Mandag den 18. august

Forsvarets C-130-transportfly kaster nødhjælp ned over Gaza.

Myanmars militærjunta annoncerer første valg siden militærkup i 2021. Men flere eksperter kalder det allerede umuligt at afholde et reelt demokratisk valg i landet.

Tusindvis af demonstranter har været på gaden i Tel Aviv for at få stoppet krigen i Gaza og løsladt de israelske gidsler.

USA indfører visastop for syge og sårede fra Gaza.

Dansk-fransk forskningsprojekt viser, at paracetamol – som bl.a. findes i panodil – kan have en skadelig effekt på den tidlige fase af graviditeten.

Aarhus Kommune udvikler egen KI-model.

10.000 Air Canada-ansatte fortsætter strejke for bedre lønvilkår. Over 100.000 flypassagerer er blevet påvirket.

Netanyahus plan om at “evakuere” palæstinensere fra Gaza til “sikre zoner” er ikke en uskyldig forflyttelse, men i strid med Israels forpligtelser.

Den ellers undseelige nordjyske by Gjøl har for nylig skrevet et lille stykke danmarkshistorie. Takket være lokale ildsjæle har man nemlig her åbnet landets første frivilligbus – kaldet Ålen – som skal tage over der, hvor den offentlige transport er eklatant fraværende. Information har en herlig reportage fra indvielsen af Ålen, som fremover skal bringe Gjøl-borgere videre til Aabybro og Biersted. Det er der perspektiver i. For som Kjeld Schumann, formand for Gjøl Borger- og Erhvervsforening, formulerer det: “Fra Aabybro kan du jo i princippet komme til hele verden.”

“KI-teknologien har udviklet sig ekstremt hurtigt med chatbots som ChatGPT, drevet af et højtspillende våbenkapløb mellem tech-giganter og superrige start-ups, hvilket har skabt en forventning om, at alt fra backoffice-regnskab til kundeservice vil blive revolutioneret. Men udbyttet for virksomheder uden for tech-sektoren halter bagefter og er plaget af problemer, herunder chatbots irriterende tendens til at finde på ting.” The New York Times zoomer ind på et pænt graverende problem ved KI-teknologien: At den ikke rigtigt ser ud til at gøre os mere produktive.

Fra borgerkrig i Syrien til en lejlighed i Lübeck. I 2015 flygtede over en million mennesker til EU. The Guardian sætter i en flot lille billedserie ansigt på fire af de personer, der dengang rev deres liv op med rode og startede forfra i Europa. Efter et årti er deres tilværelse stadig fyldt med afsavn: “Mit hjerte og min sjæl er i Deir ez-Zor,” fortæller Ehab Mzeal om sin syriske hjemstavn. For palæstinensiske Youssef Hammad er den belgiske by Groenhove nu et nyt hjem. Han håber på at skrive en ph.d. og har ovenikøbet lige været opstillet til et lokalvalg. Selvom han længes hjem, kan han stadig drømme om fremtiden i Europa.

Tåmode kan åbenbart også være afhængighedsdannende.