2. september 2020

Næste udgave 03:20:08

Emil Helms/Ritzau Scanpix. Justitsminister Nick Hækkerup (S), Jeppe Bruus (S) Rosa Lund (EL), Karina Lorentzen (SF) og Kristian Hegaard (RV) præsenterer ny aftale om samtykkelov i Justitsministeriets gård tirsdag den 1. september 2020. Regeringen og støttepartierne blev tirsdag enige om, at en ny voldtægtslov skal basere sig på et princip om samtykke. Det skriver Ritzau, tirsdag den 1. september 2020.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Kære læser

”Ja” er ikke bare et fattigt ord

I går var på mange måder en god dag. Rema 1000 annoncerede, at man ikke vil afvikle det amerikansk inspirerede rædselskabinet Black Friday i år. Ganske vist sker det for at forhindre coronasmitte ved køtilbud, snarere end som en protest mod den usunde forbrugskultur, men lidt har vel også ret. Vi håber, at andre butikker […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Aftale om samtykkelov på plads. Fremover skal der være samtykke inden sex, ellers er det voldtægt. Det er regeringen og dens støttepartiet blevet enige om. ”Grundlæggende er det voldtægt, hvis man ikke er enig om det. Det er den grundlæggende ændring og et kæmpe skridt for ligestilling og ligeværd” udtaler justitsministeren Nick Hækkerup (S).

2

Nye tal afslører ulighed i sundhedsvæsnet. De veluddannede lever bedre og længere, mens de kortuddannede med lav løn oftere bliver syge, dør tidligt og får dårligere hjælp undervejs i sundhedsvæsnet. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. I Nordeuropa er Danmark er et af de lande, der klarer sig dårligst, når det kommer til lighed i sundhedsvæsnet.

3

Lærerne stemmer ja til ny arbejdstidsaftale. Med to tredjedeles flertal har folkeskolelærerne godkendt den første centrale lærer-arbejdstidsaftale siden lockouten i 2013. Det skriver Folkeskolen.dk. Mere end tre ud af fire af de stemmeberettigede lærere satte deres kryds ved urafstemningen.

4

Charlie Hebdo-retssag begynder. Det er mere end fem år siden, at to islamistiske terrorister trængte ind på redaktionen hos det franske satireblad Charlie Hebdo og dræbte 12 personer. I dagene efter blev også en politikvinde dræbt, ligesom et jødisk supermarked blev angrebet. I dag begynder så retssagen mod i alt 14 personer, der står anklaget for at have medvirket til terrorangrebet. Charlie Hebdo har i forbindelse med retssagen valgt at genoptrykke de tegninger af profeten Mohammed, der var terroristernes begrundelse for angrebet.

5

Statue af Hans Egede bliver ikke flyttet. Statuen af den dansk-norske præst og missionær Hans Egede bliver ikke flyttet fra sin nuværende plads i Nuuk. Det har kommunalbestyrelsen i den grønlandske hovedstad besluttet. Statuen har været omdiskuteret, fordi nogle mener, den er et symbol på dansk kolonialisme i Grønland. Blandt andet er den blevet overhældt med rød maling.

Nyhedsanalyse

Macrons libanesiske cedertræer vokser ikke ind i himlen

Gonzalo Fuentes/AFP/Ritzau Scanpix

Af Andreas T. Kønig
Egentlig har Libanon ikke været underlagt kolonialmagten Frankrig siden 1943, men da den franske præsident Emmanuel Macron ankom til landet i begyndelsen af denne uge, kunne man godt være fristet til at tro, at libaneserne aldrig for alvor fik deres selvstændighed. Det er hundrede år siden, at Libanon blev udråbt som stat under fransk mandat, […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix

Brutalt!

Brutalt!

Brutalisme er bedre end sit rygte. Den arkitektoniske retning har sit ophav i Sovjetunionens tanker om ”socialistisk realisme,” og bygningerne har det med at se lige så onde ud som det rædselsregime, der skabte dem. Men der er også en vis poesi i de brutale bygninger, og vi har svært ved ikke at blive revet med af de futuristiske betonfacader. I The Critic graver de sig ned i brutalismens smukke melankoli, der er ved at få lidt af en renæssance. Her får du et par gode forslag til, hvilke bøger du skal have fat i, hvis du får behov for mere brutalisme i dit liv.

Filmindustriens Wagner-dilemma

Filmindustriens Wagner-dilemma

Det er alment kendt, at den tyske komponist Richard Wagner ændrede operaen for altid med sine genialiteter. Men det er mindre kendt, at Wagner faktisk også har stor indflydelse på Hollywood-filmens verden. Mesterens musik er blevet brugt i utallige film, men hans tanker om et gesamtkunstwerk, der blander musik, teater og visuel kunst i et totalkunstværk, har også haft stor indflydelse på skabelsen af moderne film, ligesom mange moderne filmiske helteskikkelser er skabt med Wagners karakterer som eksempel. Men Wagners problematiske person er også symbolsk på det dilemma, der eksisterer i Hollywood i disse dage. Wagner var anti-semit, men han var også en musikalsk helt. Kan man så bruge ham i film? Og kan man bygge film på wagnerske heltefantasier, når netop disse fantasier gang på gang bliver spændt for en politisk vogn? Interessant møde mellem opera og film i The New Yorker.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De tandløse støttepartier

De tandløse støttepartier

Radikale, SF og Enhedslisten er sure på regeringen. For nok har årets finanslovforslag fået et grønt omslag, men ifølge de tre støttepartier er indholdet slet ikke grønt nok. Uha, uenighederne syder! Meeeeeeen så er det vist heller ikke værre. Hos Altinget skriver Lars Trier Mogensen, at uenighederne mest er spil for galleriet – indadtil skal regering og støttepartier nok finde ud af det. For forståelsespapiret har låst støttepartierne til kun at kræve tiltag, som S-regeringen på forhånd er enige i, og dermed har det lille papir trukket tænderne ud på de ellers så bidske rød-grøn-magenta partier.

Et sidste ord

”Der findes kun ét virkelig alvorligt filosofisk problem: Selvmordet” skrev den franske forfatter og filosof Albert Camus. Det er et spændende udsagn, men også en anelse dystert, så umiddelbart er det ikke noget, vi ville bruge som udgangspunkt for en reklamekampagne. Hos tv-koncernen Viasat ser de tilsyneladende anderledes på det, og det tager vi på en eller anden måde også hatten af for.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12