12. september 2023

Næste udgave 03:20:08

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kære læser

Så skidt at end ikke spin slår til

Uha, uha. Det har ikke været rart at læse om den busrejse, som Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) var på hen over weekenden. Heller ikke for dem selv. Både Berlingske og Politiken havde reportere med om bord på bussen, og selv om det er det, man i krigsjournalistikken kalder […]

Læs mere

Spisesedlen

1

Ukraine har generobret olieboreplatforme fra Rusland i Sortehavet, oplyser det ukrainske militær. (AP News)

2

Kina har spredt misinformation om skovbrande på Hawaii med hjælp fra kunstig intelligens. (New York Times)

3

Nordkoreas Kim Jong-un mødes med diktator-kollega Vladimir Putin i Rusland. (The Guardian)

4

Høyre bliver det største parti ved Norges kommunalvalg for første gang i 99 år. (NRK)

5

Boligejere kan nu se foreløbige ejendomsvurderinger, som der først kan klages over i 2025. Homerun? (DR)

6

Regeringen har opsagt aftale, der ellers skulle forhindre, at fødevarer bliver brugt som brændstof. (Politiken)

7

Nobelprisvinder Maria Ressa frifundet i sidste sag om skatteunddragelse. (Al Jazeera)

Nærsynet

Eloisa Lopez/Reuters/Ritzau Scanpix

Ikke flere Ressa-vationer 

Tilbage i 2021 vandt den filippinske journalist Maria Ressa Nobels fredspris for at “afsløre magtmisbrug, brug af vold og voksende autoritarisme i sit hjemland, Filippinerne”. Med sit nyhedsmedie Rappler har Ressa nærgående beskrevet den nu tidligere diktator Rodrigo Dutertes menneskerettighedsovergreb, ikke mindst i forbindelse med hans berygtede krig mod narko, der har kostet flere tusinde menneskeliv.

Som det nu er med diktatorer som Duterte, har han ihærdigt forsøgt at lukke munden på nobelprisvinderen med en bred vifte af anklager. Det er blandt andet sket gennem hele fem sager, hvor Maria Ressa og Rappler er blevet beskyldt for skatteunddragelse. Med en ny afgørelse ved domstolene i Manila tirsdag, er Ressa nu blevet frifundet i alle fem sager.

+ Maria Ressa udgav i 2022 en erindringsbog med den sigende titel How to Stand Up to a Dictator.

++ Interview med Ressa i Vogue (af alle steder).

+++ BBC fortæller om Rodrigo Dutertes blodige eftermæle.

++++ Meget, meget mere om det hos Rappler, selvfølgelig.

Analysen

Simon Walker/No10 Crown Copyright/Ritzau Scanpix

Nyhedsanalyse

Meloni fortsætter kampen mod migration

Ifølge SVM-regeringen er arbejdskraft den nye valuta i dansk politik. “[Det] er ikke penge, for dem har vi mange af – det er, at vi ikke kan bruge pengene, hvis der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere. Det er det spørgsmål, som alle andre politiske temaer – fra forsvar over sundhed til klima – vender tilbage […]

Læs mere

Det bedste vi har set

Vulture

Rådden filmkultur

Rotten Tomatoes er ikke bare en uskyldig hjemmeside, der lynhurtigt kan fortælle, om en film er værd at se. Ifølge Vulture er den nemlig også udtryk for mange af de værste ting ved Hollywood:  “Sitet blev udtænkt i nettets tidlige dage som en ‘Hot or Not’ for film. Nu kan det være afgørende for dem – med konsekvenser for, hvordan film opfattes, udgives, markedsføres og om de får grønt lys. Tomatometeret er den måske vigtigste måling inden for underholdning, men den er også uberegnelig, reducerende og let at hacke.”

Simple Online Pharmacy/Reuters/Ritzau Scanpix

Kartoffelkuren er aflyst

Det går skræmmende godt for Novo Nordisk, ikke mindst takket være medicinalvirksomhedens patent på semaglutid. Ja, faktisk har salget af semaglutid i vægttabsmidler som Wegovy og Ozempic gjort Novo Nordisk til Europas mest værdifulde virksomhed – og uden salgssuccesen ville dansk økonomi stagnere. Men hvad er semaglutid egentlig, og hvorfor er molekylet så mange penge værd? Det undersøger podcasten The Rest is Money (spol frem til 03:30).

+ De tager den nu stadig med ro ved Novos hovedkvarter i Bagsværd.

The New York Times

Veni, vidi, Wiki

Er det ikke noget tid siden, at vi sidst har skrevet om AI? Nej? Nå, men New York Times Magazine har altså en ret interessant langlæser om chatbotternes indflydelse på Wikipedia. For hvad betyder det mon for Wikipedias troværdighed, når AI’en begynder at redigere onlineencyklopædien? Og hvad betyder det for chatbotterne, når de selv skriver de Wikipedia-artikler, de bliver trænet med?

+ Artiklen kan også høres oplæst i The Daily.

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12