10. februar 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Radio24sønderborg

For nogle uger siden beskyldte Socialdemokraternes Benny Engelbrecht Radio24syv for ”københavneri”. Det er den licensfinansierede public service-radiokanal sådan set blevet skudt skoene, siden den blev etableret som led i medieforliget i 2010, så intet nyt under solen der. Engelbrecht, der selv er sønderjyde, synes, at man skal rykke kanalen til Sønderborg som led i den statslige udflytning af arbejdspladser. […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

EU vil rippe England for milliarder i Brexit-skilsmissen. Storbritannien er stadig forpligtet i flere EU-projekter til mange hundrede milliarder indtil 2020. Prisen for at købe sig ud kan blive høj. EU’s udpegede Brexit-forhandler, Michel Barnier, kræver at få 418 milliarder kroner. Frankrig og Tyskland havde ellers tænkt sig at forlange 518 milliarder. Snakken og fremtidige handelsaftaler kan først gå i gang, når ”skilsmissesummen” er forhandlet på plads.

4

Hundredevis af grindehvaler er svømmet i døden på New Zealands strand. En stor flok hvaler havnede på lavt vand i en bugt, og 500 redningsfolk prøvede desperat at få dem til at vende om. Men mindst 250 grindehvaler døde på stranden. Det lykkedes at få omkring 50 hvaler til at flyde med strømmen, da det blev højvande, men cirka 90 sidder stadig fast i lavt vand. Frivillige vil prøve at få dem ud på havet igen i morgen. Det er landets største hvalkatastrofe siden 1985, hvor 450 dyr var strandet tæt på Auckland.

5

Eksperter skærper kritikken af Udlændingestyrelsen, som vil udvise somaliere. Udvisningerne retfærdiggøres med en rapport om sikkerheden i Somalia, der er baseret på et 24 timers ophold i lufthavnen i Mogadishu. Eksperter kritiserer rapporten for at være politisk bestillingsarbejde. Og nu tager kritikken til, efter at fortrolige papirer afslører, hvordan styrelsen vurderer den permanente sikkerhedssituation i landet. Her henviser Udlændingestyrelsen til en gruppe fredsbevarende styrker. Men siden 2013 har gruppen mistet kontrol i landet, mens terrorangrebene fra al-Shabaab kun er blevet flere. Eksperter, FN og de svenske myndigheder kritiserer Udlændingestyrelsens vurdering.

Nyhedsanalysen

Samfundets forventninger påvirker abortramte

10 procent af de kvinder, der får foretaget en abort, oplever alvorlige psykiske efterreaktioner. Hvad det skyldes, varierer fra person til person og diskuteres af fagfolk og organisationer. For Rosa Marie Frang spillede samfundets forventninger en væsentlig rolle, da hun gik psykisk ned efter en provokeret abort. I denne uges føljeton dykker vi ned i de psykiske følger af provokerede aborter.

ABORTMINDELUNDEN VEDERSØ Folkene bag Abortmindelunden brugte grundlovsdagen til at indvie et Danmarks Kort med betonstøtter der skal angive hvor mange aborter der er foretaget i de forskellige amter. Langt fra alle er tilfredse med lunden, der ses som en provokation. Her en af nabørne Kjeld Bjerrum i ophidset diskution med Arne Munk og i midten formand for Lunden Christian Laursen. (Foto: CLAUS FISKER/SCANPIX NORDFOTO 2003)

Af Renna Rose Agger
Rosa Marie Frang havde ikke planlagt det, da hun blev gravid anden gang. Hun havde i forvejen en voksen søn og ingen planer om flere børn. ”Denne her graviditet passede meget dårligt ind i mit liv. Det passede ikke ind med min kæreste, mit arbejde, min boligsituation, min økonomi, mine planer og drømme. Ja, det var på […]
Læs mere

Kulturudvalget

Emojiernes dobbeltliv

En række af de sociale mediers emojier lever et dobbeltliv. Ikke alle kan navigere rundt i dem. Føljeton gør her et behjertet forsøg. Det er ikke længere kun auberginen, du ikke må bruge, du skal også holde dig fra cirkusteltet.

Det bedste vi har set

Yoshihiro Francis Fukuyama er en amerikansk forfatter og professor ved Johns Hopkins University. Fukuyama er bedst kendt for sit kontroversielle værk The End of History and the Last Man hvor han hævder at historien som en kamp mellem ideologier er slut efter afslutningen af Den kolde krig med kommunismen og Sovjetunionens fald. Gennem sin bog inspirerede Yoshihiro Francis Fukuyama en række af amerikanske neokonservative, heriblandt Samuel P. Huntington.

Historien vender tilbage

Budskabet var opløftende, ja, næsten berusende optimistisk, da det blev lanceret for 25 år siden. Lige efter Berlinmurens fald skrev den amerikanske samfundstænker Francis Fukuyama den ikoniske bog The End of History and the Last Man, hvor han argumenterede for, at den vestlige samfundsmodel – med liberalt demokrati, kapitalistisk markedsøkonomi og uafhængige domstole – ville sejre over hele kloden. Efter valget af Trump har han skiftet mening: ”For 25 år siden havde jeg ingen fornemmelse for eller teori om, at demokratier kunne rulle baglæns. Men det kan de tydeligvis,” siger Fukuyama i dagens mest tankevækkende interview.

Internettets fædre

Ovre på Informeren har den altid spændende kulturjournalist Otto Lerche fået fat i en håndfuld af de, der opfandt, byggede og lavede selve internettet (det var ikke Al Gore). Det er der kommet en virkelig interessant artikel ud af, hvor en af datalogerne, Vinton Cerf,  blandt andet udtaler: ”Helt ærligt, så faldt det hverken mig eller andre ind, at nogen skulle have lyst til at ødelægge det eller bruge det til at dele løgne.”

Ramt af kvartlivskrisen

Engang talte man bekymret om risikoen for at gøre børn til voksne for tidligt. I dag er problemet snarere, at unge bliver midaldrende, før de overhovedet er kommet i gang: 39 procent af alle mænd og 49 procent af alle kvinder føler sig således kriseramt, når de rammer 20-årsalderen. Og selv om det måske kan lyde lidt latterligt – for alle andre, end dem, der rent faktisk bliver ramt af det nye fænomen – så lær et nyt ord her: ‘kvartlivskrise’. I modsætning til den patetiske, men dybt eksistentielle midtlivskrise, hvor midaldrende spørger sig selv, om de fik nok ud af deres talenter, handler den nye kvartlivskrise om en angst for, om man overhovedet vil nå sine mål – og en endnu mere grundlæggende tvivl: Har jeg overhovedet de rigtige mål?

Et sidste ord

Som dokumentaristen og aktivisten Michael Moore har sagt, så kan Trump blive den første præsident, der bliver væltet af satire. Her er 21 forskellige ting, der får Trump til at sige ”bing”.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12