Mandag den 2. februar

Den nye værnepligt på 11 måneder begynder i dag.

Bad Bunnys ‘Debí Tirar Más Fotos’ vandt som det første spansksprogede album nogensinde hovedprisen, Album of the Year, ved nattens Grammy-prisuddeling.

Rafah-grænseovergangen mellem Gaza og Egypten er genåbnet i begrænset omfang.

International lov befinder sig, ifølge et studie lavet af Geneva Academy of International Humanitarian Law and Human Rights, ved “et kritisk bristepunkt”.

Flere end 200 mennesker døde, da en mine i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, der står for 15 procent af verdens coltan, som bruges af producenter af mobiltelefoner, styrtede sammen i sidste uge.

Laura Fernández, regeringspartiets præsidentkandidat, har vundet valget i Costa Rica.

Herrelandsholdet vinder europamesterskabet i håndbold og bryder dermed 14 års EM-forbandelse.

Massekulturen har alle dage stået for skud. Men alligevel føles i dag som alt er gået fra ondt til værre. Sociale medier er fuld af brain rot og KI-slop, og alle film ligner hinanden, og det, de ligner, er lort. Er det nu virkelig kulturens gang?

Selvkørende biler findes allerede, om vi vil det eller ej. I udvalgte amerikanske byer som San Francisco og Austin kan man tage en vaskeægte robottaxi i form af en Waymo, mens Tesla er godt på vej med den konkurrerende Cybercab. Som onlinemagasinet Asterisk fortæller, bliver det pænt afgørende, hvem af de to der vinder ræset. De repræsenterer nemlig også to forskellige filosofiske skoler: Mens Waymo bruger både lidar- og radarteknologi for at gøre køreturen sikker, bruger Tesla kun kameraer ud fra den meget Elon Musk-agtige idé, at robotbiler da må kunne køre fint, hvis bare de kan se det, mennesker kan se.

“Med ‘As Seen Below’ former jeg oplevelsen af at se snarere end at levere et billede […] Arkitekturen holder himlen tæt, så man erkender, at det at se er selve værket. Her er lyset ikke en beskrivelse; det er det stof, man står i. I dette Skyspace har dagen tyngde, aftenen har temperatur, og forandringen tilhører dig.” Det er store ord, kunstner James Turrell bruger til at beskrive sin nye kæmpeinstallation, som fra den 19. juni vil kunne opleves på Aros i Aarhus.

I sidste uge underskrev EU og Indien det, der også er blevet kaldt “alle aftalers moder”. Bombastisk, bevares, men frihandelsaftalen er nu – rigtigt nok – både stor og iøjnefaldende i en tid, hvor EU helst skal finde nye allierede. I POV analyserer økonom Morten Kvistgaard, hvad der er på spil: “Aftalen er et aktuelt strategisk svar på USA’s ensidige og vedholdende trusler om told og et skridt i retning af at diversificere EU’s forsyningskæder og handelssamarbejde. Men den udsætter også EU for kritik for indirekte at støtte Ruslands krigsøkonomi gennem Indiens eksport af raffinerede olieprodukter baseret på russisk råolie.”

Incels laver også mad.

Ses i morgen!