på. Der var engang, hvor jeg var midtpunktet for alting, hvad jeg lavede, og hvor sjov jeg var og hvor populær,” siger han. ”Nu er det mine børn, der er det, og alt centrerer sig om dem.” ”Forvent nogle bidder om forældrerollen,” skriver avisen. Det lyder en smule kedeligt. Eddie Murphy, hvis primære helte er Bruce Lee, Richard Pryor og Elvis Presley, er ikke kendt for at være specielt politisk, og hvor skulle han også få politisk materiale fra, hvis han kun er optaget af det nære familieliv og intet andet?

80’ernes homojokes. Eddie Murphy fik sit store gennembrud i 1982 i dramaet 48 timer, hvor han spillede sammen med Nick Nolte. Hans berømmelse gik amok med filmen Frækkere end politiet tillader og Bossen og bumsen i 1983, og samme år blev hans berygtede standupshow Delirious vist på tv og udgivet på video, og de næste år holdt han sig på toppen med standupshowet Raw (1987) og komediefilmen Coming to America (1988). Han tjente kassen i de år, og det er vel noget af den formue, han har brugt på at lade sit egentlig ret smagfulde, men urimeligt store hjem i ‘italiensk stil’ opføre i Los Angeles-bydelen Beverly Hills i begyndelsen af 00’erne. Delirious er et stykke hen ad vejen ret ulideligt at se på i dag. Murphy har nærmest kun lige indtaget scenen, før han begynder at divertere publikum med homo-jokes, der efter latterbrølene at dømme går rent ind. ”Bøsserøve har ikke lov til at glo på min røv, mens jeg optræder,” siger han. ”Jeg er bange for bøsser. Skrækslagen. Jeg har mareridt om bøsser.” Hvis vi antager, at han som standupper var god til at aflæse publikum, og at det åbenbart var det, de ville have dengang, må vi håbe, at han også er i stand til det i 2019-20. Det lyder plat, men han er sjov, når han siger, at han er i sin bedste ”kneppealder” og viser, hvordan han er begyndt at bruge skuldrene under sexakten. Hans parodi på James Brown er vidunderlig. /Oliver Stilling