11. februar 2019

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Tag styring over dit liv – også dit arbejdsliv

Det er vinterferie-uge, og de der små uhøjtidelige ferier giver altid en vis anledning til reflektion. Ja, ja, nu ved vi godt, at det ikke er alle, der holder den slags ferier – vi gør for eksempel ikke – men følelsen smitter, og landet har det med at gå i et andet gear i skolernes ferier, […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Verdens insekter risikerer at være uddøde om 100 år. Det er den dystre konklusion i en ny videnskabelig rapport fra tidsskriftet Biological Conservation. Ifølge rapporten falder insektbestanden med 2,5 pct. om året, hvilket er otte gange hurtigere end udryddelsesraten for pattedyr, fugle og krybdyr. ”Hvis tabet i insektarter ikke kan blive bremset, vil det have katastrofale konsekvenser for klodens økosystemer og menneskets overlevelse,” fortæller en af forskerne bag rapporten til The Guardian.

2

Fejl i Sundhedsplatformen resulterede i forkert medicinering af 46 patienter. Det er meddelelsen i en orientering til politikerne i Region Hovedstaden, der beskriver, at 46 patienter har fået en forkert dosis af betablokkeren Metroprolol, der bruges til at nedsætte blodtrykket. Ifølge orienteringen er ingen kommet alvorligt til skade som følge af fejlen.

3

Egyptens præsident Abdel Fattah el-Sisi overtager formandsskabet for den Afrikanske Union. Det er første gang, Egypten står i spidsen for AU siden unionens grundlæggelse tilbage i 2002. Amnesty International udtrykker bekymring for valget af Sisi, idet de henviser til præsidentens ”chokerende foragt” for menneskerettighederne.

4

Turistbranchen sætter rekord for overnatninger i Danmark for femte år i træk. Både hovedstadsområdet, Bornholm og landets campingpladser var populære turistmål i 2018, hvilket blandt andet resulterede i 475.000 flere solgte overnatninger i Region Hovedstaden og 454.000 flere overnatninger på landets campingpladser. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

5

Childish Gambino skriver historie ved Grammy-uddelingen. Det skete, da rapperen i nat vandt prisen for bedste sang for sin single ”This Is America”, hvilket er første gang nogensinde, en rap-sang har vundet i kategorien.

Nyhedsanalysen

Verden er bange for klimaforandringer, cyberangreb og USA

(ARKIV) The crew of the U.S. Coast Guard Cutter Healy, in the midst of their ICESCAPE mission, retrieves supplies in the Arctic Ocean in this July 12, 2011 NASA handout photo. Arktis varmes op med en hastighed, der følger videnskabens værste scenarier. En ny klimarapport viser, at den arktiske is smelter hurtigere end nogensinde før, skriver Ritzau onsdag den 13. december 2017.

Af Andreas T. Kønig
De voksne kan også være bange. Frygt er en af de mest grundlæggende følelser i menneskedyret. Vi bliver alle sammen bange af og til. Frygtens status som noget, der er en del af alle mennesker, gør, at den er et ganske interessant fænomen at kigge nærmere på. For vores kollektive rædsler kan fortælle os enormt meget […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Ny Pixar-kortfilm om det vanskelige liv som garnnøgle

Ny Pixar-kortfilm om det vanskelige liv som garnnøgle

Der har altid været noget næsten magisk over animationsfirmaet Pixars små kortfilm. Vi husker stadig nostalgisk tilbage på den lille skak-film ”Geri’s Game,” der udkom i 1997, og om 22 år vil vi måske også huske nostalgisk tilbage på Pixars nye kortfilm Purl. Purl handler om en sympatisk garnnøgle, der skal prøve at klare sig på en usympatisk wallstreet-agtig arbejdsplads. Hun forsøger at ændre sig for at passe ind, men nu er det jo Disney-Pixar, så du kan nok regne ud, at moralen er en anden.

People gather to protest against populism, the trend towards the political right and the use of hate language during a demonstration in Munich, Germany, October 3, 2018. REUTERS/Michael Dalder

De rige elsker populisme 

De rige elsker populisme 

Et af de ældste tricks i bogen, når det kommer til at konsolidere sin egen magt, er at få ens fjender til at kæmpe mod hinanden. Bare spørg Niccolò Machiavelli eller Sun Tzu. Det har rige, skattely-elskende aristokrater for længst erkendt, hvorfor de gladeligt har støttet nationalpopulistiske bevægelser som Brexit og Jean-Marie LePens Front National. For tænk bare på, hvor nemt det er at forvalte sine penge frit, hvis EU ikke sådan kan ånde en i nakken, skriver CBS’ professor MSO Brooke Harrington hos The Guardian.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg byder nye danske statsborgere velkommen ved den første grundlovsceremoni i Eigtveds Pakhus torsdag den 17. januar 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Integrationsministeriets brødkrummespor 

Integrationsministeriets brødkrummespor 

Så er de på den igen, de kære folk hos POV. Som en opfølgning til POV-journalisten Steffen Groths glimrende gennemgang af den problematiske lancering af rapporten ‘Analyse af børn af efterkommere’ (som vi tidligere har linket til), er Groth nu klar med en dramatisk toer, der afdækker baggrunden for rapportens tilblivelse. Det hele begynder med en uanseelig særkørsel hos Danmarks Statistik – og så spoiler vi ellers ikke mere.

Et sidste ord

Det er mandag, og det kan godt være lidt hårdt at komme i gang med ugen. Har du brug for lidt moralsk støtte? Så får du det lige her.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12