17. juni 2020

Næste udgave 03:20:08

Russian President Vladimir Putin meets with Federal Security Service (FSB) Director Alexander Bortnikov, at the Novo-Ogaryovo state residence outside Moscow, Russia June 16, 2020. Sputnik/Aleksey Nikolskyi/Kremlin via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY.

Nyhedsanalyse

3 nedslag i coronakampen: Hjørring, Putin og Frederikshavn

Hjørring-modellen? Som bekendt har Vendsyssel-købstaden Hjørring på mystisk vis været omdrejningspunkt for et større udbrud af coronavirus. I sidste uge var kommunen det sted i Danmark med flest nye registrerede smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere. Men cirka samtidig med, at et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet Physics of Fluids mener at kunne påvise, at SARS-CoV-2 kan […]

Læs mere

Døgneren

1

Deltager ved Black Lives Matter-demonstration smittet med corona. 7. juni gik ca. 15.000 mennesker på gaden i København for at vise deres støtte til Black Lives Matter-bevægelsen. I går fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at mindst en demonstrant er blevet konstateret smittet med corona. Derfor bør alle der deltog ved demonstrationen blive testet.

2

Indien: 20 soldater dræbt på grænsen til Kina. Ifølge de indiske myndigheder er 20 indiske soldater blevet dræbt i en konfrontation mellem kinesiske og indiske soldater på grænsen mellem de to lande. Begge lande har på det seneste oprustet ved grænsedragning i Himalaya. Det er første gang i 45 år, at der bliver slået soldater ihjel i området.

3

Udbetaling af feriepenge skal være valgfrit. Mandag aftalte et politisk flertal, at danskerne kan få nogle af deres indefrosne feriepenge udbetalt senere på året. Men nu vil regeringen gøre ordningen valgfri, således at man også kan vente med at få pengene, til man går på pension. For nogle vil det have en skattemæssig fordel at vente med at få dem udbetalt.

4

Nordkorea sprænger kontor i luften. Nordkorea har sprængt en to år gammel bygning i luften nær grænsen til Sydkorea. Bygningen har været brugt til at afholde møde mellem de to stridende lande. Sprængningen kommer efter nye uenigheder mellem Syd- og Nordkorea. Nordkorea beskylder nordkoreanske afhoppere for at sende mad og propaganda ind over grænsen fra syd til nord.

5

Gående og cyklister skal kunne komme gratis med færgen. Regeringen har foreslået, at gående og cyklister skal kunne tage færgen gratis til de danske øer i hele juli måned. Det drejer sig i alt om 47 sejlruter. Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) skal det understøtte økonomien på de danske småøer, der også har været ramt af coronakrisen.

Det bedste vi har set

Maud har angst

Angst er en forfærdelig sygdom. Omgivelserne kan ikke se den, men alligevel kan den være fuldstændig lammende for den person, der render rundt med den. Norske VG har lavet en digital fortælling med Maud, der har angst, og som har haft svært ved at holde styr på sine symptomer under corona. Det giver et godt indblik i, hvordan det er at have en hverdag, hvor man hvert minut kan falde ned i det dybe, sorte hul.

An ethnic Uighur demonstrator wears a mask as she attends a protest against China in front of the Chinese Consulate in Istanbul, Turkey, October 1, 2019. REUTERS/Huseyin Aldemir

De kinesiske genopdragelseslejre

Her er et ekstremt skræmmende indblik i de ”genopdragelseslejre,” hvor de kommunistiske myndigheder fra Kina internerer det muslimske uighur-folk og andre. Lejrene er ekstremt højteknologiske, og denne artikel fra Center For Global Policy er beviset på, at fremtidens dystopi allerede findes i virkeligheden.

(FILES) In this file photo taken on October 08, 2019 Demonstrators in favor of LGBT rights rally outside the US Supreme Court in Washington, DC, as the Court holds oral arguments in three cases dealing with workplace discrimination based on sexual orientation. - The US Supreme Court ruled June 15, 2020 that federal protections against workplace discrimination apply equally to sexual orientation, contrary to the position taken by the administration of President Donald Trump. (Photo by SAUL LOEB / AFP)

Den pink linje

Globaliseringen har været et fremskridt for mange LGBTQ+-personer. Internettet har skabt frirum, og i mange lande er der kommet en mere liberal holdning til seksualitet. Men globaliseringen har også delt verden op i to dele på hver sin side af en tynd, pink linje. For mens nogle lande er blevet mere tolerante, oplever andre lande et konservativt tilbageslag mod LGBTQ+-miljøet. The Guardian ser på, hvordan globaliseringen har ændret kampen.

Et sidste ord

Den højreorienterede amerikanske propaganda-tv-kanal Fox News vil gerne have New York Magazines kunstkritiker Jerry Saltz i studiet til en snak om væltede og vandaliserede monumenter over slavehandlere og sydstatsofficerer. Men det gider han ikke.

I morgen bliver også en god dag! Vi ses i hvert fald.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12