1. december 2017

Yes, så er det jul, du gamle – igen! I den anledning har vi samlet en kurv med lidt ekstra godter, som vi vil dosere med løs hånd det meste af december (i hvert fald frem til omkring juleaftensdag). Bare fordi vi i det daglige nyhedsbrev for det meste henviser til hot stuff på nyhedsfronten, betyder det ikke, at vi ikke orienterer os i internettets mere historiske afdeling. Det gør vi også. Bag første låge gemmer der sig et pragtfuldt sort-hvidt klip fra en meget tidlig koncert med i 1970. De har sgu været fremme i skoene, de unge beatnikker, som sad og lyttede med på det tidspunkt.

Vesten er en junkie

… Og vores drug er vækst. Uanset hvordan man taler om vækst – om man er fan eller tilstræbt alternativ forbrugsfornægter, som bare lige vil sige, at ikke kun økonomi kan vækste, relationer kan også… og kultur – så er det bare, som om vi har talt om det hele før. Men det er der nok en grund til. Ifølge den tyske økonomiske historiker Matthias Schmelzers, som Zetland har talt med, har Vesten i det 20. århundrede udviklet et vækstforbrug, som i begyndelsen i 1950’erne var godt og behageligt, men så satte bivirkningerne ind, og det viste sig som misbrug. Og nu står vi så med abstinenser og taler og taler om det drug, vi ikke må få.

Badass boss ladies og manden på gaden om orgasmer

Hvad har Ingrid Dahl (Rejseholdet), Sara Lund (Forbrydelsen) og Birgitte Nyborg (Borgen) til fælles, udover at være karakterer i DR’s bredtfavnende dramasøndagsserie? De er alle badass boss ladies med styr på deres karriereshit og et sejlende privatliv med svigtede unger, som lider under deres mødres ambitioner uden for hjemmet. Og det er bare et eksempel på en stereotyp, som gentages igen og igen på film og i serier. Danske Dramatikere har lavet et manifest eller ”en guide” til de mest succesfulde kønsklichéer – eller de mest brugte forsøg på at udstille ‘problemer mellem kønnene’. Fx den her:  ”Husk, at hvis nogen dyrker heteroseksuel sex, så tror manden altid bagefter fejlagtigt, at kvinden fik orgasme, for sådan noget har mænd ikke forstand på, og sådan noget lyver kvinder også altid om. Det er tankevækkende og udfordrer mænds selvopfattelse.”

+ Det sidste fik os til at tænke på en artikel fra Formatformat, hvor skribenten opfordrer kvinder til at kræve deres orgasme. (Her på redaktionen mener vi, at man skal prioritere samkvem med personer, hvor det ikke er nødvendigt). Men i artiklen linker de til en rigtig fin video, hvor en kvinde konfronterer en række mænd på gaden med deres egen… skal vi sige indsats.

Borgmesterdrama i Slagelse gone wild

I Slagelse har der mildest talt været en del palaver om borgmesterposten den seneste uges tid. En boksekamp mellem den socialdemokratiske John Dyrby Paulsen og Villum Christensen fra Liberal Alliance, der begge vil regere i den vestsjællandske by. I går kom de så endelig frem til en aftale – de to vil deles om posten ved at få to år ved magten hver. I sin analyse skriver Jakob Nielsen fra Altinget, at den usædvanlige borgmesteraftale vil gå over i den kommunale danmarkshistorie. Analysen retter stærk kritik mod Villum Christensen, der ellers før valget hårdnakket påstod, at han ”aldrig kommer til at give magten til Dyrby og rød blok”. Men man har vel et standpunkt, til man tager et nyt…

Hvis Nordkorea trykker på knappen

Nordkoreas nylige missiltest har igen fået dommedagsklokkerne til at kime. Deres nye missil skulle efter sigende være i stand til at ramme amerikanerne med et atomsprænghoved, og det har skabt bekymrede miner i hele det internationale samfund. Men hvad vil der egentlig ske, hvis Kim Jong-un en dag skulle beslutte sig for at trykke på knappen og sende en atombombe mod den amerikanske kyst? Heldigvis er USA ikke uforberedt. De har et missilforsvar stående klar til at skyde fjendtlige a-våben ned. Men indtil videre har det kun virket i fire ud af ti tests. Washington Post har lavet en grafik, der forklarer, hvordan det (forhåbentlig) virker.

Kunsten at kaste folk op i luften, så de slår sig selv

Hvordan laver man et journalistisk portræt af et menneske? New Republic-skribenten Josephine Livingstone ser her på et par eksempler af nyere dato. Hun fremhæver et portræt i The Guardian af britisk Vogues tidligere chefredaktør Alexandra Schulman, hvor journalisten ligesom lader Schulman grave sin egen grav med dumme udsagn (det var vel det, Dagbladet Informations grundlægger og chefredaktør Børge Outze kaldte at kaste folk op i luften, så de kunne falde ned og slå sig selv). Men det, hun vil frem til, er et portræt af en afsindig hvid racist, som man kunne læse i The New York Times forleden. Her lykkedes det journalisten at normalisere den portrætteredes liv ved at beskrive hans kat osv. Godt stof for journaliststuderende.