11. april 2018

Næste udgave 03:20:08

Facebook CEO Mark Zuckerberg takes a drink while testifying before a Senate Judiciary and Commerce Committees joint hearing regarding the company's use and protection of user data on Capitol Hill in Washington, U.S., April 10, 2018. REUTERS/Alex Brandon/Pool

Kære læser

Zuckerbergs skæbnedage

Det var en af de varme stole, der sent i aftes, dansk tid, var sat frem i Capitol-bygningen i Washington, D.C. Stolen var dedikeret til den 33-årige Facebook-stifter Mark Zuckerberg, der til lejligheden havde trukket i jakkesættet, fordi han skulle til høring. Over fem timer i Kongressen; 44 senatorer; fem minutters spørgetid hver. Zuckerbergs stol var […]

Læs mere

Døgneren

1

Vestlige lande parat til angreb mod Syrien. Lederne af USA, Frankrig og Storbritannien har besluttet sig for – snarest muligt – at svare militært igen på det kemiske angreb, som al-Assad-regimet udførte forleden i den syriske by Douma, hvor 45 civile blev dræbt. 500 personer har forgiftningssymptomer i Douma. Donald Trump, Emmanuel Macron og Theresa May er enige om en slagplan, der til gengæld møder skarp kritik fra Rusland. Den europæiske organisation for luftfartssikkerhed advarer om at udvise særlig forsigtighed under flyvninger over den østlige del af Middelhavet – på grund af forventet luftangreb mod Syrien.

2

OK18-forhandlingerne genoptages i dag. Efter at titusindvis offentligt ansatte i går var på gaden for at demonstrere for en ny overenskomstaftale, mødes de kommunale forhandlere i dag hos forligsmand Mette Christensen. Alle elementer er på bordet, men parterne tør ikke lovet noget. I morgen er de regionale forhandlere indkaldt til møde om overenskomsterne for de ansatte på landets sygehuse.

4

Antisemitismen slår tilbage i Europa. Hadet mod jøder er på fremmarch på tværs af de europæiske lande – i en lyssky, uhellig og på alle måder absurd cocktail af nazilignende højreradikale, islamistiske salafister og anti-israelske venstrefløjsere. Jøder føler sig mere og mere utrygge, viser en global undersøgelse, som også dokumenterer, at ‘jøde’ – igen – er blevet et skældsord.

5

Færre og færre forældrepar bliver gift. Ifølge Danmarks Statistik er det nu kun 76,5% af forældrepar, der bliver lovformeligt knyttet, ”indtil døden skiller jer ad”. Dog med store geografiske forskelle: Forældre i forstæder bliver gift, mens forældre på landet og midt inde i storbyerne i stigende grad lever på polsk. Danmarks Radio er gået på jagt efter fordelene ved at blive gift: ”Der findes ikke bedre fester end et bryllup,” lyder det bedste argument, de kan finde.

Nyhedsanalysen

En prægtig bog nummer to

Pernille Abd-El Dayem debuterede i 2015 med de bemærkelsesværdige ’hjemsøgelser’ Inden for revet. Nu udgiver hun sin anden bog, romanen June, som er sensationelt god.

Af Amalie Schroll Munk
Da Inden for revet udkom i 2015, skrev jeg på Facebook: ”Bemærk denne bog: Inden for revet af Pernille Abd-El Dayem. Om nogle år vil man se tilbage på denne bog og huske den som den meget fine debut, der stadig holder – som vi i dag taler om Inger Christensens Lys: vigtig, beskeden af […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Side 9-pigen: Uskylden, der forsvandt

I 2015 annoncerede Playboy, at det pr. februar 2016 var slut med nøgenbilleder. I 2017 gik det glittede magasin så kontra: nøgenheden var tilbage, fordi det ikke var nøgenheden i sig selv, der var problemet, forlød det, men den lidt forældede måde, den blev præsenteret på. I marts i år sagde tyske Bild, at det var slut med topløse billeder. Men hvad så med Side 9-pigen i Ekstra Bladet, som blev indført i 1976? Er det rendyrket sexisme? Journaliststandens fagblad Journalisten har talt med tre kvinder, der poserede top- eller bundløst som purunge i 1976 – blandt andet journalisten og forfatteren Pia Fris Laneth, der ikke ville bryde sig om, hvis hendes steddøtre gjorde det i dag: ”Tiden er en helt anden. Og der er ikke længere den der uskyld over det. De har gået på CBS og læst statskundskab, og i dag ville det overhovedet ikke være sjovt for en ung pige, der søger ind i forretningslivet, at der findes billeder af hende på Side 9. Det ville bare være et handicap.”

