Mandag den 1. september

Houthibevægelsen tilbageholder mindst 11 FN-ansatte, oplyser FN.

Xi Jinping har haft besøg af Vladimir Putin og Narendra Modi på to dages topmøde i Tianjin.

Amerikansk dommer beordrer nødstop for Trumps plan om at deportere 700 guatemalanske børn fra USA.

Københavns Universitet har fået sin første buste af en kvinde. Den forestiller juraprofessor Eva Smith.

Rusland udsteder bøder for at søge på “ekstremistisk materiale” – herunder Navalnyjs selvbiografi.

Weekendens jordskælv nær Jalalabad, Afghanistan, kunne mærkes fra hovedstaden Kabul til Islamabad i Pakistan.

Fra den 10. september tilbyder Sverige vaccine mod RS-virus til spædbørn.

Søndag aften stævnede Greta Thunberg ud fra havnen i Barcelona for at aflevere nødhjælp i Gaza og “bryde” Israels belejring – præcis som hun gjorde i juni med græsrodsbevægelsen Freedom Flotilla Coalition. Denne gang hedder projektet Global Sumud Flotilla – en “koordineret, ikke-voldelig” flåde bestående af i første omgang mindst 50 både, der sejlede af sted søndag. Torsdag hægter en række ekstra både sig på, når de mødes i Tunesien. Derefter er næste stop Gaza, hvor de forventes at ankomme i næste uge.

+ Thunberg inden hun sejlede af sted.

++ “Jeg forstår ikke, hvordan folk ikke kan se sammenhængen. På hvilke måder er Palæstina og klimaretfærdighed ikke forbundet?”

Gode råd er dyre – men dårlige endnu dyrere.

“Af alle YBA’erne (Young British Artists) fra 1990’erne – herunder opkomlinge som Damien Hirst og Tracey Emin, der provokerede kunstverdenen med døde dyr og uredte senge – er det Jenny Saville, der har skrevet sig mest ind i kunsthistorien. Det er også Saville, der mest overbevisende kan hævde at være Storbritanniens største nulevende maler siden Lucian Freuds død (undskyld, David Hockney). Kunstnerens fremragende tegnekundskaber, der er præget af hendes interesse for og forståelse af de gamle mestre, kombineres med en malerisk teknik, der udnytter dens plasticitet til fulde.” Kunstmediet Hyperallergic har besøgt den aktuelle Jenny Saville-udstilling ved National Portrait Gallery i London (og er mildest talt begejstret).

Behøver man et godt bevis på, at Netflix har vulgariseret filmmediet, smadret hele industrien og iført selve fortælleglæden en algoritmisk spændetrøje, behøver man blot se på The Electric State: En dybt ligegyldig omgang science-fiction med Millie Bobby Brown og Chris Pratt i hovedrollerne, som for længst er forsvundet ned i streaminggigantens sorte hul af egenproducerede titler, ingen vil huske at have set. Filmen – som virkede kynisk konstrueret i et sterilt Netflix-laboratorium – var nemlig den 14. dyreste nogensinde. Og dermed endnu et bevis på, at Netflix bruger uanede ressourcer på at producere det mest generiske sjask. The Guardian spørger oplagt: Hvad har algoritmen gjort ved vores film?

“Men gå dig en tur gennem en af vores større byer, gå en tur ad Nørrebrogade for eksempel, og tæl engang, hvor mange slikbutikker du passerer. Det er Haribo-hedonisme for fuld udblæsning, regulære børneuniverser – lysende i lyserøde farver og duftende af kemisk sødme – hvor man dagligt kan se granvoksne mennesker stå, tøvende og alvorlige, over lakridsbånd og pinocchiokugler. Hvor man kan betragte en ung mand komme en håndfuld mini-Mars i posen, skyndsomt, som gik det ud på at handle, før man fortryder det. Danskerne køber dobbelt så meget slik som amerikanerne. Og det kan ses.” Zetland skriver zetlandsk om den danske slik-mani.

Når Satan er utilgængelig, må andre træde til.