14. august 2023

Med uredt hår, læderjakke og en drøm om at lukke landets centralbank har Argentinas nye bad boy vundet befolkningens hjerter. Den 52-årige økonom Javier Milei blev overraskende den suveræne vinder af landets primærvalg søndag med 32,2 pct. af stemmerne.

Dermed er Milei storfavorit til præsidentvalget i oktober i det sydamerikanske land, der har nogle af verdens største olie-, gas- og lithiumreserver. Milei er en oprører, og til sine vælgermøder har han for vane at afspille videoer af bygninger, der sprænger i luften – mens hans vælgere klæder sig ud som motorsave for at symbolisere de markante besparelser i statskassen, som han går til valg på.

Over 40 pct. af argentinerne lever i fattigdom, pesoen er styrtdykket, og den årlige inflation har overskredet 115 pct. Den argentinske befolknings tillid til deres politikere er kort sagt svækket, hvorfor Mileis løfter om at nedlægge samtlige ministerier og erstatte pesoen med den mere stabile amerikanske dollar har vakt begejstring. “Folk, der ønsker en dramatisk ændring, tror, at tingene er så kaotiske, at kun en skør person kan ændre dem,” udtaler en politisk analytiker om Mileis sejr.

Udover at ville afskaffe møntfoden er Milei blevet sammenlignet med Donald Trump, ligesom han har fået støtte fra Brasiliens Jair Bolsonaro. Og så mener han, at salg af organer burde være lovligt, klimakrisen er en løgn, og det skal være nemmere at få fat i våben. Som hans slagord lyder: Viva la libertad, carajo! Længe leve friheden, for fanden!

• Explainer i Bloomberg: Sådan vandt Milei primærvalget. Og reaktioner på valget hos Washington Post.

Camp Erin er ligesom mange andre ferielejre: fangeleg, fællessang, svømning, gåture i skoven og larm. Men der er også sorg. På Camp Erin kommer børn og voksne frivillige, der har mistet en person, der stod dem nær. I The Walrus fortæller Mitchel Consky om sin erfaring som frivillig – om at lære børn at sætte ord på deres sorg, og om det smukke i at børn lærer voksne at være i deres egne følelser.

Iryna er efter nogle måneder i Danmark rejst tilbage til Ukraine. Det er der mange grunde til, og Avisen Danmark slår flere gange fast, at det ikke har noget med hendes oplevelser i vores nordiske oase at gøre. Men det virker nu lidt sådan. I Ukraine var Iryna chefredaktør og stifter af en ngo, men det kunne vi ikke bruge til noget. Hun har alligevel fået to ting med hjem. Den første: Jobcentret ignorerede demonstrativt hendes kompetencer. Den anden: Folk så på hende med en umyndiggørende medlidenhed. Det er ikke alle flygtninge, der er så heldige at opleve det sidste.

Den israelske finansminister Bezalel Smotrich har nægtet at overføre midler til palæstinensiske videregående uddannelser og til udvikling af områder i det overvejende arabiske Østjerusalem. Midlerne var ellers godkendt og budgetteret. Det kan læses i Al-Monitor, at beslutningen bliver kritiseret for både at være racistisk og kontraproduktiv: Den rammer målrettet palæstinensere og spænder endnu et ben for Israels arabiske unge. Gad vide, hvor de falder hen?