Syrien forklaret igen

Der er sket en frygtelig eskalering i den syriske borgerkrig efter weekendens formodede giftgasangreb. USA og Rusland står nok engang i åben konflikt, ligesom Iran og Israels konfrontation er eskaleret voldsomt. Det er naturligvis et amerikansk perspektiv, men vi har ikke kunnet finde bedre analyser end denne her fra VOX. De plejer også at være lødige, og analysen minder i øvrigt om Al-Jazeeras. Ja, og DR’s i øvrigt.

Kør kongen ind

Der er gang i den i Det Svenske Akademi, der ifølge vedtægterne “arbejder for det svenske sprogs renhed, styrke og højhed”, nå ja, og så vælger den årlige modtager af Nobelprisen i litteratur. Men lige nu har akademiet så store interne vanskeligheder, at medlemmerne udvandrer i protest, og den svenske konge er kørt ind som mægler. Sagen er en lille smule kompliceret men handler kort fortalt om en anonym hovedperson, der i november blev anklaget for flere overgreb på kvinder og fik hele #MeToo-bevægelsen på nakken. Vedkommende selv er ikke medlem af Det Svenske Akademi. Men han har en ”tæt forbindelse” til et af medlemmerne, forfatteren Katarina Frostenson. Akademiet skal til overflod have ydet økonomisk støtte til et af mandens private initiativer og dermed begavet et af dets egne medlemmer indirekte. Det er kulørt, kulturelt og forrygende. Stå på historien her. Og se den svenske konge se belämt ud her.

Superheltenes fader er i problemer

Stan Lee, faderen til en lang række af de største amerikanske superhelte, er efterhånden blevet 95 år og er havnet midt i en gigantisk kamp om milliarder og eftermæle. Stærkt svækket har han forskanset sig i sit hjem og nægter at modtage hverken medicinsk eller juridisk hjælp, mens hans datter og diverse b-film-skuespillere forsøger at malke den døende tegneserieforfatter. Sammen med tegneren Jack Kirby lagde han grundstenen til det moderne Marvel-univers i 1961 med tegneserien De Fantastiske 4. Siden kom Daredevil), X-Men, Thor og Hulk til (og senere også Spider-Man og Deadpool). Det er sgu en trist og dragende fortælling, der nu rejser sig. Her har du i øvrigt alle hans gæsteoptrædener i superheltefilm fra 1989 til 2018.

Nej til kunst, men reklamer er ok

Direktøren for Kunsthal Charlottenborg ved Kongens Nytorv rejser i dag et spørgsmål, som man næsten ikke tør tænke på, hvad det rette svar er på. Hvorfor kan byens rum klistres til med gigantiske reklamer, mens kunstprojekter forbydes? I dagens Politiken skriver Michael Thouber: ”Slots- og Kulturstyrelsen har afvist, at vi må hænge et nyt kunstværk op på Kunsthal Charlottenborgs facade, mens alle de andre smukke bygninger omkring os på Kongens Nytorv har fået lov til at hænge reklamer op på deres facader. Der er franske biler på den franske ambassade, udsalgsbannere på Magasin, juledekorationer på Hotel d’Angleterre og neonskilte på alle bygningerne i Nyhavn. Jeg kan ikke huske den demokratiske afstemning, hvor landets borgere sagde ja tak til reklamer og nej tak til kunst”. Måske skal han passe på, hvad han ønsker sig?

Et sidste ord

Mark Zuckerberg er længe blevet mistænkt for at være en robot. Her er beviset fra gårsdagens høring i det amerikanske senat.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12