1. maj 2023

Næste udgave 03:20:08

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Kære læser

Gode kammerater

Hvad taler du om? 1. maj findes ikke længere. Nu hedder det “mig først”. Aj, det må du virkelig undskylde. Tænk, at man uden varsel skal udsættes for den gamle individualisme-kritiske vittighed – og så på en mandag. Ikke at den ikke er god; joken passer bare ikke rigtig ind i dagens tema. Den er […]

Læs mere

Døgneren

1

Lizette Risgaard trækker sig som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det meddelte hun søndag efter Berlingske og Ekstra Bladets afsløringer af, at hun angiveligt har udvist grænseoverskridende adfærd over for ansatte i FH. Først lød det ellers, at hun ville tage orlov, mens en uvildig og ekstern advokatundersøgelse skulle undersøge sagerne. Siden har flere fagforbund erklæret deres mistillid til Risgaard.

2

Op mod 6.000 sudanere er flygtet til Den Centralafrikanske Republik. Det melder FN’s flygtningeagentur ifølge nyhedsbureauet AFP. 85 pct. er kvinder og piger. Flere tusinde andre er flygtet til nabolandene Chad, Etiopien og Sydsudan. Den Centralafrikanske Republik er i forvejen ramt af ekstrem fattigdom, efter landets tidligere præsident blev kuppet i 2013.

3

Konservative Santiago Peña genvinder magten i Paraguay. Ved søndagens præsidentvalg erklærede modstander Efraín Alegre, at centrum-venstre-oppositionen havde tabt, da Peña fik 42 pct. af stemmerne. Dermed har Peña og Colorado-partiet fortsat magten efter blot en enkelt valgrunde. De er bl.a. gået til valg på at tilbagerulle Paraguays diplomatiske forhold til Taiwan og at alliere sig med Kina i stedet.

4

EU og Ukraine forlænger aftale om handelsfordele med et år. Dermed er kvoter og told på ukrainske importvarer suspenderet i endnu et år. Sidste måned forbød Ungarn og Polen korn fra Ukraine at komme over deres grænser. Derfor foreslår EU-Kommissionen nu, at fem lande, der grænser op til Ukraine, kan få udbetalt kompensation. Det skriver Ritzau.

5

27 pct. af ministerieansatte opsagde deres stillinger i 2022. Det er det højeste antal fratrædelser i departementerne de seneste 10 år, hvor flest flygter fra Udenrigsministeriet. Ifølge en række vidnesbyrd i Zetland fra nuværende og tidligere medarbejdere er det især arbejdspresset, der ligger til grund for opsigelserne.

Nyhedsanalyse

De ældste tricks i valgkampen

Joe Biden er allerede den ældste amerikanske præsident nogensinde og vil med et genvalg være 86 år gammel, når hans anden præsidentperiode slutter. Flere vælgere giver udtryk for, at han ikke burde fortsætte. Men er alderen nødvendigvis et problem for Biden?

Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Af David Dragsted
Under lørdagens correspondents dinner i Det Hvide Hus var USA’s præsident Joe Biden ikke bange for tackle spørgsmålet, der er på de fleste amerikaneres læber: Hans alder. Nu, 80 år gammel, er Biden allerede den ældste amerikanske præsident nogensinde. Skulle Biden vinde genvalg, vil han være 82, når næste præsidentperiode begynder – og 86 når den […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Jarred Briggs/The Walrus

Forfalsket demokrati

Forfalsket demokrati

Deepfakes, forfalskede lydklip og nu AI-generede politikere. Der er ikke den ting, vi ikke bliver nødt til at væbne os mod på internettet. The Walrus har set nærmere på en politiker, der stiller op for det canadiske Alberta-partiet. Selvom politikeren rimelig nemt kan afsløres som fake, lider vores naturlige AI-skepsis et hug, når vi eksponeres for det konstant og hele tiden: “Der er en vigtig forskel mellem, hvad Alberta-partiet lagde op – en person skabt udelukkende af en computer – og en syntetiseret audiovisuel repræsentation af et rigtigt menneske, såsom den siddende præsident […] Alligevel er reaktionen på dem den samme: Folk bliver forvirrede.”

Jørgen Jürgensen.

En Jørgen, du nok aldrig har hørt om

Her: En lidt lang og noget så underholdende Twitter-tråd fra forfatter Morten Reimar om den danske eventyrer Jørgen Jürgensen (1780-1841), der kunne bryste sig farverige titler som bl.a. at være urmagerens søn, gentleman, pirat, Islands diktator og klummeskribent.

Lysende natskyer. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Til stjernekiggeren

Våret er over for alvor over os, og det betyder lyse nætter og lange dage. Ovre hos Videnskab.dk har ‘Stubberne’, som består af ægteparret Henrik og Helle Stub, kigget frem og op mod himlen for at lave et stjerneklart overblik af, hvad du kan se i skyerne i maj.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12