11. august 2017

Litteraturens og elefantøllens magt 

Her på Føljeton er vi ret begejstrede for litteratur, og vi er vilde med Karl Ove Knausgård og hans romanserie Min kamp. Det samme er Katrine Wochner, der har skrevet en på én gang både stærk og skrøbelig kronik om sin fars alkoholmisbrug. Kronikken skildrer, hvordan litteratur kan række langt udover blot at være ferie-, godnat- eller hyggelæsning. Ja, faktisk hvordan litteratur kan betyde alverden. Som kronikkens forfatter selv så fint beskriver det: ”Før så jeg det som et tegn på svaghed. Intet af det, jeg genkendte i mig selv fra min far, ville jeg kendes ved. Sådan har jeg det ikke længere, og det er Karl Oves fortjeneste. Han blev mit spejl. Han har givet mig et sprog for følelser, jeg ikke selv har ord for. Nogle havde jeg end ikke identificeret og adresseret, før han gav mig dem i form af ord og sætninger.”

Tak, kammerat Vladimir

Vendingen ‘Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde’ er blevet brugt foruroligende meget, siden Donald Trump blev præsident i USA. Man kan efterhånden tælle timerne mellem The Donalds vilde udtalelser, der ofte er så absurde og skræmmende, at man ikke kan gøre andet end at trække på smilebåndet og håbe på det bedste. I går var den så gal igen, da Trump takkede Ruslands præsident Vladimir Putin for at have udvist 755 amerikanske diplomater som gengældelse for de amerikanske handelssanktioner mod Rusland. ”Jeg vil gerne takke Putin for at hjælpe os med at nedbringe vores lønninger,” sagde præsidenten til sin kammesjuk.

Svenskekrig på fashionfronten

Det er en sjov ting med søskende. De kan elske hinanden nok så meget, men den evige interne konkurrence og de pludselige skænderier kan de fleste med en bror eller søster nok nikke genkendende til. Sådan er det også med Danmark og Sverige. Vi elsker Sverige, men det skulle da være satans, om de er bedre end os til noget. Derfor føler man en vis patriotisk stolthed, når man læser denne artikel. Danmark er endelig ved at kunne konkurrere med de svenske modeskabere. Vi er der ikke helt endnu, men bliver vi lidt mere snu på business-fronten, så kan svenskerne godt smutte hjem over isen igen.

Sådan ser frihed ud!

”Her hair is trimmed into a pixie cut; her makeup softens, but won’t hide, a dust of freckles.” Sådan beskriver Vogue Chelsea Manning, som hun står på stranden og smiler stolt. Kan man andet end at smile efter at have set hende stråle i Vogues septemberudgave? Den inspirerende transseksuelle whistleblower var, efter at have frigivet tusindvis af regeringsdokumenter til WikiLeaks, et af de mest omtalte personer i verden. Nogle hyldede hende, andre så hende som en foræder. I august 2013 blev hun dømt til 35 års fængsel, og dagen efter fængslingen sprang hun ud som transseksuel. Hun nåede at afsone syv år, før præsident Barack Obama benådede hende i år. Nu er hun endelig fri og vil fokusere på at nyde sit nye liv. Manning tweetede i øvrigt Vogue-billedet med teksten: ”Guess this is what freedom looks like.”

Grøn energi i det røde land

Mens Trump kalder klimaforandringer for et stort ”fupnummer” og beskylder China for alverdens dårligdomme, er de røde kommunister i Kina i fuld gang med at omlægge deres store kulindustri til grøn energi. Ok, Kina er stadig det land, der forurener mest, men som du kan læse i artiklen her, har det folkerige land set en fremtidig økonomiske fordel i at investere i sol- og vindenergi. Hele 2,5 millioner mennesker arbejder med solenergi i Kina. I USA er tallet kun 260.000, og set i lyset af USA’s udtrædelse af Paris-aftalen og Trumps løfte om at genstarte mineindustrien, så ser det ikke ud til, at amerikanerne kommer til at kunne konkurrere med de grønne kinesere i en overskuelig fremtid